Projektleder til udvikling af ny bydel ved Ringkøbing
6950 Ringkøbing
- Location
- 6950 Ringkøbing
- Company
- Ringkøbing-Skjern Kommune
- Working hours
- Part-time
- Part-time hours
- 20–36 hours/week
- Posted
- 9 October 2026
- Application deadline
- 8 November 2026
- Category
- Project manager
About the job
Vil du stå i spidsen for et ambitiøst byudviklingsprojekt på en af Ringkøbings mest attraktive placeringer? Og motiveres du af at omsætte visioner til konkret udvikling i tæt samarbejde med politikere, investorer, fagfolk og lokalsamfund?
Ringkøbing-Skjern Kommune søger en engageret og udviklingsorienteret projektleder til en 2-årig projektstilling. Vi søger en projektleder på 20 timer ugentligt, men arbejdstiden vil efter fælles aftale på sigt kunne variere gennem projektperioden afhængigt af projektets faser, aktiviteter og behov.
Du får en central rolle i at undersøge mulighederne for omdannelse af et ca. 10 hektar stort tidligere erhvervsområde ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing. Området ligger attraktivt på en halvø, direkte ud til Ringkøbing Fjord og tæt på centrum, og skal udvikles til et nyt attraktivt byområde i tæt samspil med bymidten.
Projektet er i en helt tidlig og undersøgende fase, og du får derfor mulighed for at være med til at forme både udviklingsretningen, processen og samarbejdet helt fra en start.
Din opgave
Som projektleder bliver du den samlende og drivende kraft i udviklingsprojektet. Du skal kunne bevæge dig mellem vision og konkret handling og sikre, at projektet hele tiden kommer videre – også når der opstår modstand, nye problemstillinger eller behov for at finde alternative veje.
Du får ansvar for at organisere og drive udviklings- og afklaringsprocessen og skabe sammenhæng mellem planlægning, marked, økonomi, politik og områdets langsigtede potentialer. Du vil skulle samarbejde tæt med kommunale kollegaer og eksterne, hvor du har tovholderrollen.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- Planlægge, organisere og drive den samlede udviklings- og afklaringsproces
- Sikre fremdrift, overblik, koordinering og opfølgning
- Omsætte visioner og politiske ambitioner til konkrete aktiviteter og beslutningsgrundlag
- Opbygge dialog og relationer til potentielle investorer, udviklere og andre eksterne samarbejdspartnere
- Undersøge projektets økonomiske bæredygtighed og rentabilitet, herunder hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at en udvikling kan realiseres
- Bidrage til borgerinddragelse i processen
- Have blik for markedet og arbejde aktivt med områdets udviklings- og salgspotentiale
- Bidrage til at udvikle en stærk fortælling og profil for området og tænke branding ind som en del af byudviklingen
- Sikre udarbejdelse af og koordinere relevante analyser, undersøgelser og faglige bidrag
- Samarbejde på tværs af kommunens fagområder og skabe fælles retning blandt mange forskellige interesser
- Eventuelt igangsættelse af midlertidige aktiviteter og tiltag på området
Der er afsat mider til i et vist omfang at kunne tilkøbe relevant ekstern bistand som bidrag til løsning af nogle af opgaverne.
Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med et stort og strategisk vigtigt byudviklingsprojekt fra den tidlige fase. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem byudvikling, marked, politik, planlægning og lokal udvikling og får en bred kontaktflade både i og uden for kommunen. Skulle der i en periode være mindre behov end de 20 timer ugentligt, skal du være indstillet på at kunne løse andre opgaver eller arbejde færre timer.
Hvem er du?
Du kan eksempelvis have en baggrund inden for ejendomsudvikling, projektledelse, byplanlægning, eller et andet relevant område.
Vi lægger især vægt på, at du
- Har stærke projektledelseskompetencer og gerne efteruddannelse inden for projektledelse
- Har erfaring med at organisere og drive komplekse processer med mange aktører og interesser
- Har forretningsforståelse og blik for udviklingsøkonomi og rentabilitet
- Gerne erfaring med fysisk planlægning og byudvikling
- Har forståelse for ejendoms- og udviklingsmarkedet og kan gå konstruktivt i dialog med investorer, udviklere og andre markedsaktører
- Kan se udviklings-, branding- og salgspotentialer og formår at omsætte dem til handling
- Kommunikerer sikkert og troværdigt og er god til at præsentere komplekse problemstillinger på en enkel og engagerende måde
- Har erfaring med – eller forståelse for – arbejdet i en politisk ledet organisation
- Kan bevare overblikket og retningen, også når processen bliver kompleks eller kommer under pres.
Du skal have drive – og tålmodighed .
Byudvikling tager tid. Derfor leder vi efter en projektleder, som både har udviklingsdrive, nysgerrighed og vedholdenhed.
Du skal være typen, der leder efter nye muligheder, når den første løsning ikke kan realiseres. Du bliver ikke slået ud af et nej, men undersøger, hvad der skal til for at komme videre. Samtidig har du tålmodighed til at arbejde med processer, hvor resultaterne ikke nødvendigvis kommer fra den ene dag til den anden.
Du skal kunne lede og skabe følgeskab
Du skal kunne skabe følgeskab opad, nedad og på tværs i organisationen– også selv om du ikke har formelt ledelsesansvar for dem, der skal bidrage til projektet.
Vi er samtidig nysgerrige på, hvad der driver dig som projektleder
Måske motiveres du af at undersøge og udvikle nye muligheder, af at få komplekse projekter til at hænge sammen økonomisk og praktisk eller af at samle mennesker om en fælles retning.
Det vigtigste er, at du kan se dig selv engagere dig helhjertet i udviklingen af Ringkøbing og skabe et solidt grundlag for beslutninger, der rækker langt ud over selve projektperioden.
Uddannelse
Din uddannelse er ikke afgørende, hvis du kan svare ja til ovenstående beskrivelse af ”dig”.
Vi tilbyder
En spændende 2-årig projektansættelse på 20 timer ugentligt. Der kan være mulighed for fleksible og varierende arbejdstider, hvor arbejdstiden kan variere i projektperioden afhængigt af projektets aktiviteter, faser og behov. De nærmere rammer for arbejdstiden kan aftales i forbindelse med ansættelsen.
Du bliver del af fagområdet Land, By og Kultur, som har medarbejdere med kompetencer indenfor planlægning, vej- og trafik, natur, miljø og byggesag mv. Du bliver tilknyttet Plan med reference til afdelingslederen Ann Elisabeth Bjerrehøj.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kørekort er nødvendigt for stillingen.
Næste step
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ann Elisabeth Bjerrehøj på 21 74 97 34.
Ansøgningsfrist er den 8. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. november 2026.
Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- AP Pension søger ProcesdesignerAP Pension · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Process Development SpecialistVestas · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Erfaren projektleder søges til internt PMO i PwCPwC - Revision | Skat | Rådgivning · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Project Manager til Sensio CareRecruit IT · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Project ManagerMerkle Denmark · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Child Safeguarding Manager Specialist, LEGO® League ExperiencesLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Project Manager in Regional Support NordicPublicis Denmark A/S · Sydvestjylland, SydvestjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Business Development ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Projektleder til udvikling af ny bydel ved Ringkøbing
Ringkøbing-Skjern Kommune · 6950 Ringkøbing