Bioanalytiker til Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle

Lokation
7100 Vejle
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
10. november 2026
Kategori
Bioanalytiker

Om jobbet

Bioanalytiker søges til Klinisk Genetik – vil du være med til at gøre en forskel?

Har du lyst til at arbejde med DNA, avancerede analysemetoder og genetisk diagnostik, der gør en forskel for patienterne? På Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt i Vejle, får du mulighed for at fordybe dig i molekylærgenetik og udvikle dine kompetencer i et specialiseret laboratoriemiljø, hvor faglighed og kvalitet er i fokus.

Vi søger en bioanalytiker til vores molekylærgenetiske afsnit i en fast stilling på 37 timer om ugen med mulighed for nedsat tid.

Din faglighed i spil

Vi udfører genetiske analyser inden for blandt andet arvelig disposition til cancer samt sjældne sygdomme og syndromer hos børn og voksne.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet;

  • Prøvemodtagelse og registrering
  • DNA-oprensning
  • PCR (simpel, multiplex, realtime)
  • MLPA og fragmentanalyser
  • Sanger- og pyrosekventering
  • NGS, long-read-sekventering
  • Funktionelle analyser.

Du vil desuden bidrage til kvalitetskontrol, dokumentation og udvikling af metoder og arbejdsgange. Vi arbejder med høj faglig præcision og kvalitet og følger løbende den teknologiske udvikling.

Du behøver ikke at have erfaring med molekylærgenetik eller de analysemetoder, vi anvender. Vi sørger for grundig oplæring, så du får mulighed for at opbygge de nødvendige kompetencer. Til gengæld forventer vi, at du har en solid bioanalytisk faglighed og en kvalitetsbevidst tilgang til dit arbejde.

Hvem er du?

Du er uddannet bioanalytiker og har en stærk faglig forståelse for laboratoriearbejde. Du går op i kvaliteten af dit arbejde, er nysgerrig på nye fagområder og har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for molekylærgenetik.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har en solid bioanalytisk faglighed og forståelse for kvalitetssikring.
  • Arbejder systematisk, omhyggeligt og med blik for detaljen.
  • Tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt.
  • Er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære nye metoder og teknologier.
  • Kan prioritere dine opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Bidrager aktivt til samarbejdet og deler gerne din viden med kolleger.

Vi værdsætter både faglig dygtighed og lysten til at lære. Det vigtigste er, at du har et solidt fagligt fundament, tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde og har lyst til at blive en del af et specialiseret fagområde.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et tværfagligt miljø med bioanalytikere, molekylærbiologer, genetiske vejledere og læger, hvor vi deler viden og samarbejder om at sikre patienterne den bedst mulige genetiske udredning.

Vi går op i vores faglighed og kvaliteten af vores arbejde. Samtidig lægger vi vægt på et godt samarbejde, en uformel omgangstone og en god stemning i hverdagen.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og støtte fra erfarne kolleger.
  • Et specialiseret laboratoriemiljø med moderne teknologi og varierede arbejdsopgaver.
  • Mulighed for faglig fordybelse og udvikling.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på videndeling og kvalitet.
  • Mulighed for at bidrage til udvikling af metoder og arbejdsgange.
  • En vagtfri stilling med mulighed for fleksaftale og nedsat tid.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte funktionsbioanalytiker Line Søndergaard Thomsen på telefon 79 40 92 04 eller e-mail [email protected], hvis du vil høre mere om stillingen eller vores afdeling.

Læs mere om Klinisk Genetik .

Praktisk information

  • Stilling: Fast stilling som bioanalytiker.
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen med mulighed for nedsat tid.
  • Arbejdssted: Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle.
  • Tiltrædelse: 1. januar 2027.
  • Ansøgningsfrist: 10 november 2026.
  • Samtaler: uge 48.

Løn- og ansættelsesvilkår

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten mellem Danske Regioner og Lægeforeningen. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Du kan se startløn i nedenstående link

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Bioanalytiker til Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle

Region Syddanmark · 7100 Vejle