Forskningsstærk kardiologisk sygeplejerske til stilling som klinisk sygeplejespecialist med ph.d. søges til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH
5000 Odense C
- Lokation
- 5000 Odense C
- Virksomhed
- Region Syddanmark
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Brænder du for kombinationen mellem forskning, udvikling og klinik? Vil du være med til at udvikle fremtidens indsatser for patienter med hjertesvigt – særligt i overgangene mellem sektorer og med fokus på ulighed i sundhed?
Så har vi en unik, nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist med ph.d. – en stilling der kombinerer højt specialiseret klinisk sygepleje med forsknings- og udviklingsopgaver i et stærkt kardiologisk miljø.
Vi søger en forskningsstærk og udviklingsorienteret sygeplejerske med dokumenteret erfaring og engagement inden for hjertesvigt, sektorovergange og ulighed i sundhed.
Om afdelingen
Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH, er blandt de tre største højt specialiserede hjerteafdelinger i Danmark. Afdelingen består af:
- To sengeafsnit (B3 og B4)
- Et kardiologisk laboratorium med tilhørende daghospital
- Et stort ambulatorium med flere højt specialiserede klinikker
Akutte kardiologiske patienter modtages i FAM’s hjertezone eller direkte i kardiologisk laboratorium.
Vi er en stor, velrenommeret afdeling, der står stærkt både forskningsmæssigt og klinisk. Vi arbejder målrettet med pleje, udredning og behandling af patienter med eller mistanke om hjertesygdom – både de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende.
Vi vægter patientcentreret behandling, høje faglige standarder, tværfagligt samarbejde og forskningsbaseret udvikling. Desuden er vi en aktiv uddannelsesafdeling.
Om sengeafsnit B3 – hvem er vi?
På B3 varetager plejepersonalet primært pleje og behandling af patienter med
- Endokarditis eller mistanke herom
- Refraktært, svært traktabelt kronisk hjertesvigt
- Betydende hjerteklapsygdom
- Pulmonal hypertension
- Inkompenseret højre- eller venstresidigt hjertesvigt
- Transplantationspatienter
- Palliation
Vi er en engageret og dedikeret personalegruppe, der
- Altid sætter patienten med hjertesygdom først
- Arbejder systematisk med at udvikle og forbedre patientforløb
- Har stærkt fokus på patientsikkerhed
- Involverer patienter og pårørende aktivt
- Arbejder tværfagligt
Om stillingen
Som klinisk sygeplejespecialist med ph.d. og særlige kompetencer og opgaver inden for hjertesvigt, sektorovergange og ulighed i sundhed vil du blive ansat i en kombinationsstilling med mulighed for forskningstid.
Der vil ligeledes være mulighed for at arbejde mod en regelret SDU-tilknytning som enten post doc eller adjunkt, hvor relevant.
Forskningstiden skal varetages som frikøb af din udviklingstid, og det forventes, at du selv er med til at søge løn til denne del. Indtil der foreligger finansiering til frikøb til forskningstid, vil du:
- Dedikere 40 % af din tid til udviklingsopgaver i samarbejde med vores kliniske specialister
- Udviklingsopgaverne vil tage udgangspunkt i de ovenstående områder
- Indgå i klinisk arbejde på sengeafsnit B3 og weekendvagt hver 4. weekend
- Samarbejde med vores professor med sygeplejefaglig baggrund, uddannelsesansvarlige, oplæringsansvarlige og kliniske specialister
- Samarbejde med de øvrige forskere i afdelingen, hvor relevant i forhold til de tre områder
Stillingen indebærer en central rolle i udviklingen af samarbejdet med og omkring det nære sundhedsvæsen, ligesom der skabes mulighed for senere forskning indenfor hjertesvigt, sektorovergange og ulighed i sundhed. Ved SDU-tilknytning som post doc eller adjunkt vil du forventes at skulle udarbejde en protokol og en forskningsplan, og du vil i stillingen som klinisk sygeplejespecialist med ph.d. kunne få vejledning til denne del. Formelle universitetsforpligtelser, herunder undervisning og vejledning, vil aftales nærmere, hvis relevant/aktuelt.
