Vil du skabe stærke, mangfoldige børnefællesskaber gennem rytmik og musik? Bliv pædagog i Børnenes Rytmehus
2400 København
- Lokation
- 2400 København
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.659 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 9. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Forestil dig, at du slår på trommen og inviterer børnene med i en rytmisk leg. Silketørklæder svæver gennem luften, og rasleæg skaber rytme til fælles sang. Gennem rytmik og musik skaber du fællesskaber på tværs af sprog, alder og kulturer. Kan du se dig selv i det rytmiske? Så er det måske dig, vi mangler.
Vi søger en pædagog til vores daginstitution med en særlig rytmisk og musikalsk profil i Københavns Sydhavn.
Velkommen til Børnenes Rytmehus
Vi er en mindre daginstitution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper i Københavns Sydhavn. Hos os er rytmik og musik omdrejningspunktet for vores pædagogiske profil og vores ambition om at skabe stærke, mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og være en betydningsfuld del af fællesskabet.
Vi er i den afsluttende fase af vores certificering gennem Rytmikhuset, hvor alle medarbejdere har gennemgået et fælles rytmisk undervisningsforløb. Som vores nye pædagog får du et skræddersyet oplærings- og boosterforløb, så du får samme teoretiske og praktiske fundament som dine kolleger.
Vi håber, at du har viden om rytmik og musik, men det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at lære. Hos os står du aldrig alene. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi glæder os til at tage imod dig, lære af dine perspektiver, dele vores erfaringer og udvikle den pædagogiske praksis sammen.
Vi tror på, at nærvær kræver tydelige rammer
Vi ved, at de bedste øjeblikke med børnene opstår, når vi sænker tempoet og giver plads til fordybelse. Derfor arbejder vi målrettet på at udvikle endnu stærkere strukturer og organisere hverdagen i mindre børnegrupper, så der bliver tid til nærvær og trygge relationer.
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i tilknytningsteori og low arousal. Vi er særligt optagede af, hvordan vores mimik, spejling af børnenes følelser og følelsesmæssige nærvær skaber tryghed.
Vores børnesyn bygger på en grundlæggende forståelse af, at børn altid gør det bedste, de kan. Derfor er det vores ansvar som voksne at være undersøgende og nysgerrige på børnenes perspektiver og justere læringsmiljøet, så alle børn får de bedste muligheder for at trives og deltage i fællesskabet.
Vi udvikler vores pædagogiske praksis sammen
Hos os er faglig refleksion og evaluering en vigtig del af hverdagen. Vi værner om en fælles evalueringskultur, hvor vi tør være analytiske og nysgerrige på vores egen praksis, stille spørgsmål til det, vi gør, og bruge vores data og fælles erfaringer til at skabe endnu bedre læringsmiljøer for børnene.
For at skabe tid og rum til faglig fordybelse har vi organiseret vores pædagogiske forberedelsestid omkring fire temaer:
- Tidlig indsats og forældresamarbejde
Vi arbejder systematisk med tidligt observerbare tegn på trivsel hos alle børn. Tegnene er udarbejdet i samarbejde med vores tværfaglige support og danner grundlag for fælles faglig analyse, tidlig indsats og forældresamarbejde.
- Strukturmøder
Vi udvikler og justerer vores strukturtavler, organisering og rollefordeling med formålet om at skabe tydelige rammer, genkendelighed og bedre muligheder for nærvær i mindre børnegrupper.
- Pædagogiske aktiviteter og evaluering
Vi planlægger, gennemfører og evaluerer månedlige aktiviteter på tværs af Børnenes Rytmehus, hvor rytmik og musik er centralt til at styrke børnenes fællesskaber.
- Kollegial feedback
Vi giver hinanden faglig sparring og undersøger sammen, hvordan vores samspil, kommunikation og handlinger har betydning for børnenes trivsel.
Vi arbejder med fælles analysemetoder på tværs af institutionen og har et tæt samarbejde med vores tværfaglige support. Vi ser vores tværfaglige samarbejdspartnere som en naturlig og betydningsfuld del af vores faglige fællesskab, hvor vi sammen undersøger, reflekterer og finder veje til at styrke børnenes trivsel og udvikling sammen med forældrene.
