Generalist til koordination og ledelsesunderstøttelse mm. i kontoret Vandforsyning, Beredskab og Tilsyn
5000 Odense
- Lokation
- 5000 Odense
- Virksomhed
- MILJØSTYRELSEN
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 12. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 3. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Miljøstyrelsens kontor Vandforsyning, Beredskab og Tilsyn søger en ny kollega som kan bidrage til koordination på tværs samt at understøtte ledelsen i kontoret. En væsentlig del af arbejdet består i koordination af opgaver som går på tværs af kontorets fagligheder, økonomiopfølgning og bidrag til mål-opfølgning o.lign. Derudover er der forefaldende opgaver i forskellige dele af kontoret – f.eks. bidrag til afholdelse af rotteautorisationskurser, bidrag til generalistprægede opgaver på spildevandsområdet, servicering af vicedirektørernes møder med interessenter, mm.
Vandforsyning, Beredskab og Tilsyn har teams indenfor Grundvand, Drikkevand, Rotter og rekreativt vand, Beredskab, Tilskud, Vandplanlægning, Spildevandstilsyn og Miljøvurderinger. Enheden løser dermed en ganske bred opgaveportefølje, og der vil også blive brug for at bidrage på tværs, når opgaverne kræver det.
Om opgaverne
Vi søger dig, der har lyst til at understøtte, at kontorets kerneopgaver lykkes. Afhængigt af din profil vil vi også engagere dig i andre opgaver på tværs af enheden – og det ser vi på, når vi har lært hinanden godt at kende. Dette gør vi generelt for at sikre en stærk faglig sparring og et bredt kollegialt netværk.
Din profil
Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en statslig eller kommunal forvaltning før. Vi forventer dertil, at du har en relevant generalistuddannelse som f.eks. cand.scient.pol eller lign.
Vi forventer desuden, at du
- Er en dygtig formidler, både i skrift og tale, som kan oversætte kompliceret stof og svære processer til håndterbare forvaltningsforløb.
- Har erfaring med forvaltningsprocesser fra stat eller kommune hvor økonomi, sektorfaglighed, jura og politik skal tænkes ind og præsenteres på kort form.
- Kan inddrage og etablere dialog med relevante aktører i sagsgangene.
- Er grundig og systematisk, så opgaveløsningen er kvalitetsmæssigt helt i top.
- Har digitale kompetencer og er vant til at navigere og inddrage digitale værktøjer.
- Er både omhyggelig og initiativrig.
Du skal kunne trives i vekselvirkningen mellem det langsigtede arbejde med de strategiske sigtelinjer og med mellemrum at levere hurtigere, fokuserede arbejdsforløb.
Vi tilbyder
Du kommer med på et allerede velfungerende hold, som er gode til at sparre med hinanden. Dine kollegaer er fagligt dygtige og videndeling er en naturlig del af de to teams hverdag. Du kommer til at arbejde i et travlt, fagligt, socialt og udadvendt miljø med en rar omgangsform. Vi lægger vægt på, at det er sjovt og motiverende at gå på arbejde, og at vi har travlt med det rigtige. Derudover sætter vi pris på en hyggelig snak over frokosten, der også rummer ikke-faglige emner.
Om os
I kontoret er vi ca. 40 kolleger. Vi er organiseret i teams og har 1 kontorchef, 1 funktionsleder og 2 teamledere. Du vil komme til at arbejde sammen med andre fagligheder såsom geologer, dyrlæger, ingeniører, analysekemikere, scient.pol’er, beredskabspraktikere, biologer, dataloger m.fl.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Startdato er den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Emil Jensen på tlf. 21 19 43 95 eller funktionsleder Hans Peter Birk Hansen på tlf. 21 99 61 81.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d. 3. november 2026 .
Vi planlægger at holde samtaler d. 18. november 2026.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- To fuldmægtige til DMI, Kort og Grunddatas kontor for Vejrvidenskabelig RådgivningDanmarks Meteorologiske Institut · København Ø, København ØSe og ansøg
- Generalister til sekretariatsbetjening i velfungerende ledelsessekretariatSkatteforvaltningen · Ribe, RibeSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til analyse, projektstyring og ledelsesstøtteAalborg Universitet · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Ingeniør til Kapacitetscenter Electronic WarfareSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Four-year fixed term academic employee position in bioacoustics and signal processingAarhus Universitet · Århus C, Århus CSe og ansøg
- Monitorerings- og evalueringsmedarbejder med fokus på grønne og klimarelaterede projekter ved Dronning Marys CenterKøbenhavns Universitet · kbh, kbhSe og ansøg
- Rådgiver til ledelsesunderstøttelse ved Institut for Klinisk MedicinAarhus Universitet · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- C4 tekniker til Vedligeholdelsesområde Jordbaseret LuftforsvarSvanemøllens Kaserne · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Generalist til koordination og ledelsesunderstøttelse mm. i kontoret Vandforsyning, Beredskab og Tilsyn
MILJØSTYRELSEN · 5000 Odense