Specialist til håndtering af tekniske forespørgsler ved højspændingsanlæg
Sydøstjylland
- Location
- Sydøstjylland
- Company
- Energinet
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 11 October 2026
- Application deadline
- 27 October 2026
- Category
- Electrical engineer
About the job
Vil du være med til at sikre person-, anlægs- og forsyningssikkerhed på Danmarks el-transmissionsnet?
Som el-teknisk specialist vurderer samt instruerer du, hvordan eksterne aktører kan arbejde sikkert nær vores højspændingsanlæg, uden at gå på kompromis med hverken person-, anlægs- eller forsyningssikkerhed. Du rådgiver blandt andet entreprenører og myndigheder, når de skal grave nær kabler, arbejde under luftledninger eller etablere anlæg tæt på det eksisterende elnet. Sammen med vores Kundecenter og tekniske specialister finder du løsninger, der sikrer person-, anlægs- eller forsyningssikkerhed.
"Det er et vigtigt og meningsfuldt job. Du får en central rolle i at sikre, at mennesker kan arbejde sikkert i nærheden af anlæg med spændinger op til 400.000 volt," fortæller Anders Pallesen Jensen.
Du bliver en del af den daglige drift af el-transmissionsnettet
Du får arbejdssted i Fredericia og bliver en del af Beredskab og Tilstand DK1. Vi er 22 specialister, som har ansvar for den daglige drift af el-transmissionsanlæggene i Jylland og på Fyn. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at løse tekniske udfordringer på tværs af fagområder.
Du sikrer faglige vurderinger og klare aftaler
Dine vigtigste opgaver er at
- Lave en el-teknisk vurdering og aftaler omkring arbejde i nærheden af Energinets højspændingsanlæg, i tæt samarbejde med andre fagspecialister
- Give instruktion/oplæg til tilsynsførende på arbejdsstedet når dette er nødvendigt.
- Repræsentere Energinet i ledningsejermøder.
- Vurdering omkring tilladelse til opførsel af bygninger/anlæg inden for el anlægges servitut og respektafstand
- Koordinering omkring nye anlægsprojekter for Myndigheder som f.eks. Vejdirektoratet og for projekter, der konflikter med eksisterende højspændingsanlæg
Som en del af jobbet forventes du også at blive oplært i fejlsøgning på kabler, så du på sigt kan understøtte teamets kabelspecialister.
Efter 6-12 måneder håndterer du på egen hånd de fleste tekniske henvendelser, samarbejder tæt med Kundecenteret og deltager i teamets faglige sparring. Du har samtidig opbygget et solidt kendskab til vores højspændingsanlæg og sikkerhedsprocedurer.
Du har en el-faglig baggrund og god teknisk forståelse
Det er et krav, at du har en relevant el-faglig uddannelse som fx elinstallatør, elektriker, forsyningsoperatør, maskinmester eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du
- har el-teknisk forståelse og gerne erfaring med højspændingsanlæg
- kommunikerer klart og respektfuldt med mange forskellige interessenter
- arbejder systematisk og håndterer flere opgaver på samme tid
- kan læse tekniske tegninger og kortmateriale
- trives både ved skrivebordet og ude på arbejdssteder
- får færdiggjort dine opgaver på pragmatisk vis, så eksterne interessenter kan komme videre med deres aktiviteter
Du kan forvente i gennemsnit at skulle ud til forskellige arbejdssteder nogle gange om ugen, men størstedelen af din arbejdstid er ved skrivebordet. Du er desuden fortrolig med almindelige it-programmer og har lyst til at lære nye værktøjer og arbejdsprocesser. Specialiserede interne systemer er bevidst beskrevet generelt i overensstemmelse med gældende sikkerhedsanbefalinger.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest 27. oktober 2026. Vi forventer at afholde 1. samtale online 6. november 2026 og 2. samtale i Fredericia 13. november 2026.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte
- Michael Jørgensen, specialist, tlf. 21 73 24 60
- Heidi Fabricius Ahle, afdelingsleder for Kundecenter, tlf. 40 13 55 61
- Anders Pallesen Jensen, afdelingsleder for Beredskab og Tilstand DK1, tlf. 23 33 87 31.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Ansøgningsfrist: d. 27. oktober 2026
Lokation: Fredericia
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Specialist til håndtering af tekniske forespørgsler ved højspændingsanlæg
Energinet · Sydøstjylland