Chef for økonomifunktionen ved Etablissements og Terrænkommandoen
9800 Hjørring
- Lokation
- 9800 Hjørring
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 20. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 8. november 2026
- Kategori
- Kontorchef
Om jobbet
Økonomichef i Økonomi- og Driftsstaben, Forsvarsstaben
Danmark står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt, hvor det danske forsvar skal styrkes. Forsvaret bygger kraftig op, og der er afsat cirka 143 mia. kr. til initiativer i forsvarsforliget frem til 2033. Økonomi- og Driftsstaben har ansvaret for at midler anvendes til opbygning af kampkraft i forsvaret. Det er en højaktuel og vigtig samfundsmæssig opgave, vi understøtter.
Du bliver økonomichef i det kontor, der har ansvaret for økonomistyringen af Forsvarskommandoens Etablissement- og Terrænkommando (ETK). Stillingen indebærer et betydeligt ledelses- og udviklingsansvar i en organisation, der understøtter både militære og civile arbejdspladser og funktioner på tværs af Forsvaret.
Etablissement- og Terrænkommandoen – i daglig tale ETK – støtter og servicerer myndigheder, styrelser og enheder under Forsvarsministeriet ved at levere, udvikle og varetage drift, administration og vedligeholdelse af de fysiske rammer, der understøtter Forsvarets samlede opgaveløsning. Det gælder både militære og civile arbejdspladser, ejendomme og faciliteter.
ETK varetager desuden bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter og har ansvaret for en lang række service- og driftsopgaver, herunder blandt andet kantinedrift, rengøring, arealpleje og affaldshåndtering.
Kerneopgaven er at sikre funktionelle, effektive og tidssvarende rammer for de mennesker og aktiviteter, der udgør Forsvarets organisation.
ETK administrerer mere end 500 lokationer fordelt over hele landet og forvalter ca. 32.000 ha. Det gør ETK til en central aktør i at skabe de fysiske og praktiske forudsætninger for både den militære og civile del af Forsvarets virksomhed.
Som økonomichef får du ledelsesansvaret for et kontor med ca. 40 medarbejdere organiseret i tre elementer. Du får en central rolle i at sikre kvalificeret og rettidig økonomisk rådgivning til ETK, så chefer på alle niveauer kan træffe beslutninger på et velbelyst, retvisende og økonomifagligt solidt grundlag.
Økonomistyring i ETK er kompleks, hvor ETKs økonomi består af en lang række områder så som egen virksomhed, basisdriften/-opgaver og funktionelle virksomhed. Dertil er der en lang række eksterne vilkår, som ETK dagligt skal forholde sig til fx i bygge- og anlægsprojekter, hvor lovgivning, regulativer mv. skal håndteres. Projekter kan skubbes i tid og rum, hvilket komplicerer udarbejdelse af prognoser og den generelle prognosesikkerhed.
Du skal - igennem partnerskab med ETK - arbejde målrettet med den løbende økonomistyring, hvor du sikrer fagligt belyste, lovmedholdelige og helhedsorienterede grundlag, så beslutninger kan træffes effektivt og eksekveringsklare for at sikre forsvarets kampkraft.
Om stillingen
Kontoret er en del af Business Controlling-afdelingen, der er en af to afdelinger i Økonomi- og Driftsstaben. Den samlede stab har ansvaret for den langsigtede økonomiske planlægning og driftsstyring i Forsvaret. Business Controlling-afdelingen har ansvaret for at sikre en solid økonomistyring på kommando- og myndighedsniveau. Afdelingen og de underliggende sektioner leverer økonomisk rådgivning og beslutningsgrundlag baseret på langsigtet planlægning, hvor aktiviteter, opgaver og projekter værdi- og ressourcesættes med henblik på at skabe størst mulig effekt af de tildelte ressourcer.
Der er et væsentligt fokus på at skabe større gennemsigtighed i budgetteringen, styrke budgetforudsætningerne og øge prognosepræcisionen i den løbende økonomistyring. Arbejdet sker i tæt samarbejde på tværs af Økonomi- og Driftsstaben og Forsvarskommandoens øvrige myndigheder.
Dine primære arbejdsopgaver
- Økonomi- og Driftsstabens faglige ansvarlig for overblik og styring af økonomien på ejendomsområdet
- Sikre transparent og rettidig økonomisk rådgivning til ETK
- Udvikle og styrke overblikket over rammer, budgettering, prognoser og økonomisk opfølgning i kommandoen og på det samlede ejendomsområde
- Sikre gennemsigtighed og kvalitet i økonomiske beslutningsgrundlag
- Understøtte prioritering og ressourceanvendelse med fokus på operativ effekt
- Forestå opgaver i forbindelse med forligsproces og budgetanalyser i relation til kommandoen
- Lede og udvikle en stor gruppe specialiserede medarbejdere
Om dig
- Du har en relevant akademisk eller militær uddannelsesbaggrund
- Du har solid erfaring med økonomistyring, udvikling og ledelse af business controlling- og/eller businesspartnering funktioner
- Du er engageret og fremsynet i din rådgivning og dit virke som økonomichef
- Du er økonomisk fagligt velfunderet og analytisk stærk
- Du arbejder helhedsorienteret og bevarer overblikket i pressede situationer
- Du skaber resultater, der kan omsættes og implementeres i praksis
- Du er en tydelig leder, der kan sætte retning for specialiserede medarbejdere, også på distancen
Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med statslig økonomistyring på bevillingsniveau samt kendskab til offentlig forvaltning, arbejdet i en politisk organisation og partnermodeller
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og allerede er indplaceret i lønramme 37, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Såfremt du ikke allerede er indplaceret i lønramme 37 skal ansøgningen stiles til Kongen.
Ved udnævnelse er det en forudsætning, at du har helbredsvurdering C, eftersom der stilles krav om fremadrettet bred anvendelighed.
For ansøgere, der ikke opfylder krav til funktionsniveauet, kan ansættelse ved konstitution træde i stedet for udnævnelse. I det tilfælde vil du blive tillagt midlertidig højere grad og aflønnes efter funktionsniveauet i stillingen.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pension.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Derudover skal du kunne honorere de fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen, som er A1.
Såfremt du er udpeget til internationale operationer (INTOPS) skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Stillingen er ledig til besættelse 01. januar 2027 eller snarest derefter.
Det faste tjenestested er: Hjørring
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte chefen for Business Controller-afdelingen Jesper Schou på telefon 25239207.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent i Personelkommandoen Melina Omercajic på tlf. 3266 5577.
Ansøgningsfrist er den 8. november 2026.
Det er en forventning, at der afholdes samtaler i uge 47/48.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV, FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kontorchef til Minister- og Ledelsessekretariatet i Sundheds- og Kirkeministeriets departementIndenrigs- og Sundhedsministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Kontorchef søges til Departement for Sundhed og Personer med HandicapNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Teamleder til Payroll i BDO Esbjerg/Region Sydmploy a/s · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- Teamleder til Payroll i BDO Esbjerg/Region SydBDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- Kontorchef til Familiesammenføring i Udlændinge- og Integrationsministeriets departementUdlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade · København K, København KSe og ansøg
- Sektionschef til Sekretariat og Sundhedspolitik – vær med tæt på de beslutninger, der former sundhedsvæsenetRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Funktionsleder til enheden Henstand på BornholmSkatteforvaltningen · Rønne, RønneSe og ansøg
- Kontorchef til Ministersekretariatet i Udlændinge- og Integrationsministeriets departementUdlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade · København K, København KSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Drifts- og servicechef - FiberLANConfidenceSearchSe og ansøg
- Social og sundhedsassistent søges til psykiatrisk sengeafsnit N2Region Nordjylland · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
- Pædagog til Børnehuset TroldeboKalundborg Kommune · Jerslev Sjælland, Jerslev SjællandSe og ansøg
- Sygeplejerske til psykiatrisk sengeafsnit N2Region Nordjylland · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
- Vil du være med til at styrke beredskabet i Stevns Kommune?Stevns Kommune · Store Heddinge, Store HeddingeSe og ansøg
- Sundhedsplejerske søges til nyetableret spæd- og småbørnsindsatsSyddjurs Kommune · Hornslet, HornsletSe og ansøg
- Skab mere liv i livetVesthimmerlands Kommune · Aalestrup, AalestrupSe og ansøg
- Teknisk velfunderet kollega søges til anlægsoverslag og økonomiske analyserVejdirektoratet - Middelfart · Skanderborg, SkanderborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Chef for økonomifunktionen ved Etablissements og Terrænkommandoen
Svanemøllens Kaserne · 9800 Hjørring