Porteføljeforvalter til kreditinvesteringer
Storkøbenhavn
- Location
- Storkøbenhavn
- Company
- Sampension
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 11 October 2026
- Application deadline
- 31 October 2026
- Category
- Investment analyst
About the job
Vil du være en del af et fagligt udfordrende og resultatorienteret investeringsmiljø med en stærk international orientering? Vi søger en engageret og analytisk stærk porteføljeforvalter med erfaring, som har lyst til at videreudvikle og pleje Sampensions eksponering til kreditmarkederne.
Afdelingen for Kredit investerer i likvid og illikvid kredit, og vores portefølje indeholder både direkte investeringer og investeringer gennem eksterne mandater. Produktpaletten spreder sig over traditionelle kreditobligationer, kreditderivater, strukturerede obligationer, commercial real estate lån og fundingfaciliteter samt fondsinvesteringer mv. Investeringerne er fordelt over flere risikobudgetter med både lav og høj kreditrisiko.
I Sampensions investeringsområde er vi i alt 36 kolleger. Du bliver en del af en afdeling på fire, og vil indgå i et team, hvor vi prioriterer samarbejde på tværs af kreditteamet såvel som med vores interne jurister, øvrige investeringsteams, skatteafdeling, likviditets- og FX-styring, fondsadministration og risikostyringsfunktioner.
Om jobbet
Som porteføljeforvalter agerer du i et internationalt miljø, hvor førende globale finansielle institutioner er blandt Sampensions samarbejdspartnere på kreditområdet. Stillingen kan derfor også i perioder indebære rejseaktivitet. Du får indsigt i en række kreditprodukter på tværs af markeder, og du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Dit daglige fokus vil især være i forhold til de illikvide direkte investeringer og eksterne mandater samt overordnet porteføljeanalyse:
- Du vil indgå i deal team ifm. illikvide investeringer og eksterne mandater herunder due diligence
- Du vil få medansvar for den daglige porteføljestyring af vores direkte og eksterne investeringer herunder administrative opgaver såsom intern rapportering mv.
Afhængigt af dine interesser og kompetencer får du desuden mulighed for at bidrage til de overordnede beslutninger om aktivallokering på kreditområdet.
Stærk analytisk profil
Styring af Sampensions kreditportefølje er en kompleks opgave, og vi søger derfor en ambitiøs kollega med krediterfaring og som har stærke analytiske kompetencer inden for vurdering af afkast samt økonomiske og juridiske risici.
Derudover lægger vi vægt på, at du besidder flere af de nedenstående kvalifikationer
- en relevant økonomisk uddannelse – fx som cand.polit. eller cand.oecon.
- har praktisk erfaring med illikvide kreditinvesteringer, herunder erfaring i at analysere kompleks dokumentation og har sans for detaljen
- en bred markedsforståelse
- har indsigt i regnskabs- og kreditanalyse af enkeltinvesteringer, og kan opstille en cash flow model mv.
- kan identificere og vurdere, hvordan lovgivning, regulering og ESG-forhold påvirker investeringerne
- har interesse for databehandling og analyse og gerne erfaring med lettere programmering
Kendskab til Bloomberg, Simcorp Dimension eller lignende porteføljestyringssystem og forståelse for metoder til prisfastsættelse og registrering af transaktioner er en fordel selvom visse opgaver ligger i andre afdelinger.
Bliv del af en velfungerende organisation
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.
Vi bor med udsigt til vandet i et lyst og åbent domicil tæt på byen. Derudover har vi en række personalegoder, fx idrætsforening, motionsrum, forskellige sociale arrangementer og en rigtig god personalerestaurant.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du lyst til at blive en del af vores afdeling, send os da din ansøgning senest 31. oktober 2026.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Head of Credit Anders Tauber Lassen på [email protected].
Sampension er et af Danmarks største pensionsselskaber med ca. 355.000 kunder og medlemmer. Vi er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Porteføljeforvalter til kreditinvesteringer
Sampension · Storkøbenhavn