FANTASTISK LÆRER SØGES AF FANTASTISKE ELEVER

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
10. oktober 2026
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026
Kategori
Faglærer

Om jobbet

Virum

Lærer til udskolingsafdelingen på Heldagsskolen Fuglsanggård.

Vil du være en del af et team, hvor vi hver dag gør en mærkbar forskel for børn, der har brug for noget særligt?

Brænder du for at lave skole og for trivsel, livsduelighed og stærke fællesskaber? Så skal du da søge den ledige stilling hos os.

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid gerne med start d. 1. december 2026 – men vi venter selvfølgelig på den helt rigtige kollega.

Du bliver en del af Heldagsskolen Fuglsanggård, som er en kommunal specialskole i Lyngby-Taarbæk Kommune for normaltbegavede elever med sociale, emotionelle og opmærksomhedsmæssige problematikker. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, hvor vores fornemste opgave er at skabe meningsfulde fællesskaber samt et udviklende læringsmiljø, der ruster den enkelte elev til fremtiden.

Udskolingen består af klasser med op til 12 elever, hvor undervisningen også kan foregå i mindre grupper. Du bliver en del af et tæt, tværfagligt team med 3 kollegaer, som vægter struktur, tydelighed og høj faglighed.

Vi søger en kollega, der kan varetage undervisningen i udskolingen. Vi ser gerne, at du har kompetencer inden for bl.a. engelsk, idræt, håndværk & design og madkundskab.

Som vores nye kollega ønsker vi, at du

  • Trives med at rammesætte læringssituationer, der øger elevernes selvværd, selvindsigt samt sociale og faglige kompetencer – og som tror på og trives med målgruppen
  • vægter det tværfaglige samarbejde højt og kommunikerer professionelt med både kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
  • motiveres af at udvikle din egen praksis og bringer gerne personlige interesser eller skæve, kreative løsninger i spil for at løse en opgave.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En arbejdsplads hvor vi i høj grad lykkes med elevernes trivsel og læring, og hvor ikke to dage er ens.
  • 1,5 times ugentlig sagssparring i teamet sammen med PPR-psykolog og ledelsen.
  • Et hjertevarmt, positivt og fagligt engageret team med bred erfaring og højt til loftet.
  • En spændende skole godt forankret i et fælles skolevæsen, hvor der er stor frihed til dig, der tager ansvar og viser engagement.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere er du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen:

  • Afdelingsleder Thomas Lego Hansen på tlf. 51 94 84 17
  • Skoleleder Neel Bjerregaard på tlf. 21 20 81 17

Hvis vi ikke tager telefonen, så send os venligst en sms, så vi kan ringe tilbage til dig hurtigst muligt.

  • Ansøgningsfrist er onsdag den 28. oktober 2026, kl. 12.00
  • Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 29. oktober 2026, fra kl. 14.00

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

FANTASTISK LÆRER SØGES AF FANTASTISKE ELEVER

Lyngby-Taarbæk Kommune · Storkøbenhavn