Energirådgiver til fjernvarmekunder

HOFOR

Storkøbenhavn · Delvist remote

Lokation
Storkøbenhavn · Delvist remote
Virksomhed
HOFOR
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
10. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026
Kategori
Energirådgiver

Om jobbet

Kunne du tænke dig et kundefokuseret job i en virksomhed, hvor energi, miljø og bæredygtighed er særligt højt på dagsordenen?

HOFOR investerer i disse år massivt i store varmepumper, hvilket kan få betydning for varmeinstallationerne i de københavnske ejendomme. Vi oplever efterspørgsel på, hvad den enkelte ejendom eller virksomhed kan gøre for at få et lavere energiforbrug til gavn for økonomi, miljø og klima, og vi søger derfor en ny kollega, der kan vejlede kunderne og hjælpe dem med at tilpasse deres bygninger til fremtidens fjernvarme.

Rådgivning inden for varme, vand og energieffektivisering

Som vores nye energirådgiver får du en alsidig hverdag. Du vil både besøge kunder og have dage på kontoret, hvor du blandt andet udarbejder rapporter, der giver kunderne et tydeligt grundlag for, hvor der med fordel kan optimeres for at opnå de ønskede energibesparelser.

Derudover omfatter dine arbejdsopgaver at

  • Yde energirådgivning til vores fjernvarmekunder med fokus på varmecentralen, primært større ejendomme
  • Motivere kunden til at udføre forbedringer i ejendommens varmecentral
  • Rådgive på andre forbrug, fx vand og vandbesparelser

Du får en fleksibel arbejdsdag, hvor der er mulighed for at tilrettelægge dine opgaver, så de passer til både dig og kunden.

Du er kundeorienteret og har erfaring med varme- og energianlæg

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så relevant, til gengæld har du gode kommunikative og relationelle kompetencer og formår at forklare – og overbevise – kunderne om værdien af at gennemføre de nødvendige renoveringer og forbedringer. Du er resultatorienteret og kan skabe fremdrift hos kunderne, og du trives med at følge dine indsatser helt til dørs og sikre, at resultater bliver dokumenteret i relevante systemer.

Derudover

  • Har du forståelse for kundernes situation og kan skabe gode relationer
  • Trives du med tværgående samarbejde i en stor organisation som HOFOR
  • Har du erfaring med fejlfinding og optimering af varmecentraler
  • Ved du, hvad der skaber god afkøling i et varmeanlæg og kender til begreber som Kvs-værdi og differenstryk
  • Er du vant til at justere varmekurver i forskellige klimastater
  • Har du arbejdet med varme- og energianlæg og måske også med dataanalyse
  • Har du gyldigt kørekort til personbil, kategori B, så du kan komme rundt i byen og besøge vores kunder - vi stiller en firmabil til rådighed, som kan benyttes i arbejdstiden
  • Har du erfaring med Fjernkøl er det en fordel men ikke et krav.

Virksomhedssproget er dansk, som du behersker i både skrift og tale.

Dine nye kolleger står klar til at byde dig velkommen

Du bliver en del af Team Forbrugsrådgivning, som tæller 11 dygtige og engagerede kolleger. Vores hverdag er kendetegnet ved høj faglighed og plads til et godt grin. Men du vil helt sikkert også opleve et godt kollegialt fællesskab, hvor du kan få hjælp og støtte hele vejen igennem.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø med flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Sådan bliver du vores kollega

Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 21. oktober 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen

.

Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Carsten Nielsen på telefon 2795 3022 eller mail [email protected].

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.

Ansøgningsfrist: d. 21. oktober 2026

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Energirådgiver til fjernvarmekunder

HOFOR · Storkøbenhavn · Delvist remote