Vil du være med til at skabe gode måltider på Strandhøj?

Location
3060 Espergærde
Working hours
Full-time
Posted
7 October 2026
Application deadline
21 October 2026
Category
Ernæringsassistent

About the job

Plejehjemmet Strandhøj søger en dygtig og udviklingsorienteret ernæringsassistent, som har lyst til at være med til at skabe gode måltider for vores beboere, dagcentergæster og gæster i caféen.

Vi producerer hver dag varme retter, supper, smørrebrød, desserter, brød og kager. Vi lægger vægt på, at maden er lavet fra bunden og primært af økologiske råvarer, og at den både har høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet.

Vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ernæring, mad og måltider til ældre.

På Strandhøj bor 50 beboere i egne lejligheder fordelt på to matrikler. Vi har desuden et dagcenter med ca. 25 gæster dagligt og en velbesøgt café, hvor borgere fra lokalområdet kommer for at spise eller hente mad med hjem. Vi har ofte arrangementer, blandt andet koncerter og foredrag, hvor også gæster udefra lægger vejen forbi.

Antallet af gæster i caféen er stigende, og hos os handler et godt måltid ikke kun om maden. Vi lægger os i selen for, at alle føler sig velkomne, og vi har gerne et smil og en snak om stort og småt med på menuen.

Hvis du vil vide mere om Strandhøj, kan du besøge Strandhøjs hjemmeside www.strandhoj.helsingor.dk. Vi praler gerne lidt af vores smukke udsigt over Øresund og af vores faste og stabile personale.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen med arbejde mandag til fredag i dagtimerne.

Når det gælder timetallet, er vi nysgerrige på, hvad der passer dig.

Jobbet

Du bliver en del af et velindrettet køkken med tre medarbejdere, hvor vi vægter godt humør, samarbejde og frihed under ansvar højt.

Hverdagen er travl, og det kræver, at vi sammen kan planlægge og prioritere. Til gengæld får du gode muligheder for at bringe din faglighed i spil og være med til at udvikle både maden og måltiderne på Strandhøj.

Vi leder efter en kollega, der har lyst til at tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af fællesskabet i køkkenet og resten af plejehjemmet.

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet ernæringsassistent (krav)
  • brænder for at lave god mad til ældre
  • sætter en ære i at tilberede måltider med høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til både at udvikle dig selv og vores køkken
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • bidrager til et godt samarbejde og en hverdag med plads til godt humør.

Hos os får du

  • en arbejdsplads, hvor mad og måltider betragtes som en vigtig del af kerneopgaven
  • mulighed for at bruge og udvikle din ernæringsfaglighed
  • en varieret hverdag med både daglig produktion, café og arrangementer
  • tæt samarbejde i et lille køkkenteam
  • frihed under ansvar og mulighed for at præge opgaveløsningen
  • en arbejdsplads, hvor trivsel er noget, vi skaber sammen.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at ringe til Kasper på 25311494.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 21. oktober

Samtaler afholdes mandag den 26. oktober. Vi opfordrer til, at du reserverer denne dag.

Vi henviser til, at du søger stillingen elektronisk via knappen Søg jobbet, som du finder herunder.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Vil du være med til at skabe gode måltider på Strandhøj?

Center for Børn, Unge og Familier · 3060 Espergærde