Domorganist søges til Ribe Domkirke
Sydvestjylland
- Lokation
- Sydvestjylland
- Virksomhed
- Den Danske Folkekirke
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 7. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kategori
- Organist
Om jobbet
Domorganist ved Ribe Domkirke
Stillingen som domorganist ved Ribe Domkirke, Ribe Domprovsti er ledig til besættelse 1.januar 2027 eller snarest derefter.
Ribe Domsogn har 3119 medlemmer af Folkekirken. Til sognet er knyttet 3 præster, kirketjenere, kordegn og medhjælp til turistbetjeningen. Desuden et kantori på 10 sangere.
Vi kan tilbyde gode arbejdsrelationer i et kulturelt og historisk stimulerende miljø med mange gode muligheder for udfoldelse både som koncert- og gudstjenestemusiker. Vi søger en organist med kirkemusikalsk kandidateksamen fra musikkonservatoriet eller en tilsvarende uddannelse i udlandet. Der forventes en erfaren organist med godt repertoirekendskab, gode administrative evner og lyst til at styrke Domkirkens musikliv herunder eventuelle orgelelever, og menighedens fællessang.
Stillingen omfatter
● Gudstjenester og kirkelige handlinger i Domkirken, Ribe Kapel, plejehjemmet Dagmargården og Novrup Kapel
● Spille til ordinationer, bispeindsættelser og nationale festgudstjenester.
● Ansvar for Domkirkens kantori i samarbejde med domkantoren.
● Medvirken ved bl.a. menighedsmøder, konfirmandundervisning, juniorkonfirmandundervisning og det årlige salmesangsprojekt under RAMS (Ribe Stifts skole-kirkesamarbejde).
● 20 – 25 koncerter med Domkirkens egne ensembler og eksterne aktører
● Opsyn med Domsognets orgler og klaverer
● Medvirken ved Rued Langgaard Festival.
● Gensidig afløsningspligt med domkantoren, der er organist i Seem Kirke. Orgel: P. Bruhn & Søn 1983, 7 stemmer, 1 manual og pedal.
● Akkompagnement ved koncerter med kirkens forskellige kor.
Foruden kantoriet er der ved Domkirken et omfattende korarbejde, som varetages af domkantoren. Det drejer sig om spire-, børne-, pige-, ungdoms- og kammerkor med i alt ca. 110 sangere. Udover domkantoren er der knyttet to erfarne sangpædagoger til spire-, børne- og pigekor.
Ribe Domkirke er landets ældste domkirke og et meget yndet turistmål med o. 250.000 besøgende om året. På trods af byens forholdsvis lille størrelse er Domkirken desuden en meget søgt koncertkirke, hvor kor og ensembler, amatører som professionelle, gerne lægger vejen forbi.
På grund af restaurering lukker Domkirken til pinse 2027 og forventes at åbne igen til påske 2029. I perioden holdes der gudstjenester og kirkelige handlinger i Sct. Catharinæ kirke. Der stilles øveorgel til rådighed i Kannikegården.
I lukningsperioden arbejder domsognets menighedsråd på flere store orgelprojekter. I den forbindelse er der nedsat en orgelkomité med deltagelse af eksterne konsulenter som rådgivere, fundraiser mv. Den nye domorganist er født medlem.
Der skal gøres opmærksom på, at der ingen interne ansøgere er til stillingen.
Stillingen
Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomst for Akademikere i staten, protokollat om overenskomstansættelse for DOKS organister. Stillingen som domorganist er omfattet af protokollatets § 6 om aflønning som chefkonsulent.
Ansøgere til stillingen skal have bestået kirkemusikalsk kandidateksamen (eller have en tilsvarende uddannelse fra et udenlands musikkonservatorium)
Årslønnen forhandles efter bestemmelserne for chefkonsulenter i staten, indenfor intervallet 485.345 – 511.173 kr. (grundbeløb 31. marts 2012), eller 598.476,49 – 630.324,87 kr. pr. 01. april 2025.03.27.
Der er knyttet rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 30.000 kr. (grundbeløb 31. marts 2012) eller 36.992,85 kr. pr. 01. april 2025.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ansættelsen er ved Ribe Domsogns Menighedsråd, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe.
Ansøgningsfrist er 26. oktober kl. 24.00. Ansøgning med relevante bilag skal sendes til Ribe Domsogn, Torvet 15, 6760 Ribe eller menighedsrådsformand Katrine Lund Jørgensen [email protected]
Eventuelle spørgsmål kan rettes til domkantor Jonas Hunt [email protected] eller 28125075
Samtaler og prøvespil med kordirektion forventes at finde sted i uge 46
Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid
Der vil blive indhentet referencer og børneattest.
Vigtige datoer
Oprettelse: 5. okt. 2026
Ansøgningsfrist: 26. okt. 2026
Kontaktperson
Jonas Hunt
Hovednummer: 28125075
Email: [email protected]
Arbejdsgiver
Ribe Domsogns Menighedsråd
Torvet 15
6760 Ribe
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Organist i Astrup og Rostrup Pastorat, Hadsund Provsti, Aalborg Stift (genopslag)Den Danske Folkekirke · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- OrganistKristeligt Dagblad · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Avedøre Kirke søger organistDen Danske Folkekirke · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Organist søges til Nordborg-Oksbøl PastoratDen Danske Folkekirke · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- DomorganistKristeligt Dagblad · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- Tårnby Sogn søger en organist med lyst til musik og mennesker.Den Danske Folkekirke · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Organist søges til Risskov KirkeDen Danske Folkekirke · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Kirkemusiker/OrganistDen Danske Folkekirke · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Domorganist søges til Ribe Domkirke
Den Danske Folkekirke · Sydvestjylland