Har du lyst til et arbejde med sundhedsfaglige opgaver, omsorg og meningsfulde aktiviteter? Olivia Danmark søger 2 faste SSA-vikarer til en ung kvinde med multiple funktionsnedsættelser (bosat i Assens Kommune) – med mulighed for faste timer på sigt.

Lokation
5683 Haarby
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
36 timer/uge
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
29. november 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Vil du have et arbejde med stor fleksibilitet i vagtplanlægningen, tid til nærvær og plads til faglighed? Et arbejde, hvor du kan være med til at skabe en hverdag fyldt med musik, bevægelse og små eventyr – og samtidig gøre en meningsfuld forskel for en ung kvinde med multiple funktionsnedsættelser? Så er det måske lige dig, vi leder efter!

Hos Olivia Danmark søger vi to engagerede social- og sundhedsassistenter som fast tilknyttede vikarer til et team omkring en ung kvinde, som bor hos sine forældre i Assens Kommune.

Vi har plads til både dig, der ønsker fleksible vagter ved siden af dit øvrige liv, og dig, der gerne vil være en del af teamet med mulighed for faste timer på sigt.

Her er hverdagen præget af både sundhedsfaglige opgaver, omsorg og meningsfulde aktiviteter. Vi lægger vægt på at skabe tryghed, livskvalitet og gode oplevelser med udgangspunkt i den unge kvindes behov og dagsform.

Derfor skal du vælge os

  • Tid til nærvær og fordybelse

Her får du mulighed for at arbejde med ét menneske og lære hendes behov, kommunikation og rutiner godt at kende. Der er tid til både den faglige opgave og de små øjeblikke, der gør en forskel.

  • En hverdag med musik, bevægelse og oplevelser

Den unge kvinde holder af musik, sang, massage, bevægelse og forskellige former for sansestimulering. Hun nyder også ture ud af huset, og som hjælper har du stor frihed til at planlægge aktiviteter og oplevelser med udgangspunkt i hendes dagsform.

  • Et godt arbejdsfællesskab

Du bliver en del af et team med dygtige og engagerede kolleger, gode fysiske rammer samt et tæt samarbejde med både hjemmesygeplejen og en dejlig familie.

  • God overenskmst med FOA, som du kan se her.

Fleksibilitet, der passer til din hverdag

Som fast tilknyttet vikar bestemmer du selv, hvilke ledige vagter du ønsker at byde ind på. Det giver dig frihed til at tilpasse arbejdet til dit øvrige liv – uanset om du ønsker ekstra timer ved siden af et andet job, studie eller blot en fleksibel hverdag.

Vi søger dig, der har mulighed for at tage vagter løbende, så du bliver en tryg og genkendelig del af teamet og bevarer dit kendskab til borgeren og arbejdsopgaverne.

Arbejdstider og vagter

  • Hverdage, dagvagt: Kl. 06.30–17.30
  • Hverdage, nattevagt: Kl. 22.00–06.30
  • Weekender, nattevagt: Kl. 22.00–06.30

Der tilbydes vagter ved ferie, sygdom og øvrigt fravær fra teamet samt ved behov for ekstra vagter på ordningen. Timetallet varierer, og der er ikke et fast garanteret timetal.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en omsorgsfuld og fagligt engageret social- og sundhedsassistent, som trives med selvstændigt arbejde og gode relationer.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Kan kommunikere sikkert på dansk i både skrift og tale, da arbejdet indebærer sundhedsfaglig dokumentation og tæt samarbejde med familien og hjemmesygeplejen.
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og overholder dine aftaler.
  • Har respekt for, at din arbejdsplads samtidig er et privat hjem.
  • Har mulighed for at tage vagter løbende og ønsker at blive en stabil del af teamet.
  • Erfaring med borgere med multiple funktionsnedsættelser er en fordel, men ikke et krav.

Du får oplæring i borgerens behov, sundhedsfaglige opgaver og gældende instrukser. Opgaverne varetages på delegation fra Assens Kommunes hjemmesygepleje, og du vil få relevant undervisning og kompetence afklaring.

Du bliver ansat på vilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig! 🌸

Kontaktoplysninger ved eventuelle spørgsmål

Michelle Kazmaier-Kasnæs

Områdeleder Sundhed

Olivia Danmark

Direkte telefon: +45 61 10 38 68

E-mail: [email protected]

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Har du lyst til et arbejde med sundhedsfaglige opgaver, omsorg og meningsfulde aktiviteter? Olivia Danmark søger 2 faste SSA-vikarer til en ung kvinde med multiple funktionsnedsættelser (bosat i Assens Kommune) – med mulighed for faste timer på sigt.

OLIVIA DANMARK A/S · 5683 Haarby