Pædagogisk-psykologiske stedfortræder til Børne- og ungeudvalg i Holbæk, Rødovre og Gladsaxe Kommune

Familieretshuset

Storkøbenhavn

Location
Storkøbenhavn
Working hours
Full-time
Posted
16 October 2026
Application deadline
31 October 2026
Category
Psychologist

About the job

Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge? Familieretshuset søger pædagogisk-psykologiske stedfortræder, som indgår i Holbæk, Rødovre og Gladsaxe Kommunes Børne- og ungeudvalg. Udvalget træffer afgørelse om blandt andet anbringelser og samvær for udsatte børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet.

Din viden er vigtig

Du vil blive udpeget som pædagogisk-psykologisk stedfortræder i Holbæk, Rødovre og/eller Gladsaxe Kommunes Børne- og ungeudvalg. Der findes et Børne- og ungeudvalg i hver af Danmarks 98 kommuner. Udvalget består af to folkevalgte lokale politikere, en dommer samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, hvor sidstnævnte udpeges af Familieretshuset.

Det er børne- og ungeudvalget, der træffer afgørelse, når en kommune ønsker at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet eller fastsætte rammerne for samvær. På baggrund af det samlede materiale, som kommunen fremlægger - herunder undersøgelser – skal du med din faglighed forholde dig til det udsatte barns eller unges situation.

Om dig

Der stilles ikke krav om, at du skal have én bestemt uddannelse, men du skal have en relevant psykologisk, socialfaglig eller en børnefaglig uddannelse. Derudover skal du have dokumenteret erfaring fra arbejde med udsatte børn og unge. Du kan for eksempel være uddannet psykolog, psykiater eller socialrådgiver med mangeårig erfaring og efter- og videreuddannelse inden for området.

Du skal kunne dokumentere

  • Relevant videregående uddannelse
  • Relevant efter- og videreuddannelse eller kurser
  • Erfaring fra børne- og ungeområdet, herunder særligt udsatte børn og unge

Du skal således med din erfaring og vurdering kunne sikre, at afgørelserne hviler på et solidt børnefagligt grundlag, og i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste - i overensstemmelse med formålet med at yde særlig støtte til børn og unge. Derfor er det ikke afgørende, hvilken uddannelse du har, så længe du bringer din erfaring og faglighed i spil i komplekse og ofte svære beslutninger.

Arbejdets omfang og det praktiske

Det er Familieretshuset, der udpeger de pædagogisk-psykologisk sagkyndige til alle kommuner, mens kommunen står for udvalgsbetjeningen og godkender honoraranmodningen m.v.

Udpegningen gælder frem til og med 2029 .

Det svært at vurdere hvor mange gange du vil blive indkaldt. De fleste har hvervet som bibeskæftigelse.

Sidste år blev 95 % af sagerne afviklet på planlagte møder, men der kan opstå behov for møder med kort varsel – de akutte møder - inden for en uge. Det skal du derfor være indstillet på.

Hvis du udpeges, skal du oprette et CVR-nummer, hvilket er gratis for personligt ejede virksomheder. Du skal også være indforstået med både digital afregning og kommunernes digitale sagsbehandling .

Hvis du arbejder med børn eller unge i en kommune, kan du ikke være pædagogisk-psykologisk sagkyndig samme sted.

Honorar

Honorar afregnes på baggrund af en timetakst 819,27 kr. i 2025, og så er der fastlagt et antal timer på sagstype. Se hele modellen for honorar i faktaboksen nederst.

Yderligere oplysninger

Udpegningerne sker i henhold til § 19, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025. Grundlaget for udvalgets arbejde, herunder regler om medlemmernes habilitet til at deltage i afgørelsen af de enkelte sager, fremgår af forretningsorden for børne- og ungeudvalgene, bekendtgørelse nr. 1249 af 29/10/2025.

På hjemmesiden Kommunernes Børne- og ungeudvalg finder du henholdsvist

  • Hvilke ansvar og vilkår der er gældende for hvervet, beskrevet i `Ansvar og vilkår´
  • Samt en beskrivelse af hvordan du beregner dit honorar under `Honorering´

Kontakt

Har du spørgsmål til udpegningen, er du velkommen til at sende en mail til: [email protected] . Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er søndag den 31. oktober 2026.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Samtalerne gennemføres på Teams.

Sådan søger du

Når du søger, skal du have dokumentation for uddannelse, efter- og videreuddannelse og erfaring klar.

Klik på knappen herunder for at begynde din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 31. oktober 2026

Lokation: Region Hovedstaden

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Pædagogisk-psykologiske stedfortræder til Børne- og ungeudvalg i Holbæk, Rødovre og Gladsaxe Kommune

Familieretshuset · Storkøbenhavn