Energiplanlægger - form fremtidens grønne fjernvarme i Trekantområdet

TVIS

7000 Fredericia

Lokation
7000 Fredericia
Virksomhed
TVIS
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
12. november 2026
Kategori
Energiingeniør

Om jobbet

Trives du i et stærkt fagligt udviklingsmiljø, hvor du udfordrer ”plejer”? Har du lyst til at præge rammerne for fremtidens fjernvarmeforsyning? Så er dette nyoprettede job som energiplanlægger hos TVIS i Fredericia måske din næste udfordring. ”Vi søger en kollega til et fantastisk spændende job (synes vi). Du bliver en nøglespiller i at lægge rammerne for, hvordan vi skal producere 2 mio. MWh årligt ved at benytte de nyeste teknologier. Vi kan desuden tilbyde høj faglighed og en organisation, hvor vi værdsætter hinandens sparring.”

Søren Berg Lorenzen, Planchef

Du kommer til at..

  • stå i spidsen for vores planlægningsarbejde, der skal sikre, at vi sammen med vores interessenter lykkes med at realisere vores strategiske retning
  • vedligeholde vores planer i takt med, at de forskellige produktionsteknologier udvikler sig teknisk og økonomisk. Vi ser på teknologier som varmepumper, elkedler og varmeakkumulatorer samt nye muligheder, f.eks. industriel overskudsvarme
  • indgå i løsningen af afdelingens øvrige opgaver inden for datadrevet optimering, forhandling af varmekontrakter, dimensionering af centrale komponenter som pumper, ventiler og varmevekslere, m.v.

Din profil og baggrund Den ideelle kandidat har kvalifikationer og erfaring inden for energiplanlægning. Det er vigtigt, at du kan og trives med at drive processen med at skabe og vedligeholde vores plangrundlag. På den måde sikrer vi, at vores planer er i overensstemmelse med den strategiske retning.

Jobbet kan tilpasses din erfaring, så vi hører gerne fra både den erfarne og den mindre erfarne. Du har en relevant uddannelse, f.eks. ingeniør.

En af dine styrker er, at du trives med at håndtere forskellige interessenter, så du sikrer, at alle - internt og eksternt - bidrager til planlægningen og er med på de konkrete detaljer.

Du er dygtig til at levere de bagvedliggende beregninger og analyser sammen med interne kolleger og eksterne konsulenter, så vi hurtigt og effektivt når frem til de resultater, der danner grundlag for handlingsplanen. Det betyder, at du er dygtig til at samarbejde, og samtidig er du velformuleret både skriftligt og mundtligt samt god til at formidle komplekse emner og problemstillinger til samarbejdspartnere, som ikke nødvendigvis har den samme dybe indsigt som dig.

Hvorfor vælge TVIS? Vi er en organisation med pt. godt 30 ansatte, der alle arbejder ud fra Fredericia. Over de kommende år forventer vi at få en del nye kolleger, som blandt andet skal være med til at opbygge, drive og vedligeholde vores nye fjernvarmeproduktion.

I TVIS har vi fokus på hinanden og på vores fælles udvikling. Både fagligt og menneskeligt. Vi har en høj anciennitet og en høj tilfredshed (Great Place to Work-måling), samtidig med at vi arbejder aktivt på at gøre TVIS til en endnu bedre arbejdsplads.

Du bliver den fjerde medarbejder i vores planafdeling, som snart er et år gammel, og du vil referere til vores Planchef, Søren Berg Lorenzen.

Det praktiske … Der er tale om en fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og det er perfekt, hvis du kan tiltræde stillingen primo januar 2027, men vi venter gerne på den rette kandidat. I TVIS er der mulighed for at arbejde fleksibelt under hensyntagen til opgavernes løsning og efter aftale med din leder.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte planchef Søren Berg Lorenzen på telefon 29 81 90 36.

Send dit CV og evt. en kort motivation for, hvorfor du synes, at jobbet er spændende. Vi planlægger at afholde de første samtaler den 17. og 18. november og anden samtaler den 25. november. Konsulentvirksomheden PeopleTools medvirker i processen, og du vil inden en anden samtale blive bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test.

Ansøgningsfristen er den 12. november 2026.

Om TVIS TVIS er et I/S ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TVIS leverer fjernvarme fra flere større, uafhængige varmeproducenter til en række fjernvarmedistributionsselskaber i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner.

Året rundt sørger vi for, at ca. 115.000 husstande har varme i stuerne og varmt vand i hanerne. Lige nu står vi i den indledende fase af en udvikling, der over de kommende 10-15 år vil transformere virksomheden fra at være et rent transmissionsselskab til i fremtiden selv at producere en stor del af de ca. 2 mio. MWh, som vi årligt leverer.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Energiplanlægger - form fremtidens grønne fjernvarme i Trekantområdet

TVIS · 7000 Fredericia