Chefjurist for Digital Sikkerhed

Lokation
Grønland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. november 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Vær med til at skabe en sikker digital fremtid for Grønland

Er du juristen, der trives med at omsætte lovgivning til praksis?

Kan du rådgive beslutningstagere, skabe overblik over komplekse problemstillinger og samtidig gøre jura forståelig for mennesker, der ikke nødvendigvis taler juridisk?

Har du lyst til at være med til at udvikle og styrke cyber- og informationssikkerheden i Grønland, samtidig med at du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og samfundsansvar går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi søger som chefjurist i Cyber- og Informationssikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen.

Hvem er vi?

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for en sikker digital fremtid for det grønlandske samfund og går forrest i udviklingen af sikre, standardiserede digitale løsninger. Vi arbejder både med digitalisering af Grønland og med drift og udvikling af Naalakkersuisuts IT-landskab.

Cyber- og informationssikkerhed spiller en stadig vigtigere rolle i den digitale udvikling. Derfor arbejder vi målrettet med at styrke sikkerheden omkring samfundskritiske informationer, digitale løsninger og offentlige myndigheders håndtering af data.

Hos os bliver du en del af en styrelse med cirka 30 engagerede kolleger, hvor tværfagligt samarbejde, videndeling og fælles løsninger er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen

Som chefjurist får du en central rolle i arbejdet med at udvikle og implementere rammerne for cyber- og informationssikkerhed i Grønland. Du vil være afdelingens juridiske specialist inden for området og en vigtig rådgiver for både ledelse, myndigheder og samarbejdspartnere.

Stillingen giver mulighed for at præge et område i stærk udvikling, hvor jura, teknologi og samfundssikkerhed mødes.

Du vil blandt andet arbejde med

  • Juridisk rådgivning inden for cyber- og informationssikkerhed, databeskyttelse og digital forvaltning.
  • Udarbejdelse, vurdering og opdatering af politikker, retningslinjer og sikkerhedsmæssige krav.
  • Omsætte lovgivning og regulering til konkrete arbejdsgange og procedurer.
  • Understøttelse af digitaliseringsprojekter med juridisk sparring og vejledning.
  • Vurdere sikkerhedsrisici og sikre overholdelse af regler og krav.
  • Med tiden, blev sikkerhedsofficer.
  • Samarbejde med offentlige myndigheder, institutioner og eksterne samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af notater, beslutningsoplæg og juridiske vurderinger til ledelse og beslutningstagere.
  • Undervisning, vejledning og formidling af juridiske og sikkerhedsmæssige problemstillinger.
  • Bidrag til udviklingen af Grønlands samlede arbejde med cyber- og informationssikkerhed.

Vi søger dig, der

  • Har en juridisk uddannelse helst cand.jur., men er åben for også bach.jur.
  • Vil arbejde med juridisk rådgivning, sagsbehandling eller lovfortolkning.
  • Har interesse for informationssikkerhed, databeskyttelse, digitalisering eller offentlig forvaltning.
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i komplekse sager.
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger og interessenter.
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveret for at udvikle et område i vækst.
  • Kan formidle komplekse juridiske emner på en klar og forståelig måde.
  • Har gode samarbejdsevner og en serviceminded tilgang.

Det vil være en fordel, hvis du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En nøglefunktion i udviklingen af Grønlands cyber- og informationssikkerhed.
  • Mulighed for at præge et område med stor samfundsmæssig betydning.
  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og specialisering.
  • Et spændende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor jura, teknologi og samfundsudvikling mødes.
  • Stor grad af ansvar og indflydelse på egne opgaver.
  • En arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres.

Vær med til at gøre en forskel

Cyber- og informationssikkerhed er en afgørende forudsætning for et moderne digitalt samfund. Som chefjurist i Cyber- og Informationssikkerhedsafdeling får du mulighed for at være med til at skabe de juridiske rammer, der styrker tilliden til Grønlands digitale løsninger og beskytter samfundets informationer.

Sammen skaber vi grundlaget for en mere sikker og robust digital fremtid for Grønland.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Ivalo Didriksen på [email protected] .

Ansøgningsfrist

Sidste ansøgningsfrist er den 27.11.2026.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til, til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2027 eller efter aftale.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Om os

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for en sikker digital fremtid og for det grønlandske samfund ved at gå forrest i udviklingen af sikre, standardiserede digitale løsninger.

I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands Selvstyre. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave vi går til med stor ydmyghed. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer og giver os en travl og alsidig hverdag.

Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner med respekt for forskellighed både fagligt og personligt - og fokus på et højt niveau af integritet i opgaveløsningen.

Du kan læse mere om styrelsen og den nationale digitaliseringsstrategi på digitalimik.gl

Afdeling: Digitaliseringsstyrelsen / Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik

Ansøgningsfrist: 27 November 2026

Placering: Imaneq 4, 3900, Nuuk, Greenland

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Chefjurist for Digital Sikkerhed

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland