Børneuniverset søger fra 1. januar 2027 en ansvarsbevidst køkkenmedarbejder med godt overblik

Aarhus Kommune

8520 Lystrup

Lokation
8520 Lystrup
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
26. november 2026
Kategori
Husassistent

Om jobbet

Brænder du for god hverdagsmad, struktur og for at gøre en forskel for børn?

Så er det måske dig, vi søger som køkkenmedarbejder i Børneuniverset.

Hos os er måltidet en vigtig del af børnenes hverdag. Vi lægger vægt på sund, hjemmelavet og velsmagende mad, som giver børnene energi og bidrager til madmod og madglæde.

Om stillingen

Som køkkenmedarbejder bliver du ansvarlig for den daglige håndtering og klargøring af maden samt for at skabe gode rammer omkring måltidet.

Vi får leveret mad fra Fru Hansens Kælder, som laver mad med fokus på gode råvarer, sæson, økologi og genkendelige smage, som børn holder af.

Din opgave bliver at klargøre og færdiggøre måltiderne i køkkenet. Det kan for eksempel være at varme dagens ret, koge ris, pasta eller kartofler samt snitte og anrette grønt, så børnene hver dag får et indbydende og varieret frokostmåltid. Samtidig er du ansvarlig for at bestille varer, varemodtage og styre lageret.

Du bliver en del af en afdeling med engagerede kollegaer og vil i hverdagen samarbejde med både pædagoger og medhjælpere.

Timetallet er på ca. 27-30 timer og arbejdstiden ligger i formiddagstimerne.

Dine primære opgaver vil være

  • Opvarmning og anretning af dagens ret
  • Tilberedning af tilbehør som salater, grønt, ris og pasta
  • Opvask og rengøring af køkkenet
  • Overholdelse af gældende hygiejne- og fødevaresikkerhedsregler
  • Bestilling og lagerstyring af varer
  • At bidrage til en god og tryg madkultur for børnene

Vi søger dig, som

  • Har interesse for madlavning og gerne klassisk hverdagsmad
  • Arbejder struktureret og har sans for orden og god hygiejne
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Trives i en hverdag med børn og i samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Har erfaring fra køkkenarbejde – det er en fordel, men ikke et krav, da vi sørger for oplæring

Vi tilbyder

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for børn
  • Fokus på kvalitet, nærvær og madglæde
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • Arbejde på hverdage i dagtimerne

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 27 - 30 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Britta Piloz på telefon: 3091 0664.

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af vores hverdag og bidrage til gode måltider for børnene så

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: den 26. november 2026

Samtaler afholdes fredag den 27.november 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Børneuniverset søger fra 1. januar 2027 en ansvarsbevidst køkkenmedarbejder med godt overblik

Aarhus Kommune · 8520 Lystrup