Vi tilbyder dig
- Grundig introduktion og oplæring til afdelingen
- En meget engageret kollegagruppe, der prioriterer god og specialiseret sygepleje
- Samarbejde med afdelingens øvrige forskningsaktive kolleger
- Et højt specialiseret og innovativt miljø med fokus på udvikling af patientforløb og forskning
- Samarbejde med afdelingens forsknings- og uddannelsesenheder
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har erkendt, at det er i samarbejde, vi flytter os
- Ansættelse i en afdeling med højt ambitionsniveau for patienter, pårørende og frivillige
- Prioritering af kompetenceudvikling og udviklingsmuligheder for alle personalegrupper
- Stærk faglig forankring hos kolleger i ledergruppen og i sygeplejeledelsen
Vi ønsker, at du
- Går foran og er en tydelig rollemodel
- Kan inspirere kolleger og fremme faglig udvikling
- Kan skabe struktur i en uforudsigelig hverdag
- Har dokumenterede forskningskompetencer (at du har opnået ph.d. grad eller er i slutningen af dit ph.d. forløb)
- Synes, at det er attraktivt at gå nye veje og afprøve nye måder at arbejde på
- Kommunikerer åbent og tillidsfuldt
- Er anerkendende og nærværende
- Trives både i mono- og tværfagligt samarbejde
- Bidrager aktivt til et godt tværfagligt arbejdsmiljø
- Formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer – både internt og eksternt
- Har erfaring med forskning indenfor de nævnte områder
- Vil være med til at styrke arbejdet med det nære sundhedsvæsen
- Har klinisk erfaring fra kardiologien
Har du lyst til at vide mere
Så er du velkommen til at besøge os eller kontakte professor Britt Borregaard på tlf.: 2666 1136 eller chefsygeplejerske Mona Daugaard på tlf.: 2498 2775 eller via mail: [email protected]
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt
Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Bemærk at denne stilling er en ordinær stilling og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du melde dig ved Region Syddanmarks jobbank.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for den ansøgte stilling.
Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i sundhedskartellet 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøgning
Ser dette interessant ud, så send din ansøgning
Ansøgningen skal vedlægges CV og publikationsliste.
Ansøgningsfrist er den 19. november 2026. Samtaler forventes afholdt den 24 november 2026.
Startdato er den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sygeplejersker søges til Døgnrehabilitering- Herning under Regionshospitalet Hammel Neurocenter (Genopslag)Region Midtjylland · Herning, HerningSe og ansøg
- Erfaren sygeplejerske til Neurologisk AmbulatoriumRegion Hovedstaden · København NV, København NVSe og ansøg
- Energisk og engageret sygeplejerske søges til aftenvagt i Distrikt Vadumwww.aalborg.dk · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Anæstesisygeplejerske til Anæstesien i FarsøRegion Nordjylland · Farsø, FarsøSe og ansøg
- Sygeplejerske - Aalborg Kommunes enhed for akutsygeplejewww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til Ældresygdomme, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Nyoprettede stillinger som sygeplejerske til nyt plejehjem i Gandrupwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Sygeplejerske til Klinik for Bækkenbundslidelser (urogynækologi), Afsnit for Kvindesygdomme, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Bliv studiementor på Robotteknologi ved SDU – styrk din ingeniørprofil og gør en forskel for en medstuderendeOLIVIA DANMARK A/S · Odense, OdenseSe og ansøg
- Læser du virksomhedsstudier på Roskilde Universitet? Så søger vi lige nu dig som studiementor for en medstuderende.OLIVIA DANMARK A/S · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- DataingeniørSpirii · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- ProduktchefSpirii · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder til daghold i Hjørring 🏭MATCHMIND A/S · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Medarbejder til Økonomi og Udbud, OpkrævningsenhedenFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Virologisk funderet molekylærbiolog til diagnostisk beredskabSSI · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Special- eller chefkonsulent til rollen som faglig teamleder i Koordinationsafdelingen i Sourcing Divisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Forskningsstærk kardiologisk sygeplejerske til stilling som klinisk sygeplejespecialist med ph.d. søges til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH
Region Syddanmark · 5000 Odense C