Centerklasserne Hovedgård søger lærer til et barselsvikariat
8732 Hovedgård
- Lokation
- 8732 Hovedgård
- Virksomhed
- Horsens Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 23. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Grundskolelærer
Om jobbet
Brænder du for indskoling, specialpædagogik og stærke relationer i fællesskabet? Så er det måske dig, vi leder efter!
Har du lyst til at blive en vigtig del af vores elevers hverdag? Er du optaget af, hvordan vi skaber de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling – også når vejen dertil kræver noget særligt? Og møder du både børn og kolleger med faglig nysgerrighed, humor og en god portion pytknap? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Vi søger en lærer, der har lyst til at træde direkte ind i undervisningen i indskolingen og blive en betydningsfuld voksen for vores elever. Du bliver en del af en centerklasseafdeling i udvikling, hvor specialpædagogik, faglighed og inkluderende fællesskaber er vigtig praksis.
Vikariatet er fra 5. januar 2027 og forventes at være på minimum 10 måneder.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for at drøfte nedsat tid.
Din hverdag hos os
Du får en varieret hverdag, hvor relationer, undervisning og specialpædagogiske greb går hånd i hånd.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Undervisning i indskolingen: Du skal undervise i dansk, idræt, musik og natur/teknologi (N/T). Alle fagene ligger i den samme klasse, så du får gode muligheder for at opbygge stærke relationer til eleverne og skabe sammenhæng i deres skoledag.
- Holdtimer og faglig støtte: Du skal understøtte elevernes læring og deltagelse på tværs af forskellige fag og læringssituationer.
- Undervisning i forskellige fællesskaber: Du kommer både til at undervise i egen klasse og på udvalgte dage på tværs af indskolingen.
- Forældresamarbejde: Du skal have lyst til at indgå i et tæt og udvidet samarbejde med forældrene, hvor dialog, tillid og fælles retning er afgørende.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er uddannet folkeskolelærer eller er tæt på at afslutte din læreruddannelse.
Vi håber, at du
- Er fagligt stærk i dansk i indskolingen og har mod på at undervise i enkelte lektioner i N/T, idræt og musik.
- Har lyst til at være en vigtig og stabil person i elevernes hverdag.
- Kan og vil blende ind i en velfungerende struktur, og dermed sikre forudsigelighed og overblik, så eleverne får de bedste muligheder for at lykkes.
- Er nysgerrig på specialpædagogik og har interesse for både struktur, didaktik, relationsarbejde og klasseledelse.
- Kan se bag om elevernes udfordringer og møde dem med blik for deres ressourcer, potentialer og individuelle behov.
- Har situationsfornemmelse og kan bevare overblikket, også når dagen ikke går helt som planlagt.
- Kan trives i et tæt samarbejde med kolleger, læringsvejleder og ledelse om elevernes læring og trivsel. Hvor du som on-boarding får sparring med centerklassernes læringsvejleder i et mentorforløb.
- Tager ansvar, bidrager aktivt til teamet og kan arbejde selvstændigt, når opgaven kræver det.
Du meget gerne have en veludviklet pytknap, et glimt i øjet og lyst til at stille spørgsmål til din egen praksis. Hos os er faglighed og refleksion vigtige – og humor hjælper os med at finde vej, også når hverdagen bliver kompleks.
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men din motivation, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig sammen med os er mindst lige så vigtig.
Vi tilbyder dig
Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi løfter opgaven sammen, deler erfaringer og hjælper hinanden med at finde de løsninger, der giver mening for eleverne.
- Et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
- En centerklasseafdeling med specialundervisning i systematisk udvikling som en del af en inkluderende almenskole.
- Et udvidet tværfagligt samarbejde – både internt og med eksterne samarbejdspartnere.
- Engagerede og dygtige kolleger, der møder hverdagen med humor, energi og stort engagement på elevernes vegne.
- Mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil og udvikle din specialpædagogiske praksis i samarbejde med andre.
Vores skole
Centerklasserne på Hovedgård skole er et heldagstilbud under Horsens Kommune for elever fra 0.-10. klasse. Vi dækker specialklasser for elever med ADHD og/eller autismespektrum forstyrrelser samt andre gennemgribende udviklings- og adfærdsforstyrrelser.
Centerklasserne er fordelt i 2 huse med cirka 80 elever og godt 30 lærere og pædagoger.
Skolen er centralt beliggende mellem Århus og Horsens med busforbindelser.
For yderligere oplysninger se skolens hjemmeside https://hovedgaard-skole.aula.dk/
Vil du vide mere?
Hvis du kan se dig selv i vores hverdag, og du har lyst til at bruge din faglighed, din nysgerrighed og din personlighed til at gøre en forskel for vores dejlige elever, så vil vi se frem til at høre fra dig.For måske er det netop dig, vi mangler i personalefællesskabet i Centerklasserne.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller ønsker at komme på besøg på skolen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Torben Schulz Jensen # 23609723.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist senest 18. november.
Vi indkalder til samtaler den 20. november.
Samtalerne afvikles den 26. november efter kl. 13.00.
Ansættelse pr. 5. januar 2027.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her .
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Dansklærer eller lærerstuderende til en barselsstilling fra 1. januar 2027Ballerup Kommune · Skovlunde, SkovlundeSe og ansøg
- Musiklærer til MosedeskoleGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Hvide Sande Skole søger en engageret lærer eller lærerstuderende til et barselsvikariatRingkøbing-Skjern Kommune · Hvide Sande, Hvide SandeSe og ansøg
- Barselsvikariat: matematiklærer med naturfaglig profil til udskolingen på Frederiksbjerg SkoleAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneSe og ansøg
- Lærer eller pædagog til vores mellemløsningRingsted Kommune · Jystrup, JystrupSe og ansøg
- Praksisvejleder til udvikling af læringsmiljøer på Allerøds skolerAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- Lærer til indskolingen på Hillerød DagbehandlingsskoleHillerød Kommune · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Lærer til Broager skoles specialklasserækkeDagtilbud Sønderborg City · Broager, BroagerSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Politiske konsulenter til Banedanmarks Center for Politisk BetjeningBanedanmark · København V, København VSe og ansøg
- Kloakrørlægger til no-dig og kloakservice i HedehusenePowerMatch ApS · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til ledelsesunderstøttelse inden for uddannelse ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Pædagoger til den sikrede institution Egely, Nørre Åby.Region Syddanmark · Nørre Aaby, Nørre AabySe og ansøg
- Vil du være vores nye bibliotekar og være med til at drive og udvikle bibliotekets tilbud til børn i Tårnby? Ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefterTårnby Kommune · Kastrup, KastrupSe og ansøg
- Kan du se det store i det små? Så mangler vi måske dig i Horisonten!Frederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Sygeplejerske til Danmarks største spiseforstyrrelsesklinikRegion Hovedstaden · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Køkkenansvarlig til børnehus med eget køkken og gode arbejdstiderHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Centerklasserne Hovedgård søger lærer til et barselsvikariat
Horsens Kommune · 8732 Hovedgård