Process Owner with a flair for business project management
Storkøbenhavn
- Location
- Storkøbenhavn
- Company
- Toldstyrelsen
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 3 October 2026
- Application deadline
- 21 October 2026
- Category
- Project manager
About the job
Vil du være med til at udvikle Toldstyrelsens forretningsområde og de it-systemer, som understøtter toldernes daglige arbejde ? Har du en god procesforståelse, og kan du finde løsninger på komplekse problemstillinger i tæt samarbejde på tværs af forretningen, it-leverandører og øvrige interessenter? Så er du måske en af dem, vi søger.
Bidrag til udvikling af brugervenlige toldsystemer
I kontoret Forretningsudvikling understøtter vi hele Toldstyrelsen på it-området. Vi er ansvarlige for at repræsentere forretningens behov iff. udvikling og drift på it- og procesområderne og samtidig varetager vi porteføljestyring og strategiudvikling. Derudover har vi ansvaret for at udvikle dataprodukter og støtte det lokale dataarbejde på styrelsens lokationer rundtom i landet.
Vi søger procesejere, der også kan varetage rollen som forretningsprojektleder og kan arbejde tæt sammen med både forretningen, it-leverandører og øvrige interessenter.
Dine opgaver bliver blandt andet at
- det i samarbejde med forretningen sikres, at processer understøtter forretningens mål, at de er effektive, sammenhængende og lovmedholdelige
- identificere og drive optimeringstiltag i samarbejde med forretningen
- fungere som forretningsprojektleder i it-udviklingsprojekter og være garant for et stærkt forretningsperspektiv
- modne it-initiativer, herunder sikre klare beslutningsgrundlag til styrelsens ledelse
- omsætte forretningsbehov til krav, så vores eksterne leverandører kan designe løsninger rigtigt.
Vores kontor består af tre teams med i alt 35 medarbejdere, en kontorchef, en funktionsleder og to souschefer. Du bliver en del af teamet It-udvikling og it-drift, hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med processer og it-systemer. Teamet består af en funktionsleder og ti medarbejdere.
Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning.
Selvstændig og udviklingsorienteret med gode samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.oecon. eller cand.it, og at du har erfaring med større it-projekter og har fungeret som fx procesejer, projektleder eller forretningsanalytiker i en politisk styret organisation. Det er vigtigt, at du har interesse for komplekse processer og it-systemer og er motiveret for at optimere og vedligeholde begge dele.
Derudover ser vi gerne, at du
- kan planlægge, drive og gennemføre initiativer selvstændigt
- har god forretnings- og it-forståelse
- er god til at skabe relationer og kan formidle komplekse sammenhænge til andre fagligheder end din egen
- trives i en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver, da du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem regler, it-systemer og processer.
EU reformerer tolden
I foråret 2026 nåede EU til enighed om toldreformen. Reformen udgør den største omstilling på toldområdet, siden EU-toldunionen blev dannet i 1968, og medfører væsentlige ændringer for toldbehandlingen, toldsystemerne og brugen af data. Omstillingen er nødvendig pga. ændrede handelsmønstre og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed og skal bidrage til at styrke samfundssikkerheden, samtidig med at handel på tværs af grænser skal kunne foregå så effektivt som muligt.
Implementeringen af reformen løber frem mod 2034, men de første elementer træder i kraft allerede i 2026 og medfører øgede opgaver for Toldstyrelsen. Reformen vil derfor præge udviklingsarbejdet de kommende år.
Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger.
Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
I Forretningsudvikling bliver du en del af et kontor med mange forskellige fagligheder og perspektiver, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger samtidig vægt på et godt socialt og rummeligt fællesskab, en uformel omgangstone og højt til loftet.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 21. oktober 2026.
Hvis du har spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Gitte Madsen på telefon 72 37 81 88 eller funktionsleder Tine Mercebach på telefon 72 37 07 54.
Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 44 og anden samtalerunde onsdag den 4. november 2026. Samtalerne afholdes i Køge eller København. Der kan indgå en personlighedstest og en logisk test som en del af ansættelsesforløbet.
Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted kan være enten Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller Carlsensvej 8, 4600 Køge.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.
Ansøgningsfrist: d. 21. oktober 2026
Lokation: Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller Carlsensvej 8, 4600 Køge
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- AP Pension søger ProcesdesignerAP Pension · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Process Development SpecialistVestas · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Erfaren projektleder søges til internt PMO i PwCPwC - Revision | Skat | Rådgivning · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Project Manager til Sensio CareRecruit IT · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Project ManagerMerkle Denmark · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Child Safeguarding Manager Specialist, LEGO® League ExperiencesLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Project Manager in Regional Support NordicPublicis Denmark A/S · Sydvestjylland, SydvestjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Process Owner with a flair for business project management
Toldstyrelsen · Storkøbenhavn