Sagsbehandler til Retten i Glostrup
2600 Glostrup
- Lokation
- 2600 Glostrup
- Virksomhed
- Domstolsstyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Kontormedarbejder
Om jobbet
Vil du bruge din struktur, digitale forståelse og menneskelige indsigt til at hjælpe mennesker i en svær tid?
Som sagsbehandler i Skifteretten i Glostrup er du ofte blandt de første, borgere taler med efter et dødsfald. Du vejleder dem gennem en kompleks proces og sikrer, at regler og frister bliver overholdt.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med seks kontormedarbejdere, en afdelingsleder og en funktionschef. Vi samarbejder tæt med rettens jurister og lægger vægt på faglighed, hjælpsomhed og godt kollegaskab.
Vi er Danmarks største dødsboskifteret og behandler hvert år mere end 4.000 sager. Det giver en alsidig hverdag med ansvar, udvikling og mulighed for at gøre en forskel for mennesker i en svær livssituation.
Dine opgaver
Som sagsbehandler bliver du en central del af behandlingen af dødsbo- og ægtefælleskiftesager. Du vil blandt andet:
- afholde telefonmøder og vejlede borgere om, hvordan et dødsbo kan behandles
- kontrollere, at arvereglerne overholdes
- beregne boafgifter efter gældende regler
- have skriftlig og telefonisk kontakt med arvinger, advokater, banker og kreditorer
- behandle sager digitalt fra start til slut
- samarbejde med jurister om sager, der kræver juridisk vurdering
- bidrage til udvikling og digitalisering af arbejdsgange i afdelingen
Det er et job, hvor du både skal kunne arbejde grundigt og struktureret, samtidig med at du møder mennesker med forståelse og overskud.
Du får naturligvis en grundig oplæring og løbende faglig sparring, så du bliver klædt godt på til opgaverne og lovgivningen på området.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- er kontoruddannet eller har tilsvarende administrativ erfaring
- trives med at arbejde selvstændigt med komplekse sager
- har interesse for at forstå og anvende lovgivning i praksis
- arbejder grundigt og har sans for detaljer og korrekt sagsbehandling
- skaber tryghed og tillid i mødet med mennesker og kommunikerer klart og respektfuldt
- har stærke digitale kompetencer og lærer hurtigt nye systemer
- trives med forandringer og bidrager aktivt til udvikling af arbejdsgange
- samarbejder godt og bidrager positivt til fællesskabet
Du behøver ikke kende til dødsboskifte på forhånd. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære.
Vi tilbyder
Hos os får du et job, hvor du både får ansvar, faglig udvikling og mulighed for at gøre en forskel for mennesker i en vigtig livssituation.
Du kan blandt andet se frem til
- et meningsfuldt arbejde med stor samfundsmæssig betydning
- grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
- faglig sparring med erfarne kolleger og jurister
- et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger
- et arbejdsmiljø, hvor trivsel, samarbejde og udvikling vægtes højt
- mulighed for at præge og udvikle arbejdsgange i afdelingen
Om Retten i Glostrup
Retten i Glostrup er Danmarks næststørste byret med cirka 100 kontorfunktionærer, servicefolk og vagter samt 48 jurister.
Vi holder til kun fem minutters gang fra Glostrup Station og tilbyder gode parkeringsmuligheder samt badefaciliteter for medarbejdere, der cykler på arbejde.
Vores aktive personaleforening arrangerer løbende sociale aktiviteter, som giver gode muligheder for at lære kollegerne at kende på tværs af organisationen.
Kan du se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig.
Vil du vide mere om arbejdet ved Danmarks Domstole, kan du læse videre på www.domstol.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes ved Retten i Glostrup. Stillingen er ved ansættelsens start placeret i Skifteretten, men som medarbejder ved retten kan arbejdsområde og organisatorisk tilknytning ændre sig over tid i takt med rettens behov.
Jobbet er med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.
Vi indplacerer dig som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.
Basislønnen for en retsassistent i løngruppe 2, sats 2 er 30.326,83 kr. pr. måned ekskl. pension. Afhængig af anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn blive 35.179,17 kr. pr. måned inkl. 16 % pension.
Basislønnen for en kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 er 31.747,75 kr. pr. måned ekskl. pension. Afhængig af anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn blive 36.827,42 kr. pr. måned inkl. 16 % pension.
Eventuelle tillæg forhandles efter reglerne om Ny Løn.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Vicky Grenaa Bodi på telefon 43 23 16 51. Du kan også besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/glostrup .
Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk/glostrup .
Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi modtager også gerne udtalelser og relevante eksamenspapirer.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 20. november 2026.
Vi indhenter med dit samtykke straffeattest.
Vi opfordrer alle interesserede og kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller lignende.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Samtalen består af to dele. Først løser du en mindre opgave, som udleveres på dagen. Herefter gennemfører vi den egentlige ansættelsessamtale.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sagsbehandlere som vil være med til at forme fremtidens opgaveløsningSkatteforvaltningen · Struer, StruerSe og ansøg
- Har du styr på detaljerne og trives du med, at ikke to dage er ens?Økonomiministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Administrativ medarbejder til Folkeregister og Personregister – Vil du være med til at skabe Danmarks bedste Borgerservice?Region Sønderjylland Schleswig · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Uddannet kontorassistent til DjurslandsskolenNorddjurs Kommune · Grenaa, GrenaaSe og ansøg
- Servicemindet kontorfunktionær til CPR-administrationenUddannelses- og Forsknings- ministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Kontorfunktionær til Planlægning LUFT i Forsvarets VedligeholdelsesområdeSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3 søger en ufaglært/faglært medarbejder til fuldtidsstillingSe jobdetaljerSe og ansøg
- Interesserer du dig for fiskeriområdet? – vi søger en administrativ medarbejder i Miljøstyrelsen i NørresundbyMILJØSTYRELSEN · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
- Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sagsbehandler til Retten i Glostrup
Domstolsstyrelsen · 2600 Glostrup