Chauffør til Forsvarets Forsyningstjeneste Terminal Syd i Skrydstrup

Lokation
6500 Vojens
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
20. oktober 2026
Ansøgningsfrist
3. november 2026
Kategori
Chauffør - flyttebil

Om jobbet

Kan du køre og pakke en lastbil med fokus på kvalitet? Så er du måske vores nye medarbejder ved Operativ støttekommando, Forsvarets Forsyningstjeneste Terminal SYD i Skrydstrup.

Om os

Forsvaret forsyningstjeneste er en del af Operativ støttekommando, som er Forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.

Distributionsafdelingen er en del af Forsvaret forsyningstjeneste, hvor der arbejder godt 650 medarbejdere fordelt over hele landet.

Terminal SYD, som du vil blive en del af, er beliggende i Skrydstrup. Vi har en åben, og uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden.

Om stillingen

Som medarbejder, vil dine primære arbejdsopgaver blive transport af dagliggods på ringruterne over hele Jylland og Fyn. Du skal desuden forestå læsning og losning af trailere og køretøjer, samt skulle indgå i en turnusordning med aftenkørsel. Du vil få kontakt med både kunder og kolleger på terminalen, og på de daglige ruter.

Desuden tilbyder frugtordning og adgang til motionsfaciliteter. Vi dyrker det sociale samvær, som en vigtig værdi for os.

Om dig

Vi ser gerne, at du er uddannet Godschauffør. Men er du ufaglært, og er du indstillet på at tage supplerende uddannelser samt kurser efter behov, kan du sagtens komme i betragtning til stillingen.

Det er et krav, at du har kørekort B. Det vil være en fordel, hvis du er i besiddelse af truckcertifikat, kørekørt til C og CE, chaufføruddannelsesbevis samt gyldigt farligt gods-bevis (ADR).

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvaret, og Forsvarets IT-systemer.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil være med til at tage ansvar, og i høj grad præge de opgaver du bliver stillet over for. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og kunne samarbejde med både kolleger og kunder, da du vil få en bred kontaktflade.

Du skal have en positiv og professionel indstilling til dit arbejde samt være i besiddelse af god ordenssans. Fleksibilitet er vigtig, da du skal være klar til at kunne arbejde på skiftende tidspunkter.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet udgør 28.911,92 kr. pr. måned.

Basislønnen er 26.228,00 kr. pr. måned som ufaglært.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder ved Terminal SYD Per Brommann på telefon 2555 2210.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 3. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Vi ser gerne, at stillingen kan besættes den 1. december 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Forsyningstjeneste

Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Chauffør til Forsvarets Forsyningstjeneste Terminal Syd i Skrydstrup

Svanemøllens Kaserne · 6500 Vojens