Ergoterapeut til Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg

Region Midtjylland

8600 Silkeborg

Lokation
8600 Silkeborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
10. november 2026
Ansøgningsfrist
9. december 2026
Kategori
Ergoterapeut

Om jobbet

Vil du arbejde med rehabilitering som en integreret del af borgernes hverdag? Har du lyst til at være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen, når sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg fra 1. januar 2027 bliver en del af Borgernær Sundhed under Hospitalsenhed Midt?

Vi søger en ergoterapeut, der motiveres af komplekse borgerforløb, stærkt tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en reel forskel for borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.

Om Sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg

Sundheds- og omsorgspladserne i Viborg, Silkeborg og Skive, som i dag er en del af det kommunale sundhedstilbud, kommer fra 1. januar 2027 til at høre under den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt. Ændringen er et led i den nye sundhedsreform, som skal skabe mere sammenhængende forløb, høj faglig kvalitet og sundhed tættere på borgerne.

Sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg er rehabiliteringsafsnit med midlertidige pladser, beliggende på Gudenåvej 1A i Silkeborg. Her arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for, at borgerne kan leve et godt, værdigt og meningsfuldt liv. Borgerne har komplekse og forskelligartede behov, men fælles for mange er, at de befinder sig i en ny livssituation, hvor de har behov for en målrettet tværfaglig sundhedsfaglig indsats.

De er for syge til at opholde sig i eget hjem, men ikke syge nok til at være indlagt på hospitalet. Indsatsen tager derfor afsæt i en rehabiliterende tilgang med fokus på at styrke borgernes sundhed, funktionsevne, mestring og selvstændighed, så de bedst muligt kan vende tilbage til eget hjem og hverdagsliv.

Dette forudsætter et tæt tværfagligt samarbejde, hvor social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, samt læger bidrager med deres faglige kompetencer til at skabe sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Ergoterapeutiske undersøgelser og vurderinger af funktionsevne
  • ADL-vurderinger og træning med afsæt i borgerens egen mål
  • Vurdering af behov for hjælpemidler og kompenserende løsninger
  • Tværfaglig koordinering og planlægning af borgerforløb
  • Vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Dokumentation og opfølgning på indsatser

Vi forventer, at du

Er autoriseret ergoterapeut og trives med at indgå i komplekse borgerforløb, hvor tæt tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere er afgørende for at skabe de bedste løsninger for borgeren.

Vi lægger vægt på, at du

  • Arbejder rehabiliterende med fokus på borgerens ressourcer og mestring
  • Trives i et tværfagligt miljø
  • Kan skabe overblik og handle i en omskiftelig hverdag
  • Er nysgerrig på udvikling og ny viden
  • Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet

Derfor skal du vælge os

Hos os får du mulighed for at blive en del af et stærk tværfagligt team med høje ambitioner på borgernes vegne.

Vi tilbyder

  • Grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Høj grad af faglig selvstændighed
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Fokus på trivsel, læring og psykologisk tryghed
  • Mulighed for at præge udviklingen af en ny afdeling og nye løsninger

Har du lyst til at være med i Borgernær Sundhed? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. februar 2027 eller efter aftale.

Sundheds- og omsorgspladserne er et tilbud til borgerne alle ugens dage. Stillingen ligger derfor indenfor det døgndækkende område. Weekendarbejde kan forekomme.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bente Christensen på tlf.: 2054 7959 og e-mail: [email protected] eller til cheflæge Peter Haahr på tlf.: 2251 9290 og e-mail: [email protected] .

Din ansøning

Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 9. december 2026. Samtaler afholdes i uge 51.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her .

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Ergoterapeut til Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg

Region Midtjylland · 8600 Silkeborg