Børnehuset Borris søger 2 pædagoger

Lokation
6900 Skjern
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Vil du være med på holdet i Børnehuset Borris?

Vi søger pædagogisk personale, der kan se det store i de små øjeblikke.

Er du fagligt velfunderet – og brænder for at arbejde med børn i 0-6-årsalderen?

Har du lyst til at være med til at skabe et trygt og udviklende lege- og læringsmiljø?

Så er det lige dig – som vi mangler i Børnehuset Borris!

Vi søger 2 pædagoger til vores mellemgruppe, Sommerfuglene.

Begge stillinger er på 30-37 timer ugentligt med start den 1. januar 2027. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6:15-16:45.

Hverdagen hos Sommerfuglene…

Du bliver en central del af hverdagen hos de 3-4-årige. Vi etablerer mellemgruppen for et halvt år ad gangen. Det gør vi bevidst for at bevare de nære børnegrupper, hvor der er ro til fordybelse, og hvor børnene lærer hinanden indgående at kende på tværs af årgangen.

Sammen med dit team skaber du en tryg og genkendelig base fyldt med nærvær. Du brænder for at understøtte børnenes egne venskaber, og du rammesætter en hverdag, hvor legen og de gode relationer altid er i centrum. I de daglige rutiner møder du børnene i øjenhøjde og guider dem tålmodigt, så de oplever glæden ved at mestre hverdagens små og store udfordringer selv. Du ser de pædagogiske læringsmuligheder i hele hverdagen og understøtter børnenes selvstændighed med en tryg og guidende hånd.

Hvem er vi?

Børnehuset Borris er en vigtig del af Borris Helhed, som dækker over både dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO. Det brede samarbejde betyder, at vi kender børnene og deres familier hele vejen fra den allerførste tid i pasning, til de går ud af skolen og SFO'en. Det skaber et stærkt sammenhold og en helt særlig landsbystemning, hvor vi løfter i flok.

Borris er en hyggelig landsby tæt på Skjern, omgivet af skøn natur i kort gåafstand. Indendørs har vi spændende lege- og læringsmiljøer, og udenfor venter en stor og indbydende legeplads. Vores hus rummer en vuggestue med 15 børn og en aldersopdelt børnehave med 72 børn.

Hvad kan du glæde dig til hos os?

  • Tid til faglighed: Vi prioriterer din forberedelse med 1 times ugentligt forberedelsestid samt et ugentligt stuemøde.
  • Gode rammer: Glæd dig til skønne børn og et åbent, ærligt forældresamarbejde med engagerede familier.
  • Stærkt kollegaskab: Du får engagerede kollegaer med masser af humor, faglig stolthed og arbejdsglæde.
  • Unikt samarbejde: Vi sikrer den gode, trygge overgang for børnene gennem tæt brobygning i Borris Helhed.
  • Fagligt fundament: Et pædagogisk arbejde med afsæt i Dagtilbudsloven, Den styrkede pædagogiske læreplan og Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn.

Vores drømmekollega

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
  • Møder børnene med varme, omsorg og nærvær, samtidig med at du holder styr på strukturen.
  • Bevarer overblikket og det milde smil – også når dagen byder på overraskelser og hurtige skift.
  • Kommunikerer roligt og anerkendende, og guider tålmodigt børnene igennem konflikter.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø med et positivt livssyn og en god portion humor.
  • Har kendskab til (eller mod på at lære) Hjernen & Hjertet samt AULA.

Ansøgningsfrist er den 19. november 2026.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt senest i uge 48.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Anita Østergaard Jørgensen på tlf. 23621773.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.

Læs mere om Børnehuset i Borris på: www.borris-skole.aula.dk

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Børnehuset Borris søger 2 pædagoger

Ringkøbing-Skjern Kommune · 6900 Skjern