Medarbejder til tværgående opgaver i Digital

Lokation
4000 Roskilde
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
20. oktober 2026
Ansøgningsfrist
2. november 2026
Kategori
Embedsmand

Om jobbet

Er du optaget af at skabe gode brugeroplevelser med digitalisering, og har du erfaring med at arbejde med brugerindsigter og brugerrettet formidling i en digital kontekst? Så er du måske den kollega, som vi lige nu søger til Digital på Roskilde Universitet.

Digitalisering handler ikke kun om teknologi. Det handler om at skabe bedre oplevelser for studerende, forskere og medarbejdere – og om at gøre hverdagen enklere, smartere og mere sammenhængende. På Roskilde Universitet står vi midt i en ambitiøs digital udvikling. Vi styrker vores digitale fundament og implementerer nye løsninger, som understøtter forskning, uddannelse og administration.

Herudover arbejder vi på at sikre, at Digital opleves som en samarbejdende, tydelig og professionel partner, der har blik for at finde løsninger, der passer til de mange forskellige brugerbehov på universitetet. Til at understøtte arbejdet søger vi nu en kollega med dokumenteret erfaring i at arbejde med brugerindsigter og brugerrettet formidling i en digital kontekst.

Om stillingen

Stillingen indebærer mange parallelle opgaver, skiftende prioriteringer og samarbejde med ledere, projektledere, forskere og administrative medarbejdere på tværs af universitetet. Du vil skulle understøtte ledelsesgruppens arbejde inden for en række områder, herunder:

  • Kommunikations- og formidlingsopgaver for Digital, bl.a. bedre formidling om Digital på vores intranet og Serviceportal
  • Selvstændige analyseopgaver, herunder både kvalitative og kvalitative analyser
  • Projektmedarbejder i udviklingsprojekter (fx facilitere og følge op på workshops og udviklingsopgaver, skrive projektdokumenter mv.)
  • Gennemføre og følge op på brugerrejser/-indsigter samt brugertilfredshedsundersøgelser og bidrage til metodeudvikling og udarbejdelse af dokumentation og handlingsplaner
  • Bidrage til gennemførelse af kortlægning og optimering af arbejdsprocesser
  • Understøtte ledelsesgruppens arbejde med udviklingen af Digital, herunder fx APV-opfølgning og løbende indsatser

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • har praktisk erfaring med planlægning, gennemførelse og opfølgning på arbejde med brugerindsigter i en digital kontekst
  • har erfaring med at arbejde med brugerrettet formidling i en IT- og digital kontekst
  • kan arbejde med metoder som fx facilitere workshops, gennemføre interviews og spørgeskemaundersøgelser
  • kan gennemføre analyser, udarbejde beslutningsoplæg og omsætte resultater til kommunikation og konkrete forbedringstiltag
  • kan arbejde selvstændigt, er struktureret og tager ansvar for egne opgaver
  • formulerer dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt på dansk og gerne engelsk
  • har erfaring fra en politisk styret organisation og gerne fra universitetssektoren
  • har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for digital design og brugeroplevelser og etnografiske metoder

Vi lægger særligt vægt på, at du har dokumenteret praktisk erfaring med de nævnte områder ovenfor.

Om Digital

Du bliver ansat i enheden Projekter og metode i Digital, som er universitetets afdeling for IT, digitalisering og informationssikkerhed samt projekt- og procesmetoder. Digital understøtter Roskilde Universitets strategiske udvikling gennem moderne IT-løsninger, digital innovation og sikker drift. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste digitale rammer for forskning, uddannelse og administration.

Afdelingen har ansvar for IT, digitalisering, informationssikkerhed samt fælles metoder og kompetencer inden for projektledelse, porteføljestyring og procesoptimering. Digital består af cirka 70 medarbejdere fordelt på fem enheder: IT Service, IT-drift og Infrastruktur, Digitalisering, Projekter og Metode samt Informationssikkerhed.

Projekter og metode består af ca. 10 medarbejdere, der arbejder inden for fagområderne projektledelse, procesoptimering, porteføljestyring, brugerrejser, forandringsledelse og -kommunikation samt tværgående systemforvaltning. Du kommer til at referere til enhedschefen for Projekter og metode, men vil skulle løse opgaver for hele ledergruppen i Digital.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til enhedschef Mikael Hultengren på [email protected].

Du kan læse mere om Roskilde Universitet på www.ruc.dk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på Roskilde Universitet. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Stillingen indplaceres som fuldmægtig.

Forventet tiltrædelse er den 1. november og senest 1. december 2026.

Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her .

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 2. november 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Medarbejder til tværgående opgaver i Digital

Roskilde Universitet · 4000 Roskilde