Vågne nattevagter til nyt § 107 botilbud
3650 Ølstykke
- Location
- 3650 Ølstykke
- Company
- Egedal Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 16 October 2026
- Application deadline
- 4 November 2026
- Category
- Social pedagogue
About the job
Nogle arbejdspladser bliver man en del af, andre får man lov til at bygge fra bunden - og den mulighed kan du nu få.
Til januar 2027 åbner Engbo, Egedal Kommunes nye botilbud for unge voksne med autisme og psykiske funktionsnedsættelser. Vi søger 2 medarbejdere til vores vågne nattevagter, som har lyst til at være med helt fra begyndelsen. Hos os er nattevagten mere end blot et tilsyn – du bliver en del af den samlede indsats omkring beboerne og skal bidrage til at skabe tryghed og stabilitet mellem nat og dag.
Om Engbo
På Engbo møder vi unge voksne, som ofte har oplevet nederlag, ensomhed, psykiske udfordringer eller vanskeligheder med at finde deres plads i voksenlivet. Fælles for dem er, at de har et udviklingspotentiale. De kommer ikke til Engbo for at blive boende, men for at udvikle sig og blive i stand til at leve et selvstændigt liv i egen bolig.
Vores opgave er derfor at skabe de rammer og læringsmuligheder, der gør dem i stand til på sigt at leve et så selvstændigt liv i egen bolig som muligt.
Det kræver medarbejdere, der kan kombinere faglighed med tålmodighed, struktur med fleksibilitet og støtte med troen på, at mennesker kan mere, end de selv tror.
Hvad bliver din opgave?
Som nattevagt har du ansvar for at sikre rolige og trygge nattetimer for beboerne.
Du skal blandt andet
- Understøtte beboere, der har brug for støtte i løbet af natten
- Observere og dokumentere relevante forhold
- Sikre sammenhæng mellem natte- og dagindsatsen
- Håndtere akutte situationer professionelt og roligt
- Bidrage til struktur, forudsigelighed og tryghed
- Indgå i dokumentation og opfølgning på mål og indsatser
Arbejdet kræver faglig dømmekraft, selvstændighed og evnen til at skabe ro i situationer, der kan opleves uoverskuelige for beboerne.
Fagligheden på Engbo
Vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament med afsæt i
- Strukturpædagogik
- Low Arousal
- Recovery
- Kognitive tilgange
- ADL-træning
- Social færdighedstræning
- FIT
Fælles for vores metoder er, at vi arbejder målrettet med progression og udvikling, og at vi løbende undersøger, om vores indsats faktisk hjælper borgerne videre.
Hvem søger vi?
Vi forestiller os, at du
- Har en social-, sundheds- eller pædagogfaglig uddannelse
- Har erfaring med autisme, psykiatri eller beslægtede målgrupper
- Trives med selvstændigt ansvar
- Arbejder struktureret og systematisk
- Kan bevare overblik i akutte situationer
- Er stærk i skriftlig dokumentation
- Ser nattevagten som en aktiv del af den pædagogiske indsats
Derfor skal du vælge Engbo
Hos os får du ikke bare en stilling. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på et helt nyt tilbud fra første dag. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling og samarbejde. Og du bliver en del af et sted, hvor ambitionen er klar:
At hjælpe mennesker til at skabe og leve deres eget liv.
Om stillingerne
Vi søger 2 medarbejdere som vil indgå i vores nattevagtsordning. Som udgangspunkt er det en 7/7 ordning – dvs. man arbejder en hel uge og holder en uge fri.
Tiltrædelse er pr 1. januar 2027
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, Engbo eller vores faglige tilgang, er du velkommen til at kontakte Mischa Rastad Andersson på mail: [email protected] eller på tlf. 2343 2847
Ansøgningsfrist: 4. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 9., 10. og 11. november 2026
Vi glæder os til at høre, hvordan du med din faglighed og dine erfaringer kan bidrage til at skabe Engbo sammen med os.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Vågne nattevagter til nyt § 107 botilbud
Egedal Kommune · 3650 Ølstykke