Fysioterapeut til Superliga-klub

Lokation
5000 Odense C
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
31. december 2026
Kategori
Fysioterapeut

Om jobbet

Vil du være med til at optimere spillernes sundhed, performance og tilgængelighed på højeste niveau i dansk fodbold? Vi søger en engageret og fagligt stærk fysioterapeut, der vil indgå i vores sundheds- og performanceafdeling omkring førsteholdet i Odense Boldklub.

Du skal trives i et miljø med høje ambitioner, hvor faglighed, samarbejde og evnen til at træffe beslutninger under pres er afgørende.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Undersøgelse, diagnosticering og behandling af akutte og længerevarende skader
  • Planlægning og gennemførelse af rehabiliteringsforløb
  • Udarbejdelse, udvikling og implementering af individuelle strategier for skadesforebyggelse
  • Daglig fysioterapeutisk behandling og opfølgning på spillernes fysiske tilstand
  • Tæt samarbejde med trænerstaben og i særdeleshed den fysiske afdeling
  • Løbende monitorering af spillernes status, restitution og træningsparathed
  • Deltagelse i træning, kampe, træningslejre og øvrige aktiviteter omkring førsteholdet i ind- og udland
  • Dokumentation og journalføring af forløb

Kvalifikationer

  • Er færdiguddannet fysioterapeut med autorisation
  • Har solid klinisk erfaring med idrætsrelaterede skader
  • Har en god forståelse for fodboldens fysiske krav
  • Har erfaring med rehabilitering af både akutte skader og længerevarende skadesforløb
  • Kan omsætte kliniske fund og faglig viden til konkrete beslutninger i en eliteidrætspraksis
  • Arbejder struktureret, evidensbaseret og med en kritisk tilgang til egen praksis
  • Er stærk i tværfagligt samarbejde og kan kommunikere klart med både spillere og den øvrige stab
  • Kan bevare overblikket og træffe velbegrundede beslutninger i en hverdag med høje krav og korte deadlines
  • Kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt

Det er en fordel, hvis du også har

  • Erfaring fra en lignende stilling i elitefodbold eller anden elitesport
  • Efteruddannelse inden for sportsfysioterapi, manuel terapi og/eller traumebehandling
  • Kendskab til styrke- og funktionstestning samt kriteriebaseret rehabilitering
  • Erfaring med GPS-data, træningsbelastning og monitorering af fysisk performance

Som person

Du tager ansvar og følger dine forløb til dørs. Du kan både arbejde selvstændigt og indgå naturligt i et team. Du forstår, at arbejdet i elitefodbold kræver fleksibilitet og tilgængelighed, at jobbet indebærer arbejde i weekender og på helligdage, og at ferie afholdes uden for sæsonen.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling i et professionelt fodboldsetup
  • Tæt samarbejde med et kompetent og ambitiøst performance- og sundhedsteam bestående af fysioterapeuter, fysiske trænere, læger og en kiropraktor
  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering inden for elitefodbold
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV via linket.

Tiltrædelse efter aftale, dog senest den 15. januar 2027. Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Fysioterapeut til Superliga-klub

Odense Sport & Event A/S · 5000 Odense C