Leder af Materielelementet i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling i Vordingborg

Lokation
4760 Vordingborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
8. november 2026
Kategori
Embedsmand

Om jobbet

Vil du bidrage til den historisk store vækst af Danmarks frivilligstyrke? Og vil du være med til at skabe sammenhæng og fremdrift i Hjemmeværnskommandoens materielelement?

Så er her et spændende job med stor indflydelse, selvstændighed og gode kollegaer.

Om os

Hjemmeværnskommandoen er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen varetager ledelse og styring af Hjemmeværnet på styringsniveau I og II. Logistikafdelingen er placeret i Planlægningsdivisionen, og består af et Materielelement, Sikkerhedsrådgiverelement, Etablissementselement, Kommunikations- og IT- element samt Vedligeholdelsesstøtteenheden. Afdelingen ledes af en chef, en souschef samt fem elementsledere. Netop nu har vi fuld fart på styrkelsen af Hjemmeværnet såvel kvalitativt som kvantitativt.

Om stillingen

Som leder af Materielelementet får du ansvaret for et stærkt team bestående af syv medarbejdere med stor erfaring inden for materielstyring, logistik og sagsbehandling. Du refererer til chefen for Logistikafdelingen og indgår i et tæt samarbejde med Hjemmeværns-kommandoens øvrige afdelinger og samarbejdspartnere.

Du har den daglige styring og koordinering af sager og opgaver i Materielelementet, og sikrer sammenhæng, rettidighed og kvalitet i opgaveløsningen. Du bistår materielsagsbehandlerne med sparring, faglig understøttelse og udvikling.

Desuden varetager du materielsagsbehandling indenfor egne områder, på lige fod med elementets øvrige sagsbehandlere.

Materielelementet varetager drift og styring af Hjemmeværnets samlede materiel-kapaciteter, fra Marinehjemmeværnets fartøjer til enkeltmandsudrustning, og varetager samtidig J4-funktionen i Hjemmeværnets Operative Stab. Elementet har en stor berøringsflade til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnets NIV-III myndigheder. Vi vægter at levere helstøbte løsninger, og det er derfor vigtigt, at du kan danne og vedligeholde relationer.

Materielelementet varetager en bred vifte af opgaver fra langsigtet udvikling, over planlægning til drift. Det giver stor berøringsflade og ikke mindst indflydelse i en stab i vækst og udvikling.

Om dig

Du har dokumenteret erfaring med personaleledelse og trives med at skabe resultater gennem dine medarbejdere. Du evner at bevare overblikket og koordinere opgaver, hvilket gør dig i stand til prioritering og allokering af ressourcer indenfor eget element. Stillingen kræver robusthed, fleksibilitet og et helhedssyn på medarbejdere og opgaver der skal løses.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til sagsbehandling på NIV 1, SAP/DeMARS, materieldrift og -styring og/eller erfaring med operativ logistik. Du bliver ansvarlig for kvalitetssikring af elementets skriftlige produkter og har styr på stabsmetodik og rutiner.

Vores ansvarsområder spænder vidt og har stor indflydelse på de soldaternære forhold. Det er derfor vigtigt, at du har et stort drive, tænker i helheder og følger sager helt til dørs. Gør

du det, kvitterer vi med udstrakt frihed under ansvar, et godt fagligt miljø, gode kollegaer, og med gode muligheder for sparring og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Bemærk at stillingen både er slået op civil og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Pojezny telefon 2052 4172.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Leder af Materielelementet i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling i Vordingborg

Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland Falster · 4760 Vordingborg