Kostfaglig kollega til Børnekøkkenet

Region Hovedstaden

2100 Københavns kommune

Lokation
2100 Københavns kommune
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
32 timer/uge
Opslået
2. november 2026
Ansøgningsfrist
17. november 2026
Kategori
Ernæringsassistent

Om jobbet

Brænder du for ernæring og det gode måltid, og kan du bidrage med godt fagligt niveau med fokus på den gode patientoplevelse? Er du glad for at arbejde omkring børn, og klar på at tilberede og servere alle deres livretter?

Børnekøkkenet på Rigshospitalet har beliggenhed i Juliane Marie Centeret, på Børneonkologisk afdeling, men står overfor at skal flytte til helt nye omgivelser når Mary Elisabeths Hospital står færdigt i 2027. Du har derfor en unik mulighed for at blive en del af udviklingen sammen med øvrige kollegaer i børnekøkkenet, hvor vi gør os klar til nyt kostkoncept og test før indflytning.

Vi søger en dygtig kollega, som skal være med til at sikre, at patienterne får dækket deres næringsbehov under indlæggelsen. Arbejdet indebærer bland andet tilberedning, anretning og servering af dagens tre hovedmåltider, samt mellemmåltider og snacks ved behov.

Du vil i høj grad være i direkte kontakt med patienterne og deres familier, da vores køkken er åbent og i forbindelse med spisestuen. Køkkenet er for mange af vores børn og familier et frirum, hvor man skal kunne tale om stort og småt samtidig med, at man får noget at spise. Du skal derfor kunne trives i dialog med patienter og pårørende, som kan være i kritiske tilstande.

Eksempler på opgaver

  • Tilberede, anrette og servere mad efter en fastlagt plan
  • Vaske op, rydde op og holde rent
  • Udføre egenkontrol
  • Bidrage til at patienterne får dækket deres næringsbehov under indlæggelsen
  • Være med til at sætte et positivt præg på måltidsoplevelsen og højne den kulinariske kvalitet
  • Bidrage med gode idéer til små og store arrangementer, som kan sætte lidt guldkant på børnenes ophold

Vi forestiller os

  • At du er uddannet ernæringsassistent, kok, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed eller anden kostfaglig uddannelse
  • At du er serviceminded, rummelig og smilende
  • At du trives i omgivelser med børn i alle aldre
  • At du bidrager med faglig viden indenfor kost og ernæring til kollegaer og patienternes pårørende
  • At du kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
  • At du er en god bidragsyder til det gode arbejdsmiljø
  • At du er imødekommende for nye tiltag og har lyst til at bidrage til udviklingen
  • At du taler, forstår og skriver dansk
  • At du er stabil

Vi tilbyder

  • At være del af et sammentømret team hvor dine kollegaer er af blandet baggrund, køn og alder
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en stor forskel for patienterne og deres pårørende
  • Stor mulighed for at sætte dit eget præg på måltider og oplevelser til patienterne
  • En spændende arbejdsplads i udvikling, med udsigt til at arbejde i det nye børnehospital Mary Elizabeths hospital, som lige nu er ved at bliver bygget.

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse 32 timer pr. uge.

Ansættelse 1. januar 2027 eller efter aftale.

Arbejdstiden vil være i tidsrummet 06:30 til 19:00 med weekendvagt hver 4. weekend. Vi serverer mad alle årets dage, hvorfor der også forekommer arbejde på helligdage som fordeles mellem kolleger i fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område

Der skal fremvises børneattest ved ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Nana Johannsen Rasiah på tlf. 20 15 83 50 eller på mail [email protected]

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist d.17. november 2026.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 48

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hvem er vi

Børnekøkkenet hører under Enhed for mad og drikke (EMD) som er en del af Rigshospitals servicecenter.

EMD har i alt ca. 280 medarbejdere fordelt på 2 matrikler: Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Vores medarbejdergruppe spænder bredt – fra elever, ernæringsassistenter, slagtere, bagere, kokke, hospitalsmedhjælpere til administrative medarbejdere.

I EMD lægger vi vægt på professionalisme i vores opgaveløsning og på at være en åben og imødekommende samarbejdspartner. Vi stræber efter at være i front, når det gælder kvalitet, nytænkning og effektivisering – uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel.

Vi arbejder ud fra værdierne, trivsel, ansvarlighed, troværdighed samt professionalisme. Det er derfor helt naturligt, at du kan se dig selv i disse værdier og vil være med til at arbejde ud fra dem.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kostfaglig kollega til Børnekøkkenet

Region Hovedstaden · 2100 Københavns kommune