Brænder du for at gøre en forskel for patienter, deres familier og medarbejdere på landets mest højt specialiserede hospital? Så er du måske vores nye psykolog i Afdelingen for Krisepsykologi på Rigshospitalet?

Region Hovedstaden

2100 København Ø

Lokation
2100 København Ø
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Psykolog

Om jobbet

Rigshospitalet – Afdeling for Krisepsykologi

Brænder du for at gøre en forskel for patienter, deres familier og medarbejdere på landets mest højt specialiserede hospital? Så er du måske vores nye psykolog i Afdelingen for Krisepsykologi på Rigshospitalet?

Da en af vores kolleger stopper, søger vi nu en ny kollega til vores stærke psykologteam, som sammen med os vil varetage psykologisk bistand til patienter og personale på Rigshospitalet.

Vores afdeling betjener Rigshospitalets centre med psykologbistand til indlagte patienter og nærmeste pårørende i forbindelse med akut opstået alvorlig sygdom på både voksen og børneområdet. Vi tilbyder samtidig rådgivning, undervisning og supervision til personalegrupper samt debriefing af afdelingers personale efter særligt belastende episoder både på Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup og for Region Hovedstadens Akutberedskab. (pr. 1. januar 2027 Region Øst) samt Retsmedicinsk Institut.

Vi er 13 erfarne psykologer i afdelingen, to sekretærer, en projektpsykolog og tre studentermedhjælpere. Vi er både børnepsykologer og voksenpsykologer og samarbejder om opgaverne. Vi står overfor en spændende udvikling i forbindelse med udvidelsen af afdelingen de næste år, hvor vi bl.a. er i gang med at opbygge en klinisk forskningsenhed og en krisepsykologisk vagtordning. Vi søger det rette match til vores team og opfordrer dig til at søge, hvad enten du har erfaring med børn og familier, eller primært har erfaring med voksne.

Om stillingen

Som psykolog hos os, får du et alsidigt, spændende og meningsfuldt job med en unik mulighed for at gøre en forskel for patienter og medarbejdere i det danske sundhedsvæsen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • Psykologsamtaler med patienter, pårørende og medarbejdere på Rigshospitalet.
  • Krisesamtaler med børn, unge og familier
  • Krisesamtaler og støtte til sårbare gravide og forældre med indlagt spædbarn
  • Udvikling og gennemførelse af undervisning og supervisionsforløb for medarbejdere på Rigshospitalet og Region Hovedstaden (pr. 1. januar 2027 Region Øst)
  • Bidrage til afdelingens krisepsykologiske beredskab og vagtordning.
  • Gennemførelse af debriefinger i større og mindre grupper i forbindelse med akutte hændelser.
  • Bidrage til den faglige udvikling af afdelingen, bl.a. via sparring og supervision af og med psykologkollegaer.
  • Følge med i udviklingen inden for feltet og bidrage til vidensudvikling og klinisk forskning.

De konkrete opgaver tilrettelægges i samarbejde med teamet med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du bringer med dig.

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt psykologfagligt fællesskab hvor intern supervision og sparring er en integreret del af hverdagen.
  • Alsidige psykologfaglige arbejdsopgaver hvor du samarbejder med sundhedsprofessionelle på tværs af afdelinger i et stærkt tværfagligt miljø.
  • Gode muligheder for efteruddannelse, herunder oplæring i udredning efter akutte traumer, samt i relevante kriseinterventioner.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og klinisk forskning.

Om dig

Du er autoriseret psykolog med praksisuddannelse, gerne med en klinisk specialistuddannelse, det er dog ikke et krav. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med patienter og medarbejdere i somatikken.

Vi lægger derudover vægt på, at du kan matche flere af følgende kompetencer

  • Hvis du er voksenpsykolog, har solid klinisk erfaring, herunder også erfaring med psykologisk udredning og behandling af PTSD og akutte traumereaktioner.
  • Hvis du er børnepsykolog, klinisk erfaring med behandling og udredning af børn, unge og familier, gerne fra somatikken.
  • Erfaring med sårbare gravide og spædbarnsområdet
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde i akutte og komplekse sager
  • Kan skabe tillidsfulde relationer og har lyst til at blive en del af et psykologteam, som arbejder tæt sammen om fælles opgaver.
  • Har supervisionserfaring og erfaring med undervisning og formidling.
  • Har erfaring med krisestyring.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Har forskningserfaring.
  • Har erfaring med EMDR

Yderligere information

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningen med relevante oplysninger og CV stiles til Chefpsykolog, Marie Høgh Thøgersen og sendes elektronisk via linket herunder:

Link

Yderligere oplysninger kan fås hos Marie, tlf. 24442561 ml. kl. 8:00 – 9:00 og efter kl. 15:00 på alle hverdage

Der er som udgangspunkt tale om en fast 37 timers stilling.

Ansøgningsfrist søndag den 15. november 2026

Ansættelsessamtaler onsdag den 18. november 2026

Evt. 2. samtalerunde torsdag den 19. november 2026

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge

stillingen.

Hvem er vi?

Afdeling for Krisepsykologi er en del af Neurocenteret, som er et af Rigshospitalets 7 centre med ca. 1.425 årsværk og et årligt udgiftsbudget på knapt 1,2 mia. kr.

Neurocentret behandler patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Det indbefatter både udredning af sygdomme, medicinsk behandling, operationer, akutmodtagelser og rehabilitering.

Neurocentret består af følgende afdelinger og funktioner

  • Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
  • Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi
  • Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser
  • Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling
  • Afdeling for Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte
  • Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader
  • Afdeling for Krisepsykologi
  • Videnscenter for Neurorehabilitering
  • Regionsfunktion for hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden

Neurocentret har fast base på Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, men aktiviteter på alle regionens hospitaler. Du kan finde mere information om Neurocentret på vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/Sider/default.aspx

Vores afdeling er placeret på adressen, Ole Maaløes Vej 26, opgang 76, 6. sal, 2200 København N

Vi er et af Rigshospitalets største forskningscentre, og vores forskning er anerkendt på højeste internationale niveau og som følge deraf tildelt flere priser

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Brænder du for at gøre en forskel for patienter, deres familier og medarbejdere på landets mest højt specialiserede hospital? Så er du måske vores nye psykolog i Afdelingen for Krisepsykologi på Rigshospitalet?

Region Hovedstaden · 2100 København Ø