Vi kan tilbyde dig
- et børnehus med en særlig rytmisk og musikalsk profil, hvor du får mulighed for at bringe dine interesser, idéer og kompetencer i spil
- et skræddersyet oplæringsforløb i rytmik og et fælles fagligt fundament
- en arbejdsplads i udvikling, hvor du får reel mulighed for at præge vores pædagogiske retning og være med til at skabe endnu stærkere strukturer
- en fast struktur for forberedelsestid, faglig refleksion, evaluering og kollegial feedback
- engagerede forældre, der bakker op om vores rytmiske profil – Vi værner om forældresamarbejdet og gør os umage for, at alle familier oplever det som trygt at komme til os – både med glæder eller spørgsmål
- et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og husker at give et skulderklap, når en kollega skaber stjernestunder
Vi ønsker os en pædagog, der
- har interesse for – og meget gerne erfaring med – rytmik og musik og har lyst til at bruge det til at skabe stærke, mangfoldige børnefællesskaber
- tror på, at børn altid gør det bedste, de kan, og er nysgerrig på, hvordan læringsmiljøet kan tilpasses børnenes behov
- ved, at nærvær kræver tid, og ser tydelig struktur og genkendelighed som vigtige forudsætninger for trygge relationer
- har lyst til at bidrage til vores evalueringskultur, hvor vi undersøger vores egen praksis og udvikler os sammen
- ser mangfoldighed som en styrke og værdsætter og prioriterer et tæt, tillidsfuldt forældresamarbejde
Skal du være en del af rytmen?
Vi er et børnehus i udvikling, hvor vi har høje ambitioner for den pædagogiske kvalitet og tror på, at vi lykkes bedst, når vi står stærkt sammen.
Vi håber, at du har lyst til at sætte dit præg på Børnenes Rytmehus og være med til at skabe stærke, mangfoldige børnefællesskaber gennem rytmik og musik.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi søger som udgangspunkt en pædagog på 37 timer om ugen, men har du særlige ønsker til dit timetal, hører vi også meget gerne fra dig. Vi er åbne for at finde en løsning, der passer til både dig og vores børnehus. Tiltrædelse 1. december 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, lyst til at høre mere om vores pædagogiske arbejde eller mulighed for at komme forbi til en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Bak Olesen på 92 43 67 35 eller mail [email protected].
Børnenes Rytmehus er beliggende på Hørdumsgade 51, 2450 København SV. Vi ligger få minutters gang fra metro og S-tog, og du kan parkere gratis lige foran hoveddøren.
Vil du have et indblik i hverdagen hos os?
Følg vores Instagramprofil, Børnenes Rytmehus, hvor du kan følge med i vores rytmiske og musikalske hverdag og få et indtryk af vores børnehus.
Vi forventer, at du i din ansøgning beskriver dine kompetencer og evt. erfaringer ift. jobprofilen. Du bedes også vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 9. november 2026
Vi indkalder løbende til samtaler – så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kontaktperson med faglighed, nærvær og blik for menneskets muligheder til socialpsykiatrisk botilbud Dannebrogsgade og SaxogadeKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Stenhøj søger 1 pædagog til en fast stillingAarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneSe og ansøg
- Pædagog til Spurvelund BørnehusOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Gør en forskel for børn med særlige behov – Pædagog søges til C-sporet på SkovlyskolenRudersdal Kommune · Holte, HolteSe og ansøg
- Gl. Åby Dagtilbud søger en støttepædagog/inklusionspædagog til dagtilbuddet – fast stilling på 37 timer om ugenAarhus Kommune · Åbyhøj, ÅbyhøjSe og ansøg
- Pædagog til børnehavedelen Landsbyordningen Duetten, Gistrup skole afd. Fjelleradwww.aalborg.dk · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- SFO pædagog Vor Frue Skole 15tRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Pædagog med hjerte for det kreative og leg til Peter Willemoesskolens SFOAssens Kommune · Assens Kommune, Assens KommuneSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kikkertundersøgelser, korttidskontakter og knalddygtige kolleger?Region Hovedstaden · København NV, København NVSe og ansøg
- Underviser til GYM10 på Silkeborg UngdomsskoleSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Forskningsstærk kardiologisk sygeplejerske til stilling som klinisk sygeplejespecialist med ph.d. søges til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUHRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Gruppeordningen på Hedegårdsskolen søger lærer til udskolingssgruppeBallerup Kommune · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Byggeledererwin andersen a/sSe og ansøg
- Introduktionsstilling i Lungemedicinsk sektionRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- SOSU-HJÆLPERELEV - EUV1 – 17 UGERS FORLØBAarhus Kommune · Aarhus kommune, Aarhus kommuneSe og ansøg
- Vi søger en lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til et stærkt fællesskab i udviklingRegion Hovedstaden · Hvidovre Kommune, Hvidovre KommuneSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du skabe stærke, mangfoldige børnefællesskaber gennem rytmik og musik? Bliv pædagog i Børnenes Rytmehus
Københavns Kommune · 2400 København