AI-løsningsudvikler

Trafikstyrelsen

1577 København V

Lokation
1577 København V
Virksomhed
Trafikstyrelsen
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
29. oktober 2026
Kategori
Softwareudvikler, backend

Om jobbet

Byg AI-løsninger, der virker i virkeligheden

En AI-løsning kan se fantastisk ud i en demo og stadig fejle, når den møder virkeligheden. Hos Trafikstyrelsen får du mulighed for at udvikle løsninger, hvor AI er en central del af funktionaliteten – og følge dem fra idé og eksperiment til løsninger, der kan anvendes i praksis.

Vær med til at bygge vores AI Lab

Du bliver en del af IT og Digitalisering, hvor vi er ved at etablere et nyt AI Lab. Du kommer derfor ind i et område under opbygning og får mulighed for at præge både vores løsninger og måden, vi kommer til at arbejde med AI på. Vi arbejder tæt sammen med Trafikstyrelsens fagområder om at finde de steder, hvor AI kan skabe reel værdi.

Sådan bliver din hverdag hos os

Du arbejder tæt sammen med fagkontorerne om at forstå deres arbejdsgange og problemer og omsætte dem til løsninger, hvor AI anvendes, når det giver mening. Det kan være generativ AI, men også analyse af dokumenter og billeder, informationsudtræk eller klassifikation. Du arbejder fra de første prototyper til løsninger, der kan integreres med vores systemer, testes og fungere stabilt i praksis. Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • udvikle og vedligeholde løsninger, hvor AI indgår som en central del
  • afprøve forskellige AI-metoder og omsætte de gode prototyper til robuste løsninger
  • integrere AI med eksisterende systemer, data og arbejdsgange
  • evaluere kvalitet, fejl og usikkerhed systematisk
  • sikre en sikker og ansvarlig anvendelse af AI.

Hvad skal du kunne?

Du har et solidt fundament inden for softwareudvikling og kan tage ansvar for dine løsninger og arbejde selvstændigt i et område under opbygning. Det er et krav, at du har en relevant teknisk kandidatuddannelse inden for fx datalogi, data science, kunstig intelligens, softwareudvikling eller tilsvarende. Vi lægger vægt på, at du:

  • kan programmere og integrere AI med eksisterende systemer og datakilder
  • har praktisk erfaring med forskellige AI-teknologier og -metoder, fx generativ AI, dokument- og billedanalyse, informationsudtræk eller klassifikation
  • har arbejdet med sprogmodeller og relevante AI-mønstre som RAG og agentbaserede løsninger
  • kan evaluere og teste AI-løsninger og forholde dig til kvalitet, fejl og usikkerhed i resultaterne
  • forstår betydningen af data, sikkerhed og guardrails, når AI indgår i løsninger.

Vi forventer, at du har praktisk erfaring med at bygge AI-løsninger og har arbejdet med flere af de nævnte teknologier og metoder. Du behøver ikke være specialist i dem alle, men du skal have en bred forståelse af AI og kunne vurdere, hvilken tilgang der passer til problemet. Du tager naturligt initiativ til dialog på tværs af organisationen. Du opsøger kolleger, deler idéer og erfaringer og er nysgerrig på deres arbejde og udfordringer.

Du har lyst til at formidle mulighederne med AI – både i den direkte dialog og på skrift – og trives med, at en væsentlig del af jobbet foregår ude blandt kollegerne og ikke kun foran skærmen.

Det får du hos os

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså. Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder. Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du afvikle enten ved hele eller halve fleksdage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag, og du kan arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det. Vi er en arbejdsplads, der rummer medarbejdere i forskellige livsfaser. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller specialkonsulent i henhold til AC-overenskomsten. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ud over basislønnen kommer pension i henhold til overenskomsten samt eventuelle lokale tillæg.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIG og kan opretholde godkendelsen under hele ansættelsen

Lyst til at vide mere?

Kontakt kontorchef Nihad Hodzic på 4178 0069, hvis du vil høre mere om jobbet og vores kommende AI Lab. Har du spørgsmål om ansættelsesvilkår eller Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kan du kontakte HR-Konsulent Natasja Gerval Brabo på [email protected].

Vil du være en del af Trafikstyrelsen?

Søg stillingen senest den 25. oktober ved at trykke på ”Ansøg nu”. Der kan indgå test eller case i rekrutteringsforløbet. Samtaler forventes afholdt i uge 45 og 46. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar eller hurtigst muligt derefter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

AI-løsningsudvikler

Trafikstyrelsen · 1577 København V