Drift- og beredskabskoordinator til AURA Fiber
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- AURA Energi
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. oktober 2026
- Kategori
- IKT-supportmedarbejder
Om jobbet
Har du teknisk forståelse og erfaring med koordinering? Og har du lyst til at arbejde med drift og beredskab omkring kritisk infrastruktur?
AURA Fiber søger en Drift- og beredskabskoordinator, der vil være med til at sikre et stabilt og velfungerende fibernet i Østjylland. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem teknisk drift, koordinering og beredskab.
Du bliver en del af Teknik & Drift og får ansvar for at koordinere den daglige drift, planlagte ændringer og beredskabsopgaver. Du vil trives i rollen, hvis du har teknisk forståelse, er god til at skabe struktur i mange samtidige opgaver og bevarer overblikket, når noget pludselig kræver handling. Samtidig trives du med en bred kontaktflade.
En central rolle i den daglige drift
Du bliver en del af Teknik & Drift i AURA Fiber, hvor I er 10 kolleger, der arbejder tæt sammen om at sikre et stabilt og velfungerende fibernet.
I teamet bliver du et vigtigt koordinerende omdrejningspunkt. Du er med til at koordinere den daglige drift, planlagte ændringer og akutte situationer og har løbende kontakt med kolleger, leverandører og andre eksterne samarbejdspartnere.
Din hverdag vil derfor være præget af forskellige typer opgaver og henvendelser. Nogle kan planlægges, mens andre opstår akut. Det kræver, at du kan skabe struktur, prioritere og følge op, så opgaverne bliver håndteret effektivt.
Dine primære opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at
- koordinere den daglige drift og vedligeholdelse af fibernettet
- håndtere og følge op på alarmer fra teknikhuse, herunder adgangskontrol, alarm- og videoovervågning
- koordinere opgaver med interne samarbejdspartnere og eksterne leverandører
- koordinere planlagte ændringer og opdateringer på fibernettet som en del af change- og incident management
- koordinere beredskabsopgaver og bidrage til forebyggelse og håndtering af hændelser og sikkerhedsbrud
- holde beredskabsprocesser og beskrivelser opdaterede i overensstemmelse med gældende myndighedskrav, herunder NIS2 og CER
- håndtere og følge op på sikkerheds- og beredskabshenvendelser fra politi og øvrige myndigheder
- håndtere og koordinere øvrige daglige opgaver og henvendelser til afdelingen
- deltage i møder med service providers på fibernettet
Din profil
Vi forestiller os, at du har teknisk forståelse og trives i en koordinerende rolle med mange samarbejdsflader. Du arbejder struktureret, følger dine opgaver til dørs og bevarer overblikket, også når hverdagen ændrer sig, og nye opgaver kræver din opmærksomhed.
Vi forestiller os desuden, at du
- har en teknisk relevant baggrund, f.eks. som IT-supporter eller en anden relevant uddannelse
- har mindst 2-3 års erfaring med drift og opsætning af IT- og netværksudstyr
- er dygtig til koordinering, planlægning og opfølgning
- arbejder struktureret med opgaverne og har et tydeligt ejerskab over dine arbejdsområder
- kommunikerer sikkert med både kolleger, leverandører og myndigheder
- taler og skriver dansk og engelsk.
Da du kommer til at arbejde med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes af myndighederne.
Stillingen er placeret i Odder og på sigt (2028) flytter afdelingen til AURA’s nye hovedkontor i Viby.
Vi tilbyder
Hos AURA får du blandt andet en god pensionsordning, sundhedsforsikring og en velfungerende personaleforening. Du bliver en del af en virksomhed med generelt høj trivsel blandt medarbejderne. I teamet har vi en uformel omgangstone og lægger vægt på samarbejde, tillid og ordentlighed og på at hjælpe hinanden med at lykkes.
AURA Fiber har 60 medarbejdere og er en del af AURA-koncernen med 360 medarbejdere i alt. Vi har fokus på at sikre det rigtige match – både fagligt og menneskeligt.
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Rathje
Teknisk chef
Tlf.: 8792 5740
Arbejdssted
Odder
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter på Aalborg FlyvestationForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved PersonelkommandoenForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teknisk supporter til AURA FiberAURA Energi · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- IT-supportmedarbejder til Samsø KommuneSamsø Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Studieassistent til IT-tjenester – offshore vindindustriCadeler A/S · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Student Assistant - Netto IT SupportNetto · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i HvidovreSvanemøllens Kaserne · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT på Almegårds KaserneSvanemøllens Kaserne · Rønne, RønneSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Drift- og beredskabskoordinator til AURA Fiber
AURA Energi · Østjylland