Svendborg Kommune søger en engageret kantinemedarbejder.
5700 Svendborg
- Location
- 5700 Svendborg
- Company
- Svendborg Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 8 October 2026
- Application deadline
- 22 October 2026
- Category
- Cook
About the job
Vil du være med til at skabe god mad og gode oplevelser for medarbejdere og gæster i Svendborg Kommune? Vi søger en engageret kantinemedarbejder til Rådhuskantinen i Svendborg, hvor vi hver dag lægger vægt på sund, varieret og velsmagende mad i hyggelige rammer – med et særligt fokus på klimavenlige retter og økologiske råvarer.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Tilberedning og anretning af frokost med udgangspunkt i klimavenlig madlavning og økologiske produkter.
- Betjening i kantinen, herunder opfyldning, servering og kassebetjening.
- Rengøring og opvask i forbindelse med den daglige drift.
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø og en positiv serviceoplevelse.
Vi forventer, at du
- Er uddannet kok, cater el.lign.
- Har erfaring med drift af kommunale kantiner.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
- Er serviceminded og imødekommende over for både kolleger og gæster.
- Trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket.
- Er stabil og fleksibel og trives med, at der lejlighedsvis forekommer arbejde uden for normal arbejdstid, f.eks. ved kommunalbestyrelsesmøder og andre arrangementer.
Om os
Kantinerne i Svendborg Kommune er forankret under Miljø og Teknik, Center for Ejendomme og Teknisk Service, Ejendomsservice. Vi driver tre kantiner placeret på tre forskellige adresser, hvor du primært vil blive tilknyttet Rådhuskantinen.
I alt er vi en kantineleder og 12 engagerede medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, høj faglighed og en positiv atmosfære i hverdagen.
Hos os er mangfoldighed en naturlig del af hverdagen. Vi har løbende personer tilknyttet gennem blandt andet virksomhedspraktik, afklaringsforløb og andre særlige jobforhold. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for at arbejde i et miljø, hvor mennesker med forskellige forudsætninger og behov indgår som en del af arbejdsfællesskabet.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 32.933 og 39.956 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 44.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kantineleder Thomas Hansen på telefon 21 96 58 22.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen.
Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Svendborg Kommune søger en engageret kantinemedarbejder.
Svendborg Kommune · 5700 Svendborg