Bliv en del af et stærkt tværfagligt miljø - Afdeling Bækken, Holmstrupgård, søger 1-2 nye kollegaer

Region Midtjylland

8220 Brabrand

Lokation
8220 Brabrand
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
6. december 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Er du pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller psykomotorisk terapeut, og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder? Drømmer du om et job, der byder på både faglige udfordringer og mulighed udvikling, så er det måske netop dig, vi søger til en fast stilling på 37 timer om ugen pr. 1. januar 2027.

På Holmstrupgård arbejder vi i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt for at kunne bidrage bedst muligt til det gode ungdomsliv.

Bækken

Bækken er en af Holmstrupgårds døgnafdelinger. På afdelingen er der plads til 10 normaltbegavede unge mennesker med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske vanskeligheder, blandt andet autisme, personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd.

Bækkens personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt terapeuter. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.

Jobbeskrivelse

Det kræver en stor faglig forståelse at arbejde med målgruppen samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan det. Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur samt medvirke til at skabe et trygt og positivt miljø.

Som fastansat vil du blive fast kontaktperson for en eller to unge i et tæt samarbejde. Særlige ansvarsområder omkring kontaktunge omfatter blandt andet ugesamtaler, forældrekontakt og samarbejde med relevante eksterne aktører. Du vil også være en del af det samlede team omkring hele ungegruppen. Der arbejdes relationelt omkring alle unge.

Derudover deltager du i vores organisatoriske behandlingsstruktur med teammøder, statusmøder og ugentlige behandlingskonferencer samt i det løbende arbejde med at evaluere og udvikle mål og delmål i samarbejde med den unge. Praktisk arbejde omkring de unge og i afdelingen er også en del af den miljøterapeutiske indsats.

Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter samt arbejde hver tredje weekend som udgangspunkt.

Vi tilbyder

  • En tværfaglig og engageret personalegruppe med høj faglighed.
  • At du kan blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med struktur og autenticitet.
  • At du kan blive en del af en større organisation i spændende udvikling, hvor der er plads til og mulighed for at påvirke, tage ansvar for samt afprøve nye tiltag.
  • Løbende fokus på din faglige udvikling, i form af kompetenceudvikling, sparring, supervision samt fokus på at implementere teori i praksis - bl.a. i form af en intern miljøterapeutisk uddannelse.
  • Ugentlig supervision, behandlingskonference med eksterne faglige konsulenter og personalemøde, med fokus på at kvalificere praksis.
  • En ledelse der er tæt på og tilgængelig.

Vi ansætter dig, som

  • Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse og eventuel erfaring med målgruppen.
  • Anvender din faglige viden og metoder til at understøtte de unge i at opbygge en meningsfuld hverdag med betydningsfulde aktiviteter.
  • Ønsker at arbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder, og er indstillet på, at det er et arbejde, som i perioder er krævende af den enkelte medarbejder.
  • Er motiveret for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø samt være en del af et kollegialt samarbejde på Bækken.
  • Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som f.eks. svær og alvorlig selvskade.
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis.
  • Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv.
  • Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde.
  • Har kørekort til personbil.

Om Holmstrupgård

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til børn og unge i alderen 8-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser, svær selvskade samt andre psykiske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, ungestøtte samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.

Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk .

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (SL, Dansk sygeplejeråd, FOA, Ergoterapeutforeningen og DAP Danske Psykomotoriske Terapeuter).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder på Bækken, Casper Mikkelsen, på mail: [email protected] eller på tlf.: 24 81 61 80 indenfor almindelig arbejdstid, dog først efter d. 30. november grundet ferie.

Ansøgningsfrist er søndag d. 6. december 2026 kl. 23:59

Samtaler afholdes tirsdag d. 15. december 2026.

Stillingerne er ledige pr. 1. januar 2027.

Ved ansøgning til stillingerne vedlægges relevante uddannelsespapirer. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, færre timeantal kan aftales.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Bliv en del af et stærkt tværfagligt miljø - Afdeling Bækken, Holmstrupgård, søger 1-2 nye kollegaer

Region Midtjylland · 8220 Brabrand