Medarbejder til direktionsbetjening i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 10. november 2026
- Kategori
- Administrativ koordinator
Om jobbet
Har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil inden for sekretariatsunderstøttelse? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen Vi søger en ny kollega til vores arbejde med direktionsbetjening i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Du får en central rolle i at koordinere og kvalificere sager, der skal videre til direktionen eller andre samarbejdspartnere. Det kan fx være beslutningsoplæg, bidrag til minister- og folketingsbetjening, høringssager, notater, talepunkter eller andre opgaver, hvor der skal samles input fra flere fagområder og leveres et klart og anvendeligt produkt.
Men stillingen handler om mere end klassisk direktionsbetjening. Vi har brug for en kollega, der har lyst til at være med til at få hele styrelsen til at fungere godt. Du skal have blik for, hvor der er behov for koordinering, struktur eller en ekstra hånd, og du skal have lyst til at løfte både de store og de små opgaver, der tilsammen får hverdagen til at fungere.
Det kan være langsigtet planlægning af vores beredskabsindsatser, implementering af vores strategi eller udvikling af vores arbejdsprocesser. Men det kan også være planlægning af en sommerfest, koordinering af et fælles arrangement eller en praktisk opgave, der pludselig skal løses. For os er det ikke størrelsen på opgaven, der er afgørende. Det er viljen til at bidrage til den fælles indsats og få tingene til at lykkes.
En vigtig del af jobbet er også at være tydelig i din kommunikation. Du skal kunne sætte retning for en proces, følge op på aftaler og deadlines og samtidig gøre det på en måde, der skaber godt samarbejde. Du skal være den, kolleger og ledere oplever som både professionel, konstruktiv og hjælpsom.
Du får en bred kontaktflade og vil samarbejde med både direktion, ledere, faglige specialister og kolleger på tværs af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer, følge op og få forskellige fagligheder til at spille sammen.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, jura eller offentlig administration. Det afgørende er, at du kan skabe overblik i komplekse opgaver, tage ansvar for en proces og sikre, at den kommer godt i mål.
Du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation. Den kan du have fået i en styrelse, et departement, en kommune eller en anden relevant organisation. Har du også erfaring med direktions- eller ledelsesbetjening, sagskoordinering, projektledelse eller udvikling af arbejdsgange, er det en fordel – men vi forventer ikke, at du har arbejdet med alle områderne.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du
- arbejder struktureret og kan bevare overblikket, når flere opgaver og deadlines kræver din opmærksomhed
- kan samle input fra forskellige fagområder og formidle dem klart og præcist både på skrift og mundtligt
- er god til at koordinere og følge op på aftaler på en tydelig og konstruktiv måde.
Som kollega er du nysgerrig, imødekommende og god til at samarbejde med mennesker med forskellige fagligheder og roller. Du giver gerne en hånd med, når der er brug for det – uanset om det gælder en større sag til direktionen eller en praktisk opgave, der får hverdagen til at fungere.
Om Direktionssekretariatet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen I Direktionssekretariatet kommer du tæt på styrelsens beslutninger og får en hverdag med både faste opgaver og nye udfordringer. Sammen med fire kolleger og en teamleder hjælper du direktionen i det daglige, skaber sammenhæng på tværs af styrelsen og er med til at udvikle vores arbejdsformer. Vi har forskellige faglige baggrunde og bruger dem aktivt i samarbejdet. Her er plads til både faglig fordybelse, sparring og et godt grin.
Når du starter, får du et onboardingforløb, så du lærer kollegerne, direktionen og dine opgaver at kende i et godt tempo.
Du bliver også en del af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvor omkring 90 kolleger arbejder for at understøtte statslige arbejdspladser som arbejdsgivere. Vi deler viden, hjælper hinanden på tværs og er nysgerrige på nye løsninger. Hos os skal der være plads til at udvikle sig fagligt og have det godt sammen – både i hverdagen og til vores faglige og sociale arrangementer. Vi holder til tæt på Kgs. Nytorv, og du kan aftale hjemmearbejde med din chef, når opgaverne giver mulighed for det.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Dit arbejdssted vil være Landgreven 4, 1301 København K, og den forventede gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen.
Flere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Carsten Müller Forman på tlf. 35 27 11 64 eller [email protected] .
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 10. november 2026.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Programkoordinator til BETA.HEALTH – Skab sammenhæng og fremdrift i de danske hospitalers fælles indsats for klinisk innovationRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- DKV ansvarlig til Bygningsdrift, Sorø KommuneSorø Kommune · Sorø, SorøSe og ansøg
- Administrativ koordinator til dagtilbudsområdetKerteminde Kommune · Munkebo, MunkeboSe og ansøg
- Erfaren sekretariatsprofil til ledelsesunderstøttelse i StudenterrådgivningenStudenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat · København, KøbenhavnSe og ansøg
- KørselskoordinatorVand og Affald · Svendborg, SvendborgSe og ansøg
- Ledelsessekretariatet søger en fuldmægtig/projektleder/koordinator - Med mulighed for deltidsansættelseNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- PASSER DU IKKE IND I DE NORMALE KASSER?MBDK ApS · København S, København SSe og ansøg
- Praktik- og karrierekoordinator med lyst til at støtte studerende med særlige behovIBA Erhvervsakademi Kolding · Kolding, KoldingSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Job med firmabolig i Grækenland - Teknisk Support for Mercedes-Benz - Book et interview i dag! Ingen erfaring nødvendig.Lillelund Vestergaard v/Peter Lillelund VestergaardSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent til demensafdeling på plejehjemmet HedelundEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Vagtplanlægger til MågebakkegruppenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Jobrådgivere til JOBVejleDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- Hjemmeplejen Nord, Lyngvej søger en SSH/ ufaglærtEsbjerg Kommune · Esbjerg V, Esbjerg VSe og ansøg
- Servicemindet administrativ medarbejder der sætter pris på borgerkontakt til KontaktteametEsbjerg Kommune · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Pædagogmedhjælper til Bolderslev BørnehusRegion Sønderjylland Schleswig · Bolderslev, BolderslevSe og ansøg
- Job i udlandet - Job i Grækenland - På kontoret i Athen - Teknisk supporter - Ingen erfaring nødvendig.Lillelund Vestergaard v/Peter Lillelund VestergaardSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Medarbejder til direktionsbetjening i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Remote