Vil du være med til at udvikle noget af landets fagligt mest specialiserede undervisning?
2830 Virum
- Lokation
- 2830 Virum
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. november 2026
- Kategori
- Faglærer
Om jobbet
Er du god til at skabe nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev? Kan du skabe kreativ undervisning, der er tilpasset elever med forskellige handicap? Og er din didaktiske værktøjskasse i top? Så er jobbet som lærer på Geelsgårdskolen måske lige noget for dig.
Et meningsfuldt og givende arbejde
Geelsgårdskolen er et højt specialiseret helhedstilbud for børn og unge med komplekse fysiske, psykiske og sansemæssige funktionsnedsættelser. Hos os bliver du en del af en skole med høje didaktiske og behandlingsmæssige ambitioner, hvor vi sammen gør en forskel for nogle meget skønne børn.
Vores elevers kognitive niveau er meget bredt, derfor er vores undervisning også meget forskellig fra mange andre specialtilbud. Forud for en ansøgning forventer vi , at du har set denne lille film samt orienteret dig på vores hjemmeside , så du har fået et indblik i vores skønne elevers sammensatte behov og udviklingsområder.
Vi søger dig, der er uddannet lærer, og det er et plus, hvis du har erfaring med specialundervisning, gerne inden for autismespektrumforstyrrelser eller lignende problematikker.
Vi tilbyder høj faglighed og høj normering
Vores elever har nogle helt særlige behov og udfordringer, og derfor har vi også gunstige rammer for normering, forberedelsestid og faglig udvikling.
- Vi er 230 medarbejdere til 110 elever fordelt på skole og fritidstilbud.
- Du får en tæt relation til børnene, fordi du arbejder i teams med kun 4-8 elever.
- Færre ugentlige lektioner giver bedre muligheder for forberedelse, sparring og fordybelse.
- Vores klassificering som højt specialiserede medfører, at du får adgang til og har krav på videreuddannelse.
Din hverdag som lærer på Geelsgårdskolen
Som lærer på Geelsgårdskolen kommer du til at arbejde i et fast team med en lille elevgruppe, hvor der er tid til relationsarbejde og fordybelse i og med den enkelte elev.
Du kommer til at arbejde med at didaktisere det faglige indhold, udarbejde mål i meddelelsesbøgerne til alle fag/områder og udarbejde årsplaner. Du får også ansvar for at udarbejde relevante undervisningsaktiviteter for eleverne i samarbejde med andre lærere og pædagoger. Undervisningsaktiviteterne rammesættes i P-skalaerne og/eller ud fra UVM’s læseplaner i overensstemmelse med nærmest mulige læseplan uanset alder/klassetrin. Vi arbejder blandt andet ud fra principperne for neuropædagogik, totalkommunikation og low arousal.
Som lærer er du også med til at varetage elevernes personlige pleje, give medicin samt hjælpe dem til at indtage mad og drikke .
Et stærkt tværfagligt fællesskab
Vi er et helhedsorienteret tilbud med alle fagligheder i samme hus – og som lærer er du med til at varetage elevernes alsidige udvikling. Derfor får du også et tæt tværfagligt samarbejde med andre lærere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, talepædagoger, didaktiske vejledere, pædagogiske vejledere, sygeplejersker og psykologer. I arbejder sammen i tværfaglige teams omkring den enkelte elev, hvor du er medansvarlig for, at de fælles tilrettelagte tiltag og fokusområder er gennemgående for eleven.
”Når jeg som lærer støder på en forhindring, eller en udfordring, så er der altid en vejleder at gå til. Vi har hele paletten i huset, så jeg oplever aldrig selv at stå og være magtesløs.” – Stina, lærer på Geelsgårdskolen
Vi søger nyuddannede såvel som erfarne
Da vores elever har meget forskellige evner, udfordringer og behov, anvender vi mange forskellige tilgange og kreativ undervisning, der imødeser den enkelte. Vi forventer ikke, at du kender alle metoder og tilgange fra start. Er det hele nyt for dig, men har du en nysgerrighed og villighed til at lære, så vil vi også meget gerne byde dig velkommen.
Alle nye kolleger bliver støttet og oplært i et omfattende onboarding-forløb, og du vil igennem din ansættelse løbende deltage i kurser og efteruddannelser.
Vi tilbyder 37 timer pr. uge med ansættelse 1. januar 2027 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danmarks Lærerforening samt principperne for Ny Løn.
Vi glæder os til at høre fra dig
Gør dette dig mere nysgerrig, er du velkommen til at ringe for at høre mere. Kontakt venligst afdelingsleder på Spor 4, Jesper Storm Sørensen, på tlf. 28 18 25 10.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning via linket senest den 27. november. Samtaler afholder vi løbende. Bliver du indkaldt til samtale, forventer vi, at du kommer forbi til en rundvisning før samtalen.
Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Attraktiv og sjælden udbudt stilling som klinisk underviser i ergoterapi på Sjællands Universitetshospital (SUH)Region Sjælland · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Er du vild med mad - og med at gøre en forskel?S/I Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser · Aars , AarsSe og ansøg
- Timelærer, deltid: Samtalelærer i egyptisk arabiskSvanemøllens Kaserne · København Ø, København ØSe og ansøg
- Dansklærer til 1. klasseOdense Kommune · Odense NV, Odense NVSe og ansøg
- Faglærer til Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i TinglevSvanemøllens Kaserne · Tinglev, TinglevSe og ansøg
- Er du personvognstekniker? Bliv en del af Danmarks bedste autotekniske uddannelse.UCRS · Skjern, SkjernSe og ansøg
- Underviser til PersonvognsteknikeruddannelsenEUC Sjælland · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Faglærer til Vagt- og sikkerhedsvagtuddannelserneNEXT Uddannelse København · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Timerester i psykologiKalundborg Gymnasium og HF · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
- Akademisk generalist til udvikling af CPRUddannelses- og Forsknings- ministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Faglig teamleder til Hjemmeplejen Hobro Syd og de udekørende nattevagterMariagerfjord Kommune · Hobro, HobroSe og ansøg
- Nordskolen, afd. Baunehøj søger ressourcepædagogRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Barselsvikar til Kultur, Fritid og Landdistrikter i VesthimmerlandVesthimmerlands Kommune · Løgstør, LøgstørSe og ansøg
- Vi søger en kontorassistent til vores servicecenter i KøgeConstellation Cold Logistics DK East A/S · Køge, KøgeSe og ansøg
- Kirkesanger til Hvirring KirkeHvirring Kirkekasse · Flemming, FlemmingSe og ansøg
- Ungeguide til KUI og Ungeløftet – vær med til at skabe nye veje til uddannelse og job for ungeHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du være med til at udvikle noget af landets fagligt mest specialiserede undervisning?
Region Hovedstaden · 2830 Virum