Skole- og SFO-pædagog søges til Lundskolen

Horsens Kommune

8700 Horsens

Lokation
8700 Horsens
Virksomhed
Horsens Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
Skolepædagog

Om jobbet

Skole- og SFO-pædagog søges til Lundskolen

Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og motiveres du af at tage initiativ og sætte din faglighed i spil? Så er det måske dig, vi søger som ny skolepædagog på Lundskolen.

Vi søger en engageret og handlekraftig skolepædagog til vores SFO og indskoling. Stillingen er på fuld tid (37 timer) med tiltrædelse 1. januar eller hurtigst muligt.

Om Lundskolen

Lundskolen har ca. 670 elever fra 0.-9. klasse. Vi har SFO 1 for børn i 0.-3. klasse og SFO 2 for elever i 4.-5. klasse.

Vores skoledistrikt er i vækst, og vi er nu 4-sporet i indskoling. I sommeren 2026 tog vi en ny bygning i brug, denne danner rammen om både indskoling og SFO og rammerne giver os andre og bedre muligheder for fællesskab, læring og trivsel.

Om stillingen

Som skolepædagog bliver du en del af et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor vi samarbejder om at understøtte børns faglige, sociale og personlige udvikling.

Du vil enten blive tilknyttet en årgang eller arbejde tæt med en gruppe børn, der i en periode har brug for særlig støtte. Vi søger en pædagog, der ikke blot deltager i de indsatser, vi iværksætter, men som også bidrager aktivt med idéer, initiativer og løsninger.

Vi værdsætter medarbejdere, der ser muligheder frem for begrænsninger, tager ansvar for opgaverne og tør gå forrest, når nye tiltag skal omsættes til praksis.

I SFO'en arbejder vi målrettet med at skabe et inspirerende fritidstilbud, hvor børnene møder engagerede voksne, der kan åbne nye verdener gennem leg, aktiviteter og fællesskaber. Vi lægger vægt på, at du bringer dine interesser, kompetencer og initiativer i spil og er med til at udvikle vores pædagogiske tilbud.

Som skole- og SFO-pædagog følger du barnet gennem hele dagen og spiller derfor en vigtig rolle i samarbejdet med både forældre, lærere og øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger en pædagog, der

  • Er uddannet pædagog og har en stærk pædagogisk faglighed.
  • Arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at alle børn kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, når de mødes med de rette forventninger og den rette støtte.
  • Er initiativrig, handlekraftig og ser sig selv som en aktiv medskaber af pædagogiske løsninger, aktiviteter og fællesskaber.
  • Tør tage ansvar, træffe beslutninger og omsætte idéer til handling - både selvstændigt og i samarbejde med kolleger.
  • Kan bringe sig selv og sine kompetencer i spil i samarbejdet med børn, forældre, årgangsteams og tværprofessionelle samarbejdspartnere.
  • Er tydelig, relationsstærk og nærværende - både i undervisningen og i børnenes frie leg.
  • Er systematisk og struktureret i sin tilgang til opgaver og pædagogisk praksis.
  • Er vedholdende i arbejdet med handleplaner, øvebaner og udviklingsforløb for det enkelte barn.
  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor der ofte er behov for at tænke kreativt og handle hurtigt.

Vi tilbyder

  • En skole med et stærkt kollegialt fællesskab og en samarbejdskultur præget af tillid, humor og høj faglighed.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
  • Mulighed for at præge udviklingen af både skole- og fritidspædagogikken.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor nye idéer og initiativer bliver taget godt imod.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi ønsker, at det skal være både spændende, meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde.

Hvis du har lyst til at være med til at skabe en skole og SFO, hvor alle børn oplever at høre til og lykkes, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 48.

Ansøgningsfrist: d. 13. november 2026

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ditte Birk Haller på telefon 23 39 58 80 eller afdelingsleder Margit Sejer på telefon 23 41 35 39, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her .

Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Skole- og SFO-pædagog søges til Lundskolen

Horsens Kommune · 8700 Horsens