Uddannelseskonsulent til efter- og videreuddannelse inden for Ledelse på Københavns Professionshøjskole
- Location
- Remote
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 9 October 2026
- Application deadline
- 26 October 2026
- Category
- Civil service administrative officer
About the job
På Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en konsulent, der vil være med til at understøtte og udvikle Diplomuddannelsen i Ledelse og vores øvrige aktiviteter, herunder toplederprogrammet KIOL. Vi leder efter dig, der trives med ansvar og samarbejde – og som motiveres af at få ting til at fungere i praksis.
Om jobbet
Hos os bliver du en vigtig del af et erfarent team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Du får en hverdag, der rummer både struktur, relationer og drift.
Du kommer til at
- Være bindeleddet, der får samarbejder til at fungere mellem undervisere, studieadministration, controller og kunder
- Bidrage til, at vores uddannelsesforløb forløber smidigt og professionelt
- Være kontaktperson på KP’s digitale læringsmiljø med flair for IT og systemtænkning
- Arbejde med projektkoordination mellem de involverede parter
- Arbejde med realkompetencevurderinger og merit
- Indgå i tværgående initiativer, hvor vi udvikler nye aktiviteter og tilbud
Her er både plads til dig, der trives med at skabe orden og overblik – og til dig, der også gerne vil bringe din erfaring i spil i udviklingsopgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- Har en akademisk uddannelse, gerne med fokus på uddannelse og læring, men dette er ikke et krav
- Har flere års erfaring med planlægning, koordinering og projektledelse – gerne fra en større organisation eller efter- og videreuddannelsesområdet
- Har en god organisationsforståelse
- Er stærk i relationer og trives med samarbejde på tværs
- Arbejder selvstændigt, struktureret og med ro i komplekse opgaver
- Har flair for IT og administrative systemer
- Har lyst til at bruge din erfaring aktivt – både i drift og udvikling
Måske har du også erfaring med kursusudvikling og -gennemførelse – men det vigtigste for os er din erfaring, dit overblik og din måde at gå til opgaver og mennesker på.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du
- Et arbejde med mening – hvor du er med til at udvikle ledere i den offentlige sektor
- Et fagligt stærkt og imødekommende miljø med erfarne kolleger
- En hverdag med variation, ansvar og gode kollegiale samarbejder
- Stor fleksibilitet, herunder hjemmearbejde og mulighed for at selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre dine opgaver
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som konsulent med start snarest muligt eller den 1. januar 2027. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Ansættelse sker efter Overenskomst for akademikere i staten . Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside .
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte videreuddannelsesleder Susanne Ørum Foss på tlf.: +45 24296513 / mail: [email protected] eller chefkonsulent Carina Villadsen på tlf.: +45 51380536 / mail: [email protected].
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 26-10-2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 11. november 2026. Eventuelle 2. samtaler finder sted den 16. november 2026.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Uddannelseskonsulent til efter- og videreuddannelse inden for Ledelse på Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole · Remote