Erfaren konsulent til kompetenceudvikling på det kommunale sundheds- og ældreområde
1799 København V
- Lokation
- 1799 København V
- Virksomhed
- Københavns Professionshøjskole
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. november 2026
- Kategori
- Specialkonsulent
Om jobbet
Vil du være med til at understøtte udviklingen af fremtidens kommunale sundheds- og ældreområde? Har du erfaring med implementering, kompetenceudvikling og forandringsprocesser, og trives du i dialogen med kommunale ledere og medarbejdere? Så kan du være den kollega, vi søger i vores afdeling Sundhed og Life Science på Københavns Professionshøjskole (KP).
Det kommunale sundheds- og ældreområde er i forandring. Ikke mindst som følge af Sundhedsreformen og Ældrereformen. I afdelingen Sundhed og Life science arbejder vi tæt sammen med kommunerne om at omsætte disse forandringer til nye kompetencer, læringsforløb og praksisnære løsninger, der gør en forskel for borgere, medarbejdere og ledere.
Lige nu oplever vi især efterspørgsel på kompetenceudvikling og konsulentbistand i relation til implementering af ældrereform, tværfaglige samarbejdsformer og klinisk lederskab. Derfor søger vi en kollega, der kan styrke vores indsatser målrettet det kommunale sundheds- og ældreområde og etablere nye samarbejder.
Om jobbet
Som konsulent indgår du i afdelingens organisering Kommunal Sundhed og Ældre. Du arbejder tæt sammen med kommunale chefer, ledere, projektledere og medarbejdere samt kolleger på tværs af KP om at udvikle og gennemføre kompetence-udviklingsforløb. Du får en varieret hverdag, hvor du veksler mellem strategiske opgaver og konkrete praksisnære opgaver med kunder og kursister. Du får også en central rolle i dialogen med kommunerne, hvor du bidrager til at identificere nye behov for kompetenceudvikling og uddannelse.
Dine væsentligste opgaver bliver
- Fungere som projektleder på kundeprojekter og sikre fremdrift, økonomi og kvalitet
- Indgå i netværk og relationer med henblik på at hjemtage nye opgaver og udvikle området
- Udarbejde tilbud, kontrakter og samarbejdsaftaler i dialog med kunder og samarbejdspartnere
- Udvikle udbuddet af kurser, akademi- og diplomuddannelser målrettet det kommunale sundheds- og ældreområde, herunder specialuddannelse i borgernær sygepleje
- Facilitere kompetenceudviklingsforløb og konsulentindsatser inden for helhedspleje, implementering af ældrereform og sundhedsreform for ledere og medarbejdere på det kommunale sundheds- og ældreområde
- Bidrage til synlighed af KP's tilbud gennem markedsføring og kommunikation
Om dig
Du har solid viden og praksiserfaring fra det kommunale sundheds- og ældreområde, gerne som konsulent, leder eller projektleder. Du har en relevant akademisk uddannelse gerne suppleret med kompetencer inden for facilitering, projektledelse eller procesledelse.
Derud over forestiller vi os
- Du har indgående kendskab til ældre- og sundhedsreform samt faglige indsatser, organisering og ledelse i kommunerne
- Du er analytisk og god til at formidle mundtligt og skriftligt
- Du har erfaring med at drive projekter, implementerings- og forandringsprocesser
- Du er god til at skabe relationer og trives i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og bidrager aktivt til fælles opgaveløsning og videndeling
- Du motiveres af at omsætte viden til udvikling, læring og konkrete resultater i praksis
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kompetenceudvikling eller voksenlæring og allerede har et stærkt netværk på det kommunale sundheds- og ældreområde.
Vi tilbyder
Som konsulent hos os får du et selvstændigt og udviklende job med stor indflydelse på egne opgaver og mulighed for at præge udviklingen af kompetenceudvikling på det kommunale sundheds- og ældreområde. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærke samarbejdsrelationer og gode muligheder for sparring samtidig med, at du arbejder tæt på aktuelle reformer og udviklingstendenser i kommunerne.
Arbejdet veksler mellem aktiviteter på KP og hos kunder og samarbejdspartnere, hvilket giver både fleksibilitet og variation i opgaverne. Du får desuden et tæt samarbejde med kolleger, der arbejder med kommunal sundhed og ældre, borgernær sygepleje og ledelsesudvikling, ligesom du vil samarbejde med en bred kreds af kommunale partnere. Vi lægger vægt på faglig kvalitet, samarbejde og udvikling og prioriterer et stærkt fagligt og socialt fællesskab med en uformel omgangstone.
Din arbejdsplads
Københavns Professionshøjskole er en af Danmarks største videregående uddannelsesinstitutioner og tilbyder en bred vifte af uddannelser og videreuddannelser. Vi er kendt for vores stærke faglige miljø, hvor teori og praksis går hånd i hånd.
Stillingen er forankret i Institut for Livslang Læring i afdelingen Sundhed og Life Science, hvor vi er 20 undervisere og konsulenter, som udvikler og gennemfører målrettet kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelsesforløb til sundhedsvæsenet og life science-sektoren.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. februar 2027. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du ansættes som konsulent eller specialkonsulent afhængig af din erfaring og kvalifikationer efter overenskomst for akademikere i staten . Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N. En del af opgaverne løses i samarbejde med kommuner i regionen, og der må derfor forventes en vis møde- og rejseaktivitet.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside .
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sille Frydendal på tlf.: +4561394840.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 25-11-2026.
Første samtalerunde afholdes fredag d. 4. december og 2. samtale afholdes d. 10. december.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du akutafdelingens nye vagtplanlægger? Vi søger en struktureret kabale-knuser!Region Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Konsulent til Afdeling for Kræftbehandling og Lindrende BehandlingRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Erfaren akademiker til strategisk sundhedsplanlægning på Sjællands UniversitetshospitalRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- To sagsbehandlere til Kemisk, Biologisk og Nuklear sektionSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Specialkonsulent søges til projekt- og forskningsunderstøttelse på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, KonserveringDet Kongelige Danske Kunst- akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering · København K, København KSe og ansøg
- Nikotinstoprådgiver søges til ledig stilling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Ekspert i qubit-kontrol og udlæsning for cryostat-baserede eksperimenterKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Laboratoriechef / seniorkonsulent ved Centeret for Biomedicinsk KvantesensingKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske søges til lægepraksisNørrebro Lægeklinik v/Najah Azaquoun · København N, København NSe og ansøg
- LedsagerMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerSe og ansøg
- Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse SygehusRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Projektleder til Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
- SSA til Munkehatten 2Odense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Afdelingsleder til børnemiljøet på HjalleseskolenOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneSe og ansøg
- Faglig velfunderet aftensygeplejerskeOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Full-Stack-udvikler – Sports Tech-StartupVeriScout · Aarhus, AarhusSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Erfaren konsulent til kompetenceudvikling på det kommunale sundheds- og ældreområde
Københavns Professionshøjskole · 1799 København V