Teknisk servicemedarbejder til ejendomsservice
5000 Odense Kommune
- Location
- 5000 Odense Kommune
- Company
- Odense Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 9 October 2026
- Application deadline
- 25 October 2026
- Category
- Handyman
About the job
Medarbejder med hænderne godt skruet på søges til Teknisk Service
Har du hænderne godt skruet på, men også teknisk snilde og et godt humør? Har du samtidig lyst til at servicere og vedligeholde bygninger for at skabe et godt miljø for borgere, brugere og lejere? Så er det måske lige dig, vi leder efter til Ejendomscentret, Teknisk Service.
Om jobbet
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomsservice, hvor du får ansvaret for driften af en af Kommunens ejendomme, men du skal også være indstillet på at arbejde på tværs af distrikterne i Teknisk Service, og hjælpe kolleger.
Du skal derfor kunne samarbejde bredt, med både kollegaer, og brugere på vores ejendomme, som består af skoler, plejecentre, administrative bygninger, mv. Her skal du sammen med brugerne tilrette dit arbejde
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
- betjening og service af brandanlæg og adgangskontrol bl.a. ABA, AIA, ADK
- ansvar for de tekniske installationer, herunder CTS-anlægget
- adgangskontrol herunder nøglehåndtering
- anvisning og koordinering af eksterne håndværkere
- forefaldende praktiske og håndværksmæssige opgaver i området
- vedligehold af grønne områder
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en anden relevant håndværksmæssig baggrund, eller erfaring fra lign.
- har erfaring med service, vedligehold og kontakt til borgere og leverandører
- kan arbejde struktureret.
- kan kvalitetssikre og følge op på håndværksopgaver
- har et godt IT-kendskab
- har kørekort
Vi forventer også, at du
- er serviceminded, fleksibel og udadvendt med et godt humør
- kan arbejde selvstændigt og systematisk, samt organisere dig ud af en hektisk hverdag
- trives i et job, med stor kontaktflade
Vi tilbyder
- et spændende, varieret og meget selvstændigt arbejde
- stor brugerkontakt og samarbejde med borgere og personale på stederne
- relevante kurser og efteruddannelse
- Sundhedsordning
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomsservice, der varetager alle opgaver omkring Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift. I Ejendomscenteret tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere optimal service.
Som ansat i Teknisk Service vil du blive en del af et geografisk distrikt med base på en fast ejendom, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde tæt sammen med både bygningsvedligeholdere, administrative medarbejdere, tekniske servicemedarbejdere og brugere.
Teknisk Service, Ejendomsservice er forankret i By- og Kulturforvaltningen.
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA-Fag- og arbejde. Aflønning sker jf. overenskomst 41.01 teknisk service. Stillingen aflønnet efter gældende overenskomst med et forventet lønniveau i intervallet 27.484 kr. til 30.354 kr. plus eventuelle tillæg. Stillingen er fast med arbejdstid på 37 timer ugentlig og med mulig tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. december 2026.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Lars Dinnes Hugger på telefon 30558192
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 25/10 - 2026, og vi forventer at holde samtaler i uge 45.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Teknisk servicemedarbejder til ejendomsservice
Odense Kommune · 5000 Odense Kommune