Geriatrien på Fyn udvider og vi søger speciallæger i geriatri

Region Syddanmark

5000 Odense C

Lokation
5000 Odense C
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026
Kategori
Speciallæge

Om jobbet

Vil du være med til at udvikle fremtidens geriatri, hvor den specialiserede geriatriske behandling både foregår på hospitalet og tættere på borgerne?

Geriatrisk Afdeling på OUH i Odense og Svendborg søger speciallæger i intern medicin: geriatri, der har lyst til at være en del af vores eksisterende geriatriske funktioner og samtidig bidrage til etableringen og udviklingen af lægedækningen på de nye regionale sundheds- og omsorgspladser (SOP) på Fyn.

Stillingerne ønskes besat fra den 1. januar 2027 eller efter aftale.

En ny funktion med geriatrisk forankring

Vi søger speciallæger i geriatri, der ønsker at kombinere det kliniske arbejde i vores eksisterende Geriatriske Afdeling med etableringen og udviklingen af lægedækningen på de regionale sundheds- og omsorgspladser (SOP), som efter planen går i drift den 1. januar 2027.

Stillingerne er organisatorisk og fagligt forankret i Geriatrisk Afdeling, som har det samlede lægefaglige behandlingsansvar for borgerne på sundheds- og omsorgspladserne hele døgnet.

Som speciallæge vil du således have kliniske funktioner både i Geriatrisk Afdeling i Odense og Svendborg og på sundheds- og omsorgspladserne. På SOP vil du være med til at opbygge og udvikle en ny lægefaglig funktion med fokus på kontinuitet, tydelige behandlingsplaner og løbende lægefaglig opfølgning.

Rotation mellem SOP og afdelingens kliniske funktioner

Du indgår i en rotationsordning med afdelingens eksisterende speciallæger i Odense eller Svendborg. Det betyder, at du veksler mellem SOP-læge funktionen og kliniske funktioner i Geriatrisk Afdeling enten i Odense eller Svendborg. Rotationens formål er at bevare din kliniske og faglige tilknytning til geriatrien og sikre, at erfaringer og viden deles mellem sundheds-og omsorgspladserne og afdelingens øvrige funktioner.

De kliniske opgaver under rotationen kan omfatte sengeafsnit, ambulatorium og øvrige geriatriske funktioner på din tilknyttede matrikel.

Den konkrete frekvens og varighed af rotationen mellem SOP-funktionen og de kliniske funktioner i Odense eller Svendborg er endnu ikke fastlagt. Du skal være med til at fastlægge dette så det vil ske med vægt på kontinuitet i patient- og borgerforløbene, stabile samarbejdsrelationer og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne samt muligheden for at vedligeholde og udvikle de geriatriske kompetencer. Der er derfor ikke fastsat en bestemt rotationsfrekvens eller procentvis fordeling mellem funktionerne.

Dine opgaver på Sundheds-og omsorgspladserne

  • Foretage lægefaglig vurdering ved indskrivning og etablere en behandlingsplan. Første vurdering prioriteres tidligt, særligt ved indskrivning direkte fra eget hjem.
  • Varetage planlagte tilsyn, medicingennemgang, behandlingsjustering og opfølgning samt vurdere akutte og subakutte ændringer i borgerens tilstand.
  • Afklare behandlingsniveau, prognose og rehabiliteringspotentiale ved status- og målmøder samt vurdere behov for yderligere diagnostik, behandling eller sygehusindlæggelse.
  • Yde telefonisk og virtuel rådgivning til personalet på sundheds-og omsorgspladserne samt sikre dokumentation og koordinering ved afslutning af opholdet.
  • Bidrage til undervisning, faglig sparring, udvikling af arbejdsgange og instrukser samt kvalitetsopfølgning og evaluering af den nye funktion.

Du kan læse mere om sundheds-og omsorgspladserne her.

Dine arbejdsopgaver i afdelingen

Som led i rotationsordningen indgår du i de kliniske funktioner på Geriatrisk Afdeling i Odense eller Svendborg sammen med afdelingens øvrige speciallæger. Opgaverne tilrettelægges efter afdelingens behov og dine kompetencer og kan omfatte:

  • Stuegang med ansvar for udredning, behandling og planlægning af sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med det tværfaglige team.
  • Ambulant udredning, behandling og opfølgning af patienter med geriatriske problemstillinger.
  • Deltagelse i afdelingens specialiserede funktioner, herunder faldudredning, ortogeriatri og demensudredning, afhængigt af din tilknytning og funktion.
  • Vejledning, supervision og undervisning af uddannelseslæger samt faglig sparring med øvrige medarbejdere.
  • Deltagelse i afdelingens vagtfunktioner efter den gældende vagtstruktur.
  • Bidrag til kvalitetsudvikling, udvikling af kliniske arbejdsgange og eventuelt forskning.

Rotationen skal sikre, at du vedligeholder og udvikler dine brede geriatriske kompetencer og bevarer en tæt tilknytning til afdelingens kliniske og faglige miljø. Samtidig bidrager du til videndeling og sammenhæng mellem SOP-læge funktionen på Sundheds-og omsorgspladserne og afdelingens øvrige tilbud.

Du kan læse mere om geriatrisk afdeling her .

Arbejdssted

Du har primært tjenestested i Geriatrisk Afdeling i enten Odense eller Svendborg. I SOP-lægefunktionen tager arbejdsdagen som udgangspunkt afsæt fra dit primære arbejdssted og du kører ud til sundheds- og omsorgspladserne i OUH-bil, da fysisk fremmøde forventes planlagt efter borgernes behov i tæt samarbejde med pladsernes sygeplejersker og den regionale akutsygepleje. Opgaverne kan omprioriteres ved ændrede eller akutte behov.

Den planlagte funktion hverdage og weekender omfatter dagfunktion samt senvagt i forlængelse af dagfunktion. Arbejdstiden i afdelingens kliniske funktioner tilrettelægges efter til den enhver en tid gældende vagtstrukturen på den enkelte matrikel.

Vi søger kolleger som

  • Er speciallæger i intern medicin: geriatri og har lyst til at udvikle behandling tæt på borgeren.
  • Har interesse for at opbygge en ny funktion og bidrage aktivt til at udvikle arbejdsgange og samarbejdsrelationer.
  • Er fleksible og trives med, at opgaver og organisering løbende tilpasses erfaringerne fra en ny funktion.
  • Kan arbejde selvstændigt, prioritere kliniske opgaver og samtidig søge og tilbyde faglig sparring.
  • Har gode kommunikative kompetencer og trives med tæt samarbejde på tværs af faggrupper, matrikler og sektorer.
  • Lægger vægt på kontinuitet og sammenhæng i patient- og borgerforløbene.
  • Bidrager til et godt og professionelt arbejdsmiljø med engagement, åbenhed og respekt for kollegers forskellige perspektiver.
  • Har lyst til at undervise og bidrage til kvalitetsudvikling og fælles faglig læring

Vi tilbyder

Du bliver en del af et bredt geriatrisk fagmiljø med kompetente og engagerede kolleger og fokus på kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Du får mulighed for at præge en ny borgernær funktion og samtidig fastholde din tilknytning til afdelingens kliniske arbejde gennem rotation, faglig sparring og samarbejde med de øvrige speciallæger.

Ansættelse og ansøgning

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for overlæge (33.04.1) eller underordnede læger (33.06.1).

Hør mere hos cheflæge Anette Tanderup på telefon 2137 4798.

Ansøgningsfrist: onsdag den 04.11.26.

Ansættelsessamtaler: tirsdag den 10.11.26.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Geriatrien på Fyn udvider og vi søger speciallæger i geriatri

Region Syddanmark · 5000 Odense C