Serviceassistent til musiklokalerne på Campus Carlsberg

Location
1799 København V
Working hours
Part-time
Part-time hours
5 hours/week
Posted
7 October 2026
Application deadline
26 October 2026
Category
Studentermedhjælp

About the job

Har du hænderne godt skruet på, og har du interesse for musikinstrumenter og lyst til at være med til at sikre gode rammer for undervisningen i vores musiklokaler på pædagoguddannelsen på Campus Carlsberg? Så er du måske vores nye serviceassistent.

På pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) uddanner vi kvalificerede medarbejdere til pædagogiske arbejdspladser, og i uddannelsen vægtes det, at studerende opnår såvel teoretiske som æstetiske og praktiske kompetencer.

For at understøtte de praktiske og æstetiske dimensioner er det vigtigt, at faglokalerne skal være velfungerende, og at studerende skal have adgang til disse uden for undervisningstiden.

Om jobbet

Vi søger en serviceassistent til 10 timer om ugen eller alternativt to serviceassistenter, der hver arbejder 5 timer om ugen, til praktiske og understøttende opgaver.

Vi tilbyder en stilling, hvor du arbejder med at holde orden og let vedligeholde samlingerne.

Dine opgaver vil være

  • At forestå løbende oprydning i undervisningslokaler, øvelokaler og depoter. Det forventes, at alle lokalerne tilses dagligt
  • At vedligeholde materialelister, mærkning af materialer/redskaber og løbende at fylde op i forbrugsmaterialer
  • Foretage mindre vedligehold af instrumenter, f.eks. stemning af trommesæt samt skifte trommeskind, udskiftning og oprulning af kabler, skifte strenge og lign.
  • Løbende kontakt med lokaleansvarlig underviser og Basen om bl.a. indkøb og reparationer samt uforudsete opgaver

Du vil arbejde sammen med en lokaletovholder, som både vil hjælpe dig i gang og løbende være i dialog med dig om opgaverne. Du ansættes ved Pædagoguddannelsen Grundfaglighed 1 og vil referere til uddannelsesleder Ann Saxo.

Om dig

Vi lægger vægt på, at

  • Du har interesse for fagområdet og herunder kendskab til fagets instrumenter, materialer og redskaber
  • Du er initiativrig, selvstændig og samarbejdsorienteret
  • Du har overblik, ordenssans og er systematisk
  • Du er praktisk, fleksibel og er klar til at tage fat

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse er med start den 15. november 2026. Arbejdstiden er enten 5 eller 10 timer om ugen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. Den konkrete overenskomst afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund og vil som udgangspunkt ske efter Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F ). Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside .

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompetenceområdeleder Elisabeth Perret-Gentil på tlf.: +45 41898068 eller faglokalekoordinator i musik: Gitte Kampp på tlf.: 45 41897852.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 26-10-2026. Angiv i din ansøgning om du søger en stilling på 5 timer pr. uge eller 10 timer pr. uge.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 2. november 2026.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Serviceassistent til musiklokalerne på Campus Carlsberg

Københavns Professionshøjskole · 1799 København V