Bliv en del af Varde Kommunes ABA-korps - Vi søger ABA-vagter til Varde Kommunes ældreboligcentre

Varde Kommune

6800 Nordenskov

Lokation
6800 Nordenskov
Virksomhed
Varde Kommune
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
35–36 timer/uge
Opslået
29. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Portvagt

Om jobbet

Har du lyst til at være en del af et vigtigt sikkerhedsberedskab og bidrage til tryghed for ældre borgere?

Varde Kommune søger ansvarsbevidste medarbejdere til vores ABA-korps på kommunens ældreboligcentre. Vi søger både faste medarbejdere og vikarer. Vikarerne indgår dels i den faste weekenddækning og dels i dækning af vagter ved sygdom, ferie og andet fravær.

Om opgaven

Som ABA-vagt er du en del af beredskabet på et af Varde Kommunes ældreboligcentre. Din primære opgave er at overvåge centrets ABA-anlæg og reagere hurtigt ved aktivering af brandalarmen.

Et ABA-anlæg (Automatisk Brandalarmanlæg) overvåger bygningen og alarmerer automatisk ved tegn på brand. Som ABA-vagt skal du iværksætte de nødvendige handlinger i henhold til gældende instrukser, herunder påbegynde evakuering af beboere, indtil redningsberedskabet overtager indsatsen.

Under vagten har du base på centrets vagtværelse, hvor du opholder dig mellem eventuelle opgaver. Ved nattevagter er der mulighed for at sove i vagtværelset. Det er dog afgørende, at du altid er klar til straks at reagere, hvis brandalarmen aktiveres.

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med brandberedskab eller ABA-anlæg. Vi sikrer en grundig introduktion til opgaven, herunder brandinstrukser, ABA-anlæggets funktion, alarmhåndtering og evakueringsprocedurer, så du bliver godt klædt på til at varetage funktionen som ABA-vagt.

Arbejdstid

Vi søger både faste medarbejdere og vikarer.

Som fast medarbejder skal du forvente at arbejde gennemsnitligt tre vagter om ugen á 12 timer.

Vagterne er fordelt på

  • Dagvagt kl. 08.00-20.00
  • Nattevagt kl. 20.00-08.00

Som fast medarbejder indgår du desuden i en vagtplan med weekendvagt hver 4. weekend (fredag, lørdag og søndag 20.00-08.00).

Vi søger samtidig vikarer til både fast weekenddækning i dagvagt kl. 08.00-20.00 og til dækning af vagter ved sygdom, ferie og andet fravær. Som vikar bliver du en del af ABA-korpset og bidrager til sikkerheden på Varde Kommunes ældreboligcentre.

Vi forventer, at du

  • Er fyldt 18 år.
  • Er ansvarsbevidst og kan bevare roen i pressede situationer.
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger.
  • Kan arbejde både dag-, nat- og weekendvagter.
  • Ønsker at indgå i et beredskab, der bidrager til sikkerheden på Varde Kommunes ældreboligcentre.

Vi tilbyder

  • En vigtig rolle i arbejdet med sikkerhed og tryghed på kommunens ældreboligcentre.
  • Et meningsfuldt job med ansvar og stor selvstændighed.
  • Et godt samarbejde med centrets øvrige medarbejdere.
  • Mulighed for ansættelse som fast medarbejder eller som vikar.
  • Timeløn 156,69 kr.

Ansættelse

Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.

Der afholdes løbende samtaler, og vi ansætter, når de rette kandidater er fundet.

Så vil du være en del af Varde Kommunes ABA-korps og bidrage til tryghed og sikkerhed på vores ældreboligcentre, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • Områdeleder Bente Bruun Jørgen på 20751372
  • Souschef Berit Ehmsen på 41190443

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Bliv en del af Varde Kommunes ABA-korps - Vi søger ABA-vagter til Varde Kommunes ældreboligcentre

Varde Kommune · 6800 Nordenskov