Der er plads til dig i legen – pædagog søges til Regnbuens børnehave-afdeling

Aarhus Kommune

8310 Tranbjerg J

Lokation
8310 Tranbjerg J
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Pædagog til børnehaven i Legehuset Regnbuen i Tranbjerg

Har du blik for barnet, der gerne vil være med, men endnu ikke har fundet en indgang til legen? Vi søger en pædagog, der vil bruge sin faglighed tæt på børnene og være en del af et team, som deler ansvaret for deres trivsel og udvikling.

I Regnbuen får du kendte kolleger i hverdagen, fast tid til faglig sparring og afsat tid til fælles opgaver. Stillingen er på 37 timer om ugen i vores børnehave, som har to stuer og er en del af Tranbjerg Dagtilbud.

Tre grunde til at vælge Regnbuen

  • Kendte kolleger i hverdagen

Vi bruger ikke timelønnede vikarer i den daglige drift. I stedet har vi otte medarbejdere ansat på børnehavens to stuer og otte på vuggestuens to stuer. Når alle er på arbejde, har vi ekstra hænder. Når en enkelt kollega er fraværende, dækker vi vagten sammen. Det betyder, at du arbejder med voksne, som kender børnene, opgaverne og hverdagens struktur.

  • Fælles ansvar og fast tid til faglig sparring

Hos os er børnene et fælles ansvar på tværs af børnehavens to stuer. De fire pædagoger har hver uge en time sammen til dialog, planlægning og evaluering af indsatser for enkelte børn og børnegrupper. Derefter har én af stuerne stuemøde, hvor både stuens pædagoger og medhjælpere deltager.

Du står altså ikke alene med en stor opgave. Alle fire pædagoger har ansvar for, at de aftalte indsatser bliver ført ud i hverdagen og fulgt op. Du har kolleger at tænke sammen med og dele opgaven med.

  • Afsat tid til traditioner og fælles opgaver

Allerede ved årets begyndelse afsætter vi tid i arbejdsplanen i Subit til at planlægge jul, fastelavn, den årlige fællestur og andre traditioner. Faste ansvarsområder som Krea og voksengarderoben er fordelt på medarbejdere, som også har fast afsat tid til opgaverne i løbet af året. Du kan derfor se i arbejdsplanen, hvornår der er tid til at arbejde med de opgaver, du har ansvar for.

Leg og børnefællesskaber i hverdagen

Vi tager legen alvorligt. Som pædagog hos os skal du have lyst til at træde ind i børnenes leg, følge deres idéer og hjælpe legen videre. Det kan være at finde en rolle til barnet, der står på kanten, eller støtte børnene i at få øje på hinanden og skabe nye relationer.

Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan. Når noget bliver svært, er vi nysgerrige på, hvad der ligger bag barnets handlinger, og hvad vi voksne kan ændre i rammerne omkring barnet. Vi henter blandt andet inspiration fra NEST og Isbjergmodellen. Du behøver ikke kende tilgangene på forhånd, men skal have lyst til at undersøge og udvikle praksis sammen med os.

Det håber vi at finde hos dig

Vi søger en uddannet pædagog, der

  • har lyst til at deltage i børnenes leg og bruge sin faglighed til at styrke deres fællesskaber
  • er nysgerrig på barnets perspektiv og skaber trygge relationer
  • tager del i det fælles ansvar og bidrager med spørgsmål, idéer og faglig sparring
  • møder forældrene respektfuldt og søger sparring, når samtalerne bliver svære.

Vi sætter pris på forskellige perspektiver og vil gerne høre, hvad du er optaget af i dit pædagogiske arbejde. Der skal være plads til både faglig undren, grin og ærlige samtaler om det, der udfordrer os.

Kom og mød os

Du er meget velkommen til at komme forbi, se børnehaven og få en snak om hverdagen og stillingen. Kontakt pædagogisk leder Steffen Andersen på 24 96 08 92 eller [email protected] , så aftaler vi et besøg.

Praktisk om stillingen

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgningsfrist: 27. november kl. 23:59

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Der er plads til dig i legen – pædagog søges til Regnbuens børnehave-afdeling

Aarhus Kommune · 8310 Tranbjerg J