Afdelingsleder til heltidstilbuddet på Mølleholmskolen

Lokation
2630 Taastrup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. november 2026
Ansøgningsfrist
29. november 2026
Kategori
Afdelingsleder, offentlig

Om jobbet

Vil du være med til at lede og udvikle et læringsorienteret tilbud for børn med kognitive funktionsnedsættelser og komplekse behov? Vil du være med til at sikre, at børnene får de bedste muligheder for læring, udvikling og trivsel? Og trives du samtidig i en dedikeret og fagligt stærk arbejdskultur? Så er det måske netop dig, vi søger som vores nye afdelingsleder.

Indskolingen i Heltidstilbuddet

Du bliver afdelingsleder for vores indskoling, hvor der er 24 børn og 19 medarbejdere. Børnene er delt i 4 hold, hvor medarbejderne er fast tilknyttet det ene hold, der består af en lærer, tre/fire pædagoger og en/to medhjælper. Vi tilstræber en planlægning, hvor der altid er tre voksne sammen med seks børn. Heltidstilbuddets indskoling holder til i sit eget hus, Møllehøj, med dejlig stor legeplads ud til grønne områder.

Vi sætter en dyd i høj faglighed

Du får et dedikeret medarbejderteam med forskellige styrker og fagligheder, der ser det tætte samarbejde og faglig sparring som essentielt for arbejdet. Som personalegruppe er vi nysgerrige, åbne og reflekterer sammen over den specialpædagogiske praksis.

Du skal stå i spidsen for at

  • Arbejdet sker ud fra en tydelig specialpædagogisk tilgang.
  • Understøtte udviklingen af børnenes dannelse.
  • Videreudvikle og sætte dit præg på Heltidstilbuddets indskoling (6-10 år).
  • Skabe en struktureret og indholdsrig hverdag ud fra børnenes færdigheder.

Vi er narrativt funderet i Heltidstilbuddet

I Heltidstilbuddet er vi en kollegagruppe på 55 pædagoger og lærere. Vi er normeret til 72 børn og unge i alderen 6-18 år, hvor flertallet af børnene er fysisk selvhjulpne og har et aktivt verbalt sprog – dog sjældent aldersvarende.

Hos os er undervisningen og de socialpædagogiske aktiviteter flettet sammen over hele dagen, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen omkring det enkelte barns udvikling af de skolefaglige, personlige og sociale kompetencer. Vi arbejder med det narrative i praksis – både i forhold til elever, forældre og hinanden.

Vi vægter faglig udvikling af alle medarbejdere højt, og har temadage, fællesundervisning og pædagogiske weekender, hvor vi løbende tilfører ny viden. Vi har opmærksomhed på de forskellige kompetencer vi har internt i personalegruppen, og det skal du hjælpe os med at understøtte. Vi videndeler, genbesøger og sliber de pædagogiske redskaber, som vi bruger – det bliver du en vigtig del af.

En stærkt ledelsesteam og god onboarding

Du bliver en del af et ledelsesteam på 7 ledere. Sammen dækker vi ledelsen på Mølleholmskolens almen del og de fire gruppeordninger, der er på skolen. Du får en nærmeste kollega i Heltidstilbuddets anden afdelingsleder. I ledelsesteamet hjælper vi hinanden, og vi bruger energi på og sørger for, at vi fungerer godt som team – både fagligt og socialt.

Som nyansat tilknyttes du en makker, der understøtter dig i at komme bedst muligt ind i organisationen, opgaverne og kulturen. Du kommer også på et introduktionsforløb for nye ledere i kommunen.

Og hvem er du så…

Vi leder efter dig, der har specialpædagogisk erfaring og samtidig motiveres af at skabe struktur, overblik og kvalitet i de administrative opgaver. Du ved, at stærk faglig ledelse og sikker administrativ drift går hånd i hånd.

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • Har specialpædagogisk erfaring eller har en special- eller socialpædagogisk tilgang.
  • Er robust og har en positiv grundindstilling til opgaveløsningen.
  • Har lyst til og flair for administration og kan med sikker hånd arbejde med fx skemalægning, justering af pædagogisk årsnorm, lønoplæg og meget mere.
  • Er bevidst om dine svage og stærke sider - og bruger det aktivt i din ledelse.
  • Kan gribe bolden her og nu – men også drible det lange seje træk.

Det falder dig naturligt at skabe og indgå i en struktureret hverdag og ved, at det er forudsætningen for en velfungerende dagligdag. Du lægger vægt på en positiv tilrettevisende og anerkendende kommunikation.

Det er et plus, hvis du har ledelseserfaring, men det behøver du ikke at have. Vi er et erfarent lederteam, og vil tage godt imod dig, så vi som team lykkes sammen. Hvis du ikke har en lederuddannelse på diplomniveau, vil du få tilbud om at tage uddannelsen hos os.

Om Mølleholmskolen

Mølleholmskolen er en moderne folkeskole med nyindrettede læringsmiljøer beliggende i en naturskøn del af kommunen. Vi er 750 glade elever og 150 engagerede ansatte. Udover Heltidstilbud for børn med vidtgående vanskeligheder har vi tre gruppeordninger, almen skole og SFO. Vi ligger i grønne omgivelser med god plads omkring vores skole.

Du vil indgå i et spændende multipædagogisk miljø, hvor der er rig mulighed for, at du kan udvikle din faglighed. Læs mere om Mølleholmskolen på vores hjemmeside .

Praktiske oplysninger

Stillingen er fuld tid. Ansættelse pr. 1. januar 2027.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse, indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er søndag den 29. november 2026

Vi holder 1. samtale mandag den 7. december og 2. samtale tirsdag den 15. december 2026. Går du videre til 2. samtale, skal du udfylde et spørgeskema til en personprofil.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os , er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Ørbæk på 20149034.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Afdelingsleder til heltidstilbuddet på Mølleholmskolen

Høje-Taastrup Kommune · 2630 Taastrup