Kulturkonsulent
9700 Brønderslev · Delvist remote
- Lokation
- 9700 Brønderslev · Delvist remote
- Virksomhed
- Brønderslev Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 31. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Kulturmedarbejder
Om jobbet
Kulturkonsulent til Brønderslev Kommune
Bliv drivkraft for kultur, fællesskaber og lokale oplevelser i Brønderslev Kommune
I Brønderslev Kommune tror vi på, at kultur gør en forskel. Kultur skaber fællesskaber, livskvalitet, stolthed og oplevelser, der binder mennesker sammen.
Vi har stærke lokalsamfund, engagerede foreninger, frivillige ildsjæle, kunstnere og kulturaktører, som hver dag er med til at skabe liv i hele kommunen. Nu søger vi en kulturkonsulent, der kan være med til at samle kræfterne og omsætte gode idéer til konkrete aktiviteter og oplevelser for borgerne.
Vi leder efter dig, der kan skabe relationer, bygge bro mellem mennesker og organisationer og få ting til at ske. Vi lykkes, når der opstår nye kulturtilbud, nye samarbejder og flere oplevelser for børn, unge, voksne og ældre i hele kommunen.
Du skal være med til at udvikle kulturlivet i Brønderslev Kommune sammen med de mange aktører, der allerede gør en forskel.
Du skal spotte muligheder, bringe mennesker sammen, hjælpe gode idéer på vej og understøtte projekter, der skaber værdi lokalt. Kort sagt skal du være med til at skabe mere kultur tæt på borgerne.
Dine opgaver bliver blandt andet at
- udvikle og igangsætte nye kulturprojekter og aktiviteter sammen med kulturaktører, foreninger, institutioner, frivillige og lokalsamfund
- understøtte initiativer, der giver flere borgere adgang til kulturelle oplevelser
- bidrage til kulturtilbud for børn, unge, voksne og seniorer
- hjælpe kulturaktører med projektudvikling, netværk og fundraising
- administrere kulturpuljer og tilskud
- arbejde med det regionale kultursamarbejde KulturKanten
- være sekretær for Brønderslev Kommunes Kunstfond
- samarbejde med aktørerne om udviklingen af de kulturhuse der er på vej i kommunen
- bidrage til realiseringen af kommunens kulturpolitiske ambitioner
- repræsentere kommunen i relevante netværk og samarbejder
Hvem er du?
Du brænder for kulturens betydning for mennesker og lokalsamfund, og du motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde. Konkrete eksempler på at du er lykkedes med det, er en fordel.
Måske kommer du fra kultursektoren, foreningslivet, en kommune eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du er initiativrig, relationsstærk og god til at omsætte idéer til handling.
Du trives med at være ude blandt mennesker og ved, at de bedste løsninger skabes sammen med dem, der allerede er engageret lokalt. Det kan være en fordel, hvis du kender Brønderslev Kommune som organisation eller det aktørlandskab, der er på kulturområdet.
Din uddannelsesbaggrund kan være mange ting. Det er vigtigt, at du kan samle mennesker om en fælles idé, skabe fremdrift og være med til at omsætte ambitioner til konkrete kulturtilbud og oplevelser i hele kommunen. Det kan være understøttet af mange forskellige uddannelser. Du har efter al sandsynlighed bachelor eller længerevarende uddannelse.
Du bliver en del af et stærkt hold
Du bliver en del af Fritids-, Kultur- og Turismeområdet i Brønderslev Kommune.
Vi er et mindre team af dygtige og engagerede kolleger, som arbejder med fritids-, kultur- og turismeområdet i bred forstand. Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og hjælper hinanden på tværs af områder. Teamet sidder i et fælles kontor har mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.
Vi har et stærkt samarbejde med Klima, Teknik og Kulturforvaltningens sekretariat, der løfter mange af de formelle opgaver som fx sagsfremstillinger med input fra de faglige medarbejdere.
Hos os får du frihed, ansvar og mulighed for at sætte et synligt aftryk på udviklingen af kulturlivet i hele kommunen.
Vi tilbyder
- et job med stor mulighed for at gøre en konkret forskel
- indflydelse på udviklingen af kommunens kulturliv
- et stærkt fagligt fællesskab
- en varieret arbejdsdag med mange samarbejdsflader
- mulighed for både strategisk og praksisnært arbejde
- fleksibilitet og frihed under ansvar
- gode kollegaer der har det godt sammen
Der må forventes aften- og weekendaktiviteter. Kørekort er nødvendigt.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter relevant overenskomst afhængigt af erfaring, kompetencer og uddannelsesmæssig baggrund.
Vil du vide mere?
Kontakt chef for Fritids-, Kultur- og Turismeområdet, Rasmus Krogh, på 50 40 25 64.
Ansøgningsfrist: 22. november kl. 12.00 2026. Ansøgere der skal til samtale udvælges den 24. november. Den 27. november kl. 10 - 16 afholdes samtalerne.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kildevælds kreative værksted søger kulturmedarbejder med passion for frivillighed og digitale teknologier (barselsvikariat)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- KulturhusmedarbejderFuresø Kommune · Værløse, VærløseSe og ansøg
- Religionsfaglig medarbejderKøbenhavns Domkirke Vor Frue Kirke · København, KøbenhavnSe og ansøg
- UngdomsdiakonimedarbejderKolding Provsti · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Kirke- og kulturmedarbejder søges til Skibet KirkeSKIBET KIRKE · Vejle, VejleSe og ansøg
- Kulturformidler på Faxe BibliotekerneFaxe Kommune · Faxe Kommune, Faxe KommuneSe og ansøg
- SHORES-medarbejder til Langeland KommuneLangeland Kommune · Rudkøbing, RudkøbingSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Jurafaglig adjunkt/lektor til Institut for Socialrådgiveruddannelse i HillerødKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
- Gravermedhjælper til Taulov kirkegårdTAULOV MENIGHEDSRÅD · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Vil du med os på tur? Bliv pædagog i KongeskibetKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Afdelingsleder til Haubro BørnehusHaubro Friskole og Børnehus S/I · Aars, AarsSe og ansøg
- Lagermedarbejder til GrejFreak.dk – bliv en del af vores Grej-Team!GREJFREAK ApS · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Sygeplejerske til Endokrinologisk sengeafsnitRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Har du humor og kørekort? Bliv hjælper for en livsglad kvinde i RingstedDin BPA Handicaphjælper ApS · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- SygeplejerskeLemvig Kommune · Lemvig, LemvigSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kulturkonsulent
Brønderslev Kommune · 9700 Brønderslev · Delvist remote