Dyrlæge til akut- og hospitalsteam

Lokation
Østjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
31. december 2026
Kategori
Almen dyrlæge

Om jobbet

Vil du arbejde med de patienter, der virkelig har brug for dig? Bliv en del af vores stærke hospitals- og akutteam på AniCura Aarhus Dyrehospital.

Vi søger endnu en dyrlæge til vores hospitals- og akut-team

Da vi er i fortsat vækst, søger vi en ny kollega til vores hospitals- og akut team. Arbejdsopgaverne er meget varierede og omfatter konsultationer samt modtagelse af patienter, der er henvist med akutte problemer. Derudover er man en del af det team, der undersøger og behandler vores indlagte patienter, herunder både medicinske patienter, traumepatienter og indlagte kirurgiske patienter.

Teamet består p.t. af 6 dyrlæger, heraf bl. a. 1 diplomat i intern medicin, en master i intern medicin og en masterstuderende i akutmedicin. Der arbejdes naturligvis tæt sammen med andre fagområder som oftalmologi, onkologi, kardiologi, neurologi, dermatologi, billeddiagnostik og kirurgi. De fysiske rammer er et ca. 2000 m2 nybygget dyrehospital med alle tænkelige hjælpemidler, herunder fuldt in-house laboratorium og MRI- og CT-scanner.

Vi søger en kollega, der er fagligt engageret især inden for det medicinske og som enten har dokumenteret efteruddannelse eller er interesseret i på sigt at tage f.eks. en master/et certifikat i intern medicin/akutmedicin. Da vi er et stort hus med mange kolleger, og meget kontakt med både klienter og henvisende dyrlæger, er gode samarbejds- og kommunikationsevner en forudsætning.

Anicura Aarhus Dyrehospital er landets første rene akut- og henvisnings-hospital og vi varetager derfor ikke forebyggende behandlinger som f.eks. vaccinationer og heller ikke neutralisationer og tandbehandlinger. Vores patienter er primært syge dyr, der enten er henvist som akutte patienter eller henviste til specialundersøgelse/-behandling.

Da hospitalet er åbent 24-7, 365 dage om året må man forvente at indgå i almindelig vagtrotation, der dog er ret begrænset.

Vi er 60 kolleger og har en hyggelig og familiær omgangstone, hvor vi vægter det sociale og fællesskabet højt. Vel vidende at vi tilbringer en meget stor del af livet på arbejde har vi vedvarende fokus på work/life-balance og det psykiske såvel som det fysiske arbejdsmiljø. Vi er p.t. 18 dyrlæger, de fleste med et fagligt speciale, 26 sygeplejersker, heraf mange fag-VSPer, 12 VSP-elever, 1 sterilassistent, 1 dyrepasser samt 1 administrationsmedarbejder og naturligvis vores hospitalschef. Ud over dette beskæftiger vi 8 eksterne vagtdyrlæger og 10 eksterne vagt-VSPer.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til

Dyrlæge Nanna Enemark, Mail: [email protected] eller Hospitalschef Jette Zoëga, Mail: [email protected]

Telefon: +45 8628 2788

Ansøgningsfrist

  • december 2026

Virksomhed

Anicura Aarhus Dyrehospital

Sted

Hasselager Centervej 12

8260 Aarhus

Website

www.anicura.dk/klinikker/aarhus-dyrehospital

Stillingsopslag

Søg stillingen her

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Dyrlæge til akut- og hospitalsteam

Den Danske Dyrlægeforening · Østjylland