Demensvejleder til Slagelse Kommune

Projekt og Analyse

4200 Slagelse

Lokation
4200 Slagelse
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Er du vores nye kollega i demensteamet i Slagelse Kommune?

I Slagelse Kommune søger vi en demensvejleder, som har lyst til at indgå i vores team af dygtige kolleger, der arbejder sammen om at styrke indsatsen for borgere med demens og deres pårørende.

Demensteamet består lige nu af 4 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med pårørendevejleder, velfærdsteknologiske konsulenter, medarbejdere og ledere i hjemmepleje, sygepleje, plejecentre, daghjem, aktivitetscentre og visitation samt eksterne samarbejdspartnere, fx en hukommelsesklinik, Alzheimerforeningen og frivillige.

Demensteamet har følgende opgaver

  • Yde vejledning og sparring til medarbejdere på plejecentre, hjemmepleje, sygepleje, daghjem og aktivitetscentre om demens og demensfaglige emner. Vi yder både generel sparring og undervisning samt vejleder i konkrete og ofte komplekse borgerforløb. Vores fokus er at lære fra os, så vi udvikler kompetencerne hos medarbejderne i ældreplejen. Noget af det, vi arbejder med, er fx at udarbejde pædagogiske handleplaner og indberette magtanvendelser
  • Støtte og rådgivning til pårørende og borgere. En del af vores opgave er at stå for en åben rådgivning for borgere og pårørende samt åbne cafétilbud for pårørende
  • Sikre den første kontakt til nydiagnosticerede borgere og deres pårørende
  • Samarbejde med frivillige organisationer og patient- og interesseorganisationer om tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Vi arbejder for at udvikle en demensvenlig kommune
  • Være med til at implementere kommunens demenshandleplan og sikre den fortsatte udvikling af demensområdet i kommunen

Vi forestiller os, at du

  • har en uddannelse som fx sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med relevant efteruddannelse inden for demens. Du kan også være ergoterapeut, pædagog eller lignende med relevant efteruddannelse inden for demens. Det er en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig grundviden og kendskab til medicin
  • har erfaring med demens og gerne i en kommunal kontekst
  • har mod på at arbejde med borgerforløb, hvor kompleksiteten ofte er stor
  • har erfaring med at undervise eller yde sparring til kolleger
  • har gode pædagogiske og kommunikative evner
  • kender lovgivningen inden for demensområdet eller kan sætte sig ind i den
  • holder dig ajour med nationale tendenser og viden om demens
  • trives med at være opsøgende og indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og enheder
  • har øje for, hvordan vi kan udvikle vores demensindsats, herunder interne arbejdsgange samt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • trives med at arbejde selvstændigt og at skulle tilrettelægge sin arbejdsdag og opgaver i tæt samarbejde med sine kolleger i teamet
  • er hjælpsom og indgår konstruktivt i opgaveløsningen og i teamsamarbejdet
  • bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder en

  • udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er mulighed for at få indflydelse på og bidrage til nye måder at løse opgaven på
  • arbejdsplads, hvor du får dygtige og engagerede kolleger
  • arbejdsplads med højt til loftet, og hvor vi har fokus på at spille hinanden gode
  • fleksibel arbejdsplads blandt andet med mulighed for hjemmearbejdsdage

Løn- og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst og med en arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden vil fortrinsvis være på hverdage inden for kommunens almindelige åbningstider, men der kan også forekomme aktiviteter i aftentimerne.

Der er aktuelt kontorplads på Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse. En stor del af arbejdstiden vil foregå på forskellige arbejdssteder i kommunen, fx plejecentre, hjemmepleje, sygepleje m.m. Vi forventer derfor også, at du har kørekort.

Vil du vide mere,

kan du kontakte

  • afdelingsleder Heidi Hjort Kjelgaard på telefon 24 83 23 63 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfristen

  • mandag den 30. november 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 9. december 2026.

Ansættelse pr. 1. februar 2027.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Demensvejleder til Slagelse Kommune

Projekt og Analyse · 4200 Slagelse