Bliv en del af det præhospitale beredskab i Region Midtjylland i Brædstrup

Region Midtjylland

8740 Brædstrup

Lokation
8740 Brædstrup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026
Kategori
Lægeambulancefører

Om jobbet

Vil du med på et hold med en stærk faglig kultur og et godt fællesskab, som hver dag gør en stor forskel for borgere i Region Midtjylland? På Præhospitalets base i Brædstrup søger vi lige nu en ny kollega til døgnvagt.

Hos os bliver du en del af et team, der hver dag rykker ud og leverer behandling på et højt niveau ved både akutte og subakutte hændelser. Du får et arbejde, hvor høj faglighed og kollegialt sammenhold er i højsædet. Vi løfter i flok - i ambulancen, på basen og i hele organisationen.

Du bliver en del af et fast makkerskab på døgnvagt, og basen har en døgndækkende ambulance i drift, hvilket skaber et robust og stærkt fagligt miljø.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En varieret arbejdsdag: Du vil møde komplekse og forskelligartede patientforløb. I akutte situationer skal du handle hurtigt, andre gange behandler du patienten og får lavet en plan, så vedkommende undgår at skulle på hospitalet
  • Løbende efteruddannelse: Opkvalificering er en fast del af hverdagen hos os, og du er selv med til at vælge retningen for din efteruddannelse
  • Nærværende ledelse: Vi prioriterer synlig ledelse og har fokus på medindflydelse, trivsel og tryghed – fysisk som psykisk
  • Fleksibilitet i arbejdet: Vi tilstræber at planlægge vagter med afsæt i dine ønsker og har en kultur, hvor vi vil strække os langt, for at du oplever balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en ambulancechef og en cheflæge samt en funktionsledelse med 11 funktionsledere, som varetager den daglige ledelse af ambulancepersonalet.

I stillingen vil du referere til funktionsleder Oliver Kring.

Hvem er du?

Du er uddannet paramediciner eller ambulancebehandler og står stærkt på dit faglige fundament. Vi leder efter dig, der:

  • Brænder for at hjælpe og levere høj kvalitet i både det akutte og subakutte
  • Vil arbejde i et miljø, hvor forandring og udvikling er en naturlig del af hverdagen
  • Bidrager aktivt til et åbent, inkluderende og løsningsorienteret samarbejdsmiljø
  • Ser værdien i både faglig fordybelse og humor i hverdagen
  • Vil være en del af en base, hvor man passer på hinanden – fagligt og menneskeligt.

Hvem er vi?

Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores overordnede opgave og vision er klar: at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter.

På linje med regionens øvrige hospitaler varetager Præhospitalet både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. Her møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, som alle deler det samme mål - at levere den bedst mulige indsats og skabe tryghed og kvalitet for patienterne.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA.

Tiltrædelse: Efter aftale

Har du spørgsmål?

Kontakt funktionsleder Oliver Kring

[email protected]

Mobil: 40 28 51 51

Læs mere om Præhospitalet her: www.ph.rm.dk

Sådan søger du

Klik på ”Send ansøgning” nederst på siden. Her udfylder du dine oplysninger og vedhæfter CV samt en motiveret ansøgning.

  • Ansøgningsfrist: 1/11-2026
  • Samtaler afholdes: Uge 46

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Bliv en del af det præhospitale beredskab i Region Midtjylland i Brædstrup

Region Midtjylland · 8740 Brædstrup