Ergoterapeuter til Ungehjemmet Bifrost

Region Nordjylland

9220 Aalborg

Lokation
9220 Aalborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Ergoterapeut

Om jobbet

”Vil du være med fra start og gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?”

Om Ungehjemmet Bifrost

Ungehjemmet Bifrost, som er et nyetableret døgnbehandlingstilbud beliggende på Brandevej 1A i Aalborg Øst, danner rammen om et integreret, tværsektoriel døgntilbud, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret.

Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–22 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet.

Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bæ-rende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI).

Tilbuddet er etableret i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.

Vil du med på rejsen?

Vi søger ikke bare medarbejdere – vi søger medskabere.

Fagligt stærke, reflekterede og engagerede professionelle fagpersoner, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgntilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.

Vi tilbyder dig

  • Muligheden for at være med til at præge kultur, struktur og faglighed på et spritnyt tilbud
  • Et onboardingforløb, mentorordning og uddannelse i de tre faglige metoder – som ergoterapeut bliver du også uddannet i at lave sensoriske profiler
  • Løbende supervision og systematisk kompetenceudvikling
  • En fast struktur og rytme i hverdagen, der understøtter refleksion og mentalisering – også i pressede situationer
  • Tydelig retning og retningslinjer, så du ved, hvad der forventes
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
  • Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere

Vi søger dig der er en fagligt stærk og erfaren ergoterapeut med indsigt i arbejdet med unge med svær selvskadende adfærd. Du trives i et specialiseret miljø, møder unge, pårørende og samarbejdspartnere professionelt og positivt, og ser både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af arbejdet. Du har stærke relations- og mentaliseringsevner, kan bevare ro og overblik i akutte situationer og er engageret og loyal i forhold til fælles faglige tilgange og metoder.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Tilrettelægge og gennemføre individuelle behandlingsindsatser med afsæt i kommunens bestilling
  • Lave faglige analyser, individuelle planer og øvrig faglig dokumentation på daglig basis
  • Være kontaktperson for et antal unge og samarbejde tæt med dine kolleger i kontaktteamet
  • Samtale med de unge og aktivt lytte til deres håb og drømme
  • Støtte, motivere og inddrage de unge i egen behandlingsproces
  • Understøtte de unges selv- og medbestemmelsesret
  • Udvikle og opretholde et trygt og struktureret miljø med daglige faste rutiner, aktiviteter og fællesskab fx via gruppeaktiviteter
  • Yde praktisk støtte og vejledning til de unge i ADL-opgaver (fx rengøring, tøjvask og personlig hygiejne)
  • Arbejde systematisk med Mentaliseringsbaseret Miljøterapi (MBMT) i praksis
  • Anvende Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI) i praksis
  • Samarbejde med kollegaer og ledelse i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver og medicinhåndtering efter oplæring
  • Samarbejde med pårørende, myndighed, behandlingspsykiatri, skoletilbud etc.
  • Arbejde i dag- /aften- og weekendvagter

På Ungehjemmet Bifrost har du et særligt ansvar i forhold til at udarbejde sensoriske profiler og understøtte de unges udvikling gennem sanser, krop og aktivitet. Det betyder også, at du har et særligt ansvar for at introducere sansestimulering og meningsfulde aktiviteter som mestringsstrategier, herunder støtte de unge med at genkende kropslige signaler og tidlige tegn på uro. Derudover er opgaver omkring tilpasning af omgivelser og aktiviteter, så de unge understøttes i at håndtere følelser og udfordringer mere hensigtsmæssigt, en del af dit ansvarsområde.

Kan du se dig selv som ergoterapeut på Ungehjemmet Bifrost - og vil du gerne have endnu mere viden? ….. så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail [email protected] .

Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram , LinkedIn , Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk) Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter mfl. indgået med Ergoterapeutforeningen.

Processen

  • Ansøgningsfristen er den 19.11.2026
  • Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 48
  • Forud for samtalen fremsendes en case, som skal forberedes og fremlægges til samtalen
  • Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
  • Opstart den 1. januar 2027 eller snarest muligt

Jeg glæder mig til at møde dig

Bedste hilsner Christina Ladehoff

Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Ergoterapeuter til Ungehjemmet Bifrost

Region Nordjylland · 9220 Aalborg