Akademiker/Specialkonsulent til beredskab og forsyningssikkerhed for lægemidler og medicinsk udstyr
2300 København S · Delvist remote
- Lokation
- 2300 København S · Delvist remote
- Virksomhed
- Lægemiddelstyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 28. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Specialkonsulent
Om jobbet
Vil du være med til at sikre Danmarks adgang til lægemidler og medicinsk udstyr – også i krisetider?
I Lægemiddelstyrelsen søger vi en engageret akademiker/specialkonsulent, der vil være med til at styrke forsyningssikkerheden og det nationale beredskab for lægemidler og medicinsk udstyr.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med stor samfundsmæssig betydning og mulighed for at præge et område i hastig udvikling.
Dine primære arbejdsopgaver
Du vil få en central rolle i at analysere den nationale og internationale udvikling inden for forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr og bidrage til at styrke det danske beredskab. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Implementering af ny lovgivning omhandlende beredskab og robustgørende tiltag for forsyningssikkerhed
- Udarbejde analyser i krydsfeltet mellem forsyning og beredskab med henblik på situationsoverblik og beslutningsgrundlag
- Besvare bestillinger fra Sundheds- og kirkeministeriet samt andre aktører
- Deltage i tværgående projektsamarbejder - både internt, nationalt og internationalt
- Udvikle og implementere nye processer i samarbejde med interne og eksterne interessenter
Opgaverne er mangeartede, og du skal have lyst til at kaste dig ud i nye områder, hvis der opstår behov for en ny retning og hurtig håndtering.
Området er under stor politisk bevågenhed, og vi arbejder tæt sammen med andre styrelser, regioner, grossister, apoteker, europæiske samarbejdspartnere og andre vigtige aktører for at sikre, at der er adgang til nødvendige lægemidler og medicinsk udstyr – også i krisesituationer.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi både arbejder selvstændigt, har tætte samarbejder med hinanden og også arbejder på tværs af styrelsen. Vi lægger vægt på en god arbejdskultur præget af høj faglighed, og hvor vi hjælpes ad, så vi som team kommer i mål med vores opgaver. Du vil få mulighed for en stor grad af ansvarstagen, hvor du aktivt er med til at præge både opgaveløsning og -prioriteringer.
Du bliver en del af et hold, der både har fokus på professionalisme og på at have det rart og sjovt sammen. Dette reflekteres desuden i hele styrelsen, hvor der er stor tilslutning til de sociale aktiviteter i huset.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at du
- Har en relevant videregående uddannelse inden for natur- eller sundhedsvidenskab, f.eks. farmaceut eller folkesundhedsvidenskab
- Har et godt kendskab til lægemidler og/eller medicinsk udstyr, herunder kendskab til sektorerne f.eks. med viden om forsyningsveje, regulatoriske rammer m.m.
- Har erfaring med datahåndtering, analyse, projektarbejde og/eller politisk betjening
- Er nysgerrig, struktureret og god til at samarbejde med mange forskellige interessenter
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – og kan omsætte komplekse informationer til klare budskaber
- Har politisk og strategisk forståelse
- Trives i foranderlige rammer og med høj grad af selvstændighed
Vi tilbyder
- Et meningsfyldt job, hvor du bidrager til at understøtte borgernes adgang til lægemidler og medicinsk udstyr
- Mulighed for internationalt arbejde på et spændende og dynamisk område med stor national og international bevågenhed
- Indflydelse på samfundskritiske beslutninger med stort råderum og mulighed for at præge retning og indhold
- Uformel kultur og gode udviklingsmuligheder
- En familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Et inkluderende arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed, hvor forskellighed ses som en styrke
- Gode fysiske rammer med en fantastisk beliggenhed ud til Københavns havn og by
En kollega i dit måske kommende team
"Vi samarbejder tæt om at løse opgaverne i fællesskab i en kultur præget af tillid og åbenhed."
Om Beredskab og Forsyning
Enhedens opgaver er bl.a. håndtering af forsyningsvanskeligheder, ansøgning om udleveringstilladelser, beredskab og apotekerdrift. Enheden består af 2 sektioner, hvor du bliver en del af sektionen Beredskab & Forsyningsovervågning. Sektionen består af 22 medarbejdere fordelt på 2 teams. Du bliver en del af teamet Beredskab & Tværgående Samarbejde, som består af 9 medarbejdere med direkte reference til Sektionslederen.
Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk .
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation .
Stillinger kræver, at du bliver sikkerhedsgodkendt af PET umiddelbart efter ansættelsen og kan opretholde den gennem dit ansættelsesforhold.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Rikke Paludan på +45 2142 1929 eller Mette Veje på +45 2139 5810
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk .
Er du interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning senest den 11. november 2026. Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 47.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sekretariatsleder og formidlingsansvarlig til Institut for Strategi og Krigsstudier (projektansættelse)Svanemøllens Kaserne · København Ø, København ØSe og ansøg
- Sagsbehandler for landmilitære hovedkvarterer til International Policysektion 1 i ForsvarsstabenSvanemøllens KaserneSe og ansøg
- Fagchef for GeoteknikBanedanmarkSe og ansøg
- Lægemiddelinspektør - GCPLægemiddelstyrelsen · København S, København SSe og ansøg
- Kulturens Analyseinstitut søger programlederKulturens Analyseinstitut S/I · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Sektorrådgiver til den danske ambassade i Kina, Søfart/MaritimeUdenrigsministeriet · København K., København K.Se og ansøg
- Vil du styrke den nationale indsats mod ekstremismeUS - Næstved · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Specialist i risikovurdering af IKT-forsyningskæder til Styrelsen for SamfundssikkerhedStyrelsen for Samfundssikkerhed · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Akademisk medarbejder til dispensationsteamet (deltid) - Afd. for Uddannelse og StuderendeDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med god fysik og truckcertifikat søges til aftenhold i HobroJKS a/s, Aalborg · Mariagerfjord, MariagerfjordSe og ansøg
- Miljøstyrelsen søger jurist med viden om forvaltningsret og lyst til at arbejde med havmiljøetMILJØSTYRELSEN · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Pædagoger til Børnehuset Regnbuen (Genopslag)Silkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- HåndværkerPLUS søger erfaren faglært brolægger til stærkt team | Fredericia og omegn | Løn: 180-200 kr./t.SelectusPlus ApS · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Direktionssekretær til kommunaldirektøren i Herlev KommuneHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Ledelsessekretær/PA & projektkoordinator for forskningsprogrammet CEBE - DTU ConstructDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Teamleder til Kontaktcenter i SønderjyllandStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Akademiker/Specialkonsulent til beredskab og forsyningssikkerhed for lægemidler og medicinsk udstyr
Lægemiddelstyrelsen · 2300 København S · Delvist